Monte del Agua

Landsbyer på Tenerifes nordvestside

Denne behagelige rute går igennem kommunerne El Tanque, Los Silos og Buenavista del Norte på Nordtenerife. Den udgøres næsten udelukkende af skovveje og forbinder landdistrikterne Erjos og Las Portelas. Vandreruten går igennem Monte del Agua y Pasos, en stor skov med grønne bakker, laurbær og fayal-brezal. Under turen kan man studere 2 slags duer hjemmehørende på De Kanariske Øer, rabiche (laurbærduen) og turqué (kanarisk langtået due). Der findes også interessante eksempler på traditionel arkitektur med huse med tegltag og stenmure.

Med spor af den første kornmark

Trekking-turen Monte del Agua tager sit udgangspunkt i landsbyen Erjos, et sted med stor historisk betydning på De Kanariske Øer, da det udgjorde forbindelsespunktet mellem Tenerifes nord- og syddistrikter. Ruten er 11 km lang med en højdeforskel på 343 m. Turen går igennem et område med korndyrkning og kvægavl mellem laurbærskove og fyrretræer, vandpytter og opdyrkede arealer, som er franarret bjergene i området omkring El Palmar i Teno Naturpark. Klassificeret som middelsvær. Det anbefales at medbringe passende udstyr og fodtøj. ... Og også mad og drikke.

Længde
10,7 km
Public transport
Localidad
Los Silos
Downloadable files selection
Archivos
Imagen Archivo
Título Fichero
Monte del Agua
pdf

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
Erjos

Denne landsby har haft stor historisk betydning, eftersom den udgør passagen mellem øens nord- og sydside via Erjos havn. Det har været et område med dyrkning af korn, men i starten af det 19. århundrede gik landbruget i forfald, og dette markerede tilbagegangen for denne landsby, der også har spillet en central rolle som kvægdrivningsrute.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
En lille sø

Denne lille sø gemmer på en af overraskelserne omkring Monte del Agua: Erjos-søerne i Dornajos-landskabet. Der er tale om nogle gamle ekstraktioner af golde områder og jord, der er forvandlet til fugtige områder, og som i nutiden har kæmpestor betydning for fuglelivet. Denne lille sø ved siden af stien minder os om dette.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
To kæmper ved rutens begyndelse

Starten på ruten igennem skoven kan ikke være mere opsigtsvækkende pga. de to kæmpestore fyrretræer, der står i et vejsving. Der er tale om to "ubudne gæster", for nu skal vi igennem en skov med tåge, der fanger skyerne tunge af den fugtighed, som passatvindene fører med sig. Denne fugtighed, som de løvrige grene på disse træer afgiver til jorden, gør ikke kun navnet på denne skov ære, men den er også hele skovens eksistensgrundlag.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
En skov, der giver vand

Laurbærskoven er en såkaldt levende fossil, eftersom disse skove dækkede Middelhavsområdet for millioner af år siden, indtil klimaforandringerne fortrængte dem til De Kanariske Øer og andre områder af Makaronesien. Betydningen af denne skov ligger i dens evne til at optage vand, undgå erosion og udgøre habitatet for et stort antal endemiske arter, hvilket gør den til et nøgleområde for bevarelse af biodiversiteten.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
Om Las Moradas

Dette vejsving byder på en udsigt til Los Cochinos-kløften. Inde i denne kløft findes nogle af de største forekomster af laurbærskov i Monte del Agua. Til højre ligger landsbyen Tierra de Trigos (hvedejord). Navnet taler sit eget tydelige sprog om stedets hengivenhed for kornavl, og det største fremspring i denne lille flodseng er klippen, Roque de Las Moradas.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
Haver indvundet fra bjergene

Fayal-brezal området bliver tyndere og vi får øje på en lille klar bæk med terrassehaver, og en af dem kunne vi slet ikke se pga. den høje beliggenhed over stien. Denne krumning næsten sidst på turen er et eksempel på de utallige steder, hvor skoven må vige for behovet for at dyrke jorden, for uden om terrassebeplantningerne ser vi fayal-brezal bevoksningen, der tidligere må have dækket hele skråningen.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
En dal med terrasser

Palmar-dalen er et af de områder, som har bevaret landbrugslandskabet bedst. Det er en dal med terrasser i oval form mellem Monte del Agua og Teno-klipperne, hvis bløde skråninger er fyldt med terrassehaver for at udnytte den righoldige jord i dette distrikt. Palmar og Portelas, vulkankeglerne i denne dal, forlængede den lave del af øen, hvor Buenavista befinder sig, og blev kanaliseret af selve dalen.

Imagen
Subtítulo
Monte del Agua, Tenerife
Título
Las Portelas

Vi afslutter vores tur i Portelas, en lille landsby i den øvre del af Palmar-dalen. Her kan vi finde eksempler på original kanarisk arkitektur og en fantastisk udsigt over Palmar-dalen, der er hovedelementet i Teno naturpark, mellem Monte del Agua og slugterne, der danner klippevæggen Los Gigantes på øens vestside.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
1
54784
10 13
262
10045