Denne landsby har haft stor historisk betydning, eftersom den udgør passagen mellem øens nord- og sydside via Erjos havn. Det har været et område med dyrkning af korn, men i starten af det 19. århundrede gik landbruget i forfald, og dette markerede tilbagegangen for denne landsby, der også har spillet en central rolle som kvægdrivningsrute.
Denne lille sø gemmer på en af overraskelserne omkring Monte del Agua: Erjos-søerne i Dornajos-landskabet. Der er tale om nogle gamle ekstraktioner af golde områder og jord, der er forvandlet til fugtige områder, og som i nutiden har kæmpestor betydning for fuglelivet. Denne lille sø ved siden af stien minder os om dette.
Starten på ruten igennem skoven kan ikke være mere opsigtsvækkende pga. de to kæmpestore fyrretræer, der står i et vejsving. Der er tale om to "ubudne gæster", for nu skal vi igennem en skov med tåge, der fanger skyerne tunge af den fugtighed, som passatvindene fører med sig. Denne fugtighed, som de løvrige grene på disse træer afgiver til jorden, gør ikke kun navnet på denne skov ære, men den er også hele skovens eksistensgrundlag.
Laurbærskoven er en såkaldt levende fossil, eftersom disse skove dækkede Middelhavsområdet for millioner af år siden, indtil klimaforandringerne fortrængte dem til De Kanariske Øer og andre områder af Makaronesien. Betydningen af denne skov ligger i dens evne til at optage vand, undgå erosion og udgøre habitatet for et stort antal endemiske arter, hvilket gør den til et nøgleområde for bevarelse af biodiversiteten.
Dette vejsving byder på en udsigt til Los Cochinos-kløften. Inde i denne kløft findes nogle af de største forekomster af laurbærskov i Monte del Agua. Til højre ligger landsbyen Tierra de Trigos (hvedejord). Navnet taler sit eget tydelige sprog om stedets hengivenhed for kornavl, og det største fremspring i denne lille flodseng er klippen, Roque de Las Moradas.
Fayal-brezal området bliver tyndere og vi får øje på en lille klar bæk med terrassehaver, og en af dem kunne vi slet ikke se pga. den høje beliggenhed over stien. Denne krumning næsten sidst på turen er et eksempel på de utallige steder, hvor skoven må vige for behovet for at dyrke jorden, for uden om terrassebeplantningerne ser vi fayal-brezal bevoksningen, der tidligere må have dækket hele skråningen.
Palmar-dalen er et af de områder, som har bevaret landbrugslandskabet bedst. Det er en dal med terrasser i oval form mellem Monte del Agua og Teno-klipperne, hvis bløde skråninger er fyldt med terrassehaver for at udnytte den righoldige jord i dette distrikt. Palmar og Portelas, vulkankeglerne i denne dal, forlængede den lave del af øen, hvor Buenavista befinder sig, og blev kanaliseret af selve dalen.
Vi afslutter vores tur i Portelas, en lille landsby i den øvre del af Palmar-dalen. Her kan vi finde eksempler på original kanarisk arkitektur og en fantastisk udsigt over Palmar-dalen, der er hovedelementet i Teno naturpark, mellem Monte del Agua og slugterne, der danner klippevæggen Los Gigantes på øens vestside.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).