Dæmningsruten

En rute, hvor man opdager dæmninger og fyrreskove på Gran Canaria

I nærheden af Mogán, på det indre Gran Canaria, er der en vandrerute, som går igennem Nublo Naturpark og Pilancones Naturpark. Denne rundtur er 12,2 km lang og går ad jordstier, bjergstier og asfalt. Den er forbeholdt vandrere med en vis erfaring. Den tager sit udgangspunkt i Degollada de Cruz Grande, hvorfra den går igennem en storslået fyrreskov, indtil man når frem til Soria-dæmningen, øens største. Den går også hen over nogle imponerende vulkanske formationer i området Cañada del Almácigo.

Nyde vandringen og stifte bekendtskab med grottehusene

Vandreren kan via denne rute stifte bekendtskab med de traditionelle grottehuse, som stadigvæk findes på Gran Canaria. Det skal understreges, at helt tæt på Chira-dæmningen finder man et herberg forbeholdt landturisme. Eftersom turen er lang, kan det tilrådes at medbringe vand, så man ikke dehydrerer, mad, overtøj og solbeskyttelse.

Længde
12,2 km
Public transport
Localidad
San Bartolome de Tirajana
Downloadable files selection
Archivos
Imagen Archivo
Título Fichero
Ruta de las Presas
pdf

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Subtítulo
Ruta de la Plata (sølvruten), Gran Canaria
Título
Degollada de Cruz Grande

La Degollada de Cruz Grande er det naturlige knudepunkt mellem Cuenca de Tirajana og dalstrøgene på den vestlige del af øen, nemlig skrænterne Chira og Soria. Vi kommer til at gå op ad en sti, der starter ved landevejen, lige før man ankommer til Degollada, hvis man kommer fra Las Tirajanas. Derefter starter udfordringen, fordi ruten nu går op til toppen af en bakke, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Cuenca de Tirajana og skrænterne Chira og Soria med deres store dæmninger.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
Degollada del Dinero ("pengepasset")

Dette pas er stedet, hvor vi forlader skovvejen, som vi startede turen på i La Cruz Grande. Vi befinder os ved begyndelsen af Barranco de Pilancones, og vi ser, hvordan denne lavning i dette høje område er fuldstændig dækket til af flot kanarisk fyr, som vi nu vandrer igennem.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
Degollada de Cho Benito

Via dette pas skifter vi skråning, fra Barranco de Pilancones til Barranco de Chira, og vi ser, hvordan Chira er mere menneskevenlig med boliger og uden kanarisk fyr. Ruten fortsætter hen over bjergtoppen, hvorfra vi lidt længere fremme kan se bagsiden af Chira-dæmningen.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
Chira-dæmningen

Denne dæmning stammer tilbage fra 1964 og ligger 32 m over flodlejet. Dens mur, som ruten går forbi, er 230 m lang. Noget, der vækker ens opmærksom her, er størrelsen af dæmningens reservoir og landsbyen Cercados de Araña, som tilsammen nærmest giver os indtrykket af en sø, hvis vi betragter den oppe fra reservoirets støttemur.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
La Palma-renden

På den anden side dæmningen går vi langs kanten af en kanal, der fører os til en interessant rende, inden vi begynder opstigningen til La Palma-bjergryggen mellem skrænterne Chira og Soria. Dette hydrauliske anlæg er et eksempel på denne øs tørst efter vand, eftersom det opfanger afstrømningen fra de nøgne højderygge, henover hvilke vores rute nu fortsætter.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
Las Casas

Efter vandringen hen over La Palma-bjergryggen påbegynder vi nedstigningen ved den lille landsby Las Casas, hvor vi kan se nogle af øens bevarede hulebeboelser, et levn fra den oprindelige befolknings tid, der findes i såvel landområder som højtliggende områder. Et lille anlæg med opstemmet vand oppe over landsbyen sætter os på sporet af, hvorfor mennesker har slået sig ned i så fjern en afkrog.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
Cañada del Almácigo

Dette er området af størst interesse på den anden strækning af stien, nedstigningen fra Las Casas til Soria-dæmningen. Vi ledsages af klippeformationer, især den bemærkelsesværdige Risco del Agujero, som vi undgår ved at gå igennem Almácigo-fordybningen, der minder os om eksistensen af en termofil skov, der i dag knap nok aftegner sig, mens vi forcerer en stor højdeforskel. Herfra kan vi længere fremme se dæmningen Cueva de Las Niñas, der ligger oppe over Soria-dæmningen, og den store Caidero de Soria, hvor man, når det har regnet, kan se en imponerende kaskade.

Imagen
Subtítulo
Dæmningsruten, Gran Canaria
Título
Den store Soria-dæmning

Denne dæmning er den største på De Kanariske Øer og tilhører vandværket La Lumbre. Den har en 120 høj mur af vibreret beton og kapacitet til opdæmning af 32 kubikhektometer, hvilket er ca. 8 gange så meget som Chira-dæmningen, som vi netop har passeret. Dæmningen er at finde på strækningen midtvejs oppe på Barranco de Arguineguín, der bliver til Soria-dæmningen opstrøms. Vi afslutter vores tur ved at gå hen over dæmningen i landsbyen Soria.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
2
54784
10 13
262
10045