SIDSTE NYT: Coronavirus (COVID-19) her
10 årsager til at nyde …
THE WARMEST - Welcome Ever
Vi byder dig velkommen til dit naturparadis, uden at du skal forlade Europa.
På De Kanariske Øer er alt klart
til at modtage dig med det bedste klima, hele året.
1
Kilometervis af fred og ro
Otte øer og mere end 1.500 km kyst til at nyde fred og ro. Mere end 500 strande af alle typer og farver: med blødt, gyldent sand, rødt sand, sort sand, jomfruelige strande, bystrande, nudiststrande, familiestrande ... Alle sammen perfekte til at slappe af og koble af.
2
40 % beskyttede naturområder
40 % af De Kanariske Øer er beskyttede naturområder: 4 nationalparker, 7 biosfærereservater, 3 marinereservater og mere end 3.000 endemiske arter. En imponerende natur, der gør det muligt at nyde omfanget af det vulkanske landskab, tusindårige skove, paradisagtige strande, imponerende kløfter, naturlige svømmebassiner, vandfald, have fulde af liv og naturligvis en klar og beskyttet himmel.
3
Forbundet med verden
De Kanariske Øer er et naturparadis i Europa og perfekt forbundet med verden. De har 8 lufthavne, og størstedelen har direkte forbindelser med de større byer i Europa, en komplet infrastruktur og alle former for tjenester af europæiske standarder – heriblandt et vigtigt kommunikationsnetværk og et førsteklasses sundhedssystem.
4
En samvittighedsfuld befolkning
På De Kanariske Øer er brugen af mundbind obligatorisk, og befolkningen er bevidst om vigtigheden af at følge disse sikkerhedsforanstaltninger som hjælp til at reducere tilfældene af COVID-19, og vi har et smittetal, der er meget lavere end andre steder. Faktisk er De Kanariske Øer den selvstyrende region i Spanien med færrest tilfælde af smittede med COVID-19, og her er sundhedskrisen blevet håndteret hurtigt og effektivt, hvilket har gjort, at de i øjeblikket er den eneste region i Spanien uden tidsbegrænsninger for bevægelse. Yderligere oplysninger om sikkerhedsforanstaltningerne på De Kanariske Øer i forbindelse med COVID-19: her.
5
Sikkerhed for alle
For at garantere alles sikkerhed er det nødvendigt ved ankomsten til indlogeringsstedet at fremvise bevis på diagnostisk test for aktiv infektion med negativt resultat, som skal være foretaget inden for maksimalt 72 timer forud for ankomsten. Hvis man i exceptionelle tilfælde bliver positiv under opholdet, tilbyder De Kanariske Øer helbredsforsikringen Seguro Sanitario Canarias COVID-19, som dækker udgifterne til lægehjælp og eventuelle yderligere omkostninger forbundet med rejseændringen.
6
Det første globale laboratorium for turistsikkerhed
Med det formål at garantere turisternes og indbyggernes sundhedsmæssige sikkerhed har De Kanariske Øer skabt Global Tourism Safety Lab. Dette initiativ forener de bedste sikkerhedskontroller fra hele verden med tanke på alle etaper og tjenester relateret til en turist på vores øer: lufthavne, hoteller, restauranter og barer, transport, butikker, sportsaktiviteter ... Alle disse tjenester er valideret i henhold til specifikke arbejdsprotokoller, der hjælper med at tilbyde en fuld og sikker turistoplevelse.
GLOBAL TOURISM - SAFETY LAB
7
100 års erfaring
De Kanariske Øer har mere end 100 års erfaring med at modtage turister, og er en global reference for turisme af maksimal tillid. Derudover har sektorens fremragende professionelle arbejde gjort øerne til en førende destination med en stor tilpasningsevne, som hurtigt og effektivt har integreret de nye arbejdsprotokoller.
8
Det bedste klima i verden
4.800 timers sol om året med et exceptionelt klima. De konstante og behagelige temperaturer alle årets dage gør det muligt at nyde en mild og solrig vinter og nogle dejlige sommerdage uden en kvælende varme. Der er altid et godt tidspunkt til at besøge øgruppen og bade i havet!
9
Otte unikke identiteter
Den geografiske placering og historien som et transitområde for store rejser har skabt en kulturel identitiet, der adskiller sig fra andre. Den kanariske kunst, musikken, den unikke arkitektur, traditionerne, de arkæologiske fund og de forhistoriske indbyggere ... De Kanariske Øer er uden tvivl anderledes, og der er masser at opdage.
10
Et blandet køkken
Det kanariske køkken er et blandet køkken. De forskellige kulturer, der har boet på De Kanariske Øer, har efterladt en unik gastronomi, som er fuld af kontraster. Derfor kan man nyde alt fra enkle retter med ingredienser af høj kvalitet til overraskende, avancerede retter og restauranter med Michelin-stjerne. At besøge De Kanariske Øer og ikke prøve maden er at miste en stor del af oplevelsen.
Opdag mere om De Kanariske Øer her