I farvandet sydvest for øen Tenerife er det muligt at observere hvaler og delfiner på åbent hav. Dyrene færdes nær kysten langs Tenerife, der er det mest eftertragtede sted i Europa, hvis man vil opleve hvaler og delfiner. I området findes op til 21 forskellige arter, lige fra blåhvalen til spækhuggeren. Der lever to flokke af grindehvaler og delfiner, der kan ses næsten 80 % af årets dage.
Småhvaler, som delfiner, lever i farvandet syd for Gran Canaria, i området omkring Puerto Rico, hvor de nyder roen og den friske luft. Delfinerne er aktive ved solopgang, hvor finnerne ses på havoverfladen. Om dagen har både de lokale og turisterne rig mulighed for at opleve delfinerne på tæt hold. Vælg blandt de mange bådture, der opfylder de gældende sikkerhedskrav, og har dygtige medarbejdere om bord.
Tazacorte-kysten
La Palma
Et af de bedste steder at opleve store og mellemstore hvaler i havet omkring De Kanariske Øer, er ved Puerto de Tazacorte på vestkysten af øen La Palma. Flere bådture arrangeres dagligt, hvor der er ca. 90 % chance for at opleve hvaler og delfiner. Havområdet omkring La Palma er også godt sted at spotte hvaler.
Kystområdet Valle Gran Rey
La Gomera
Bådturene fra Valle Gran Rey i farvandet syd for øen La Gomera giver gode muligheder for at opleve hvaler og delfiner i deres rette element. I dette havområde passerer ofte store havpattedyr som fx plettede delfiner og øresvin, samt forskellige hvalarter (kaskelot- og pukkelhvaler). På bådturene, der altid er ledsaget af specialuddannet personale, er det også muligt at se skildpadder.