Frontera Naturpark

Det berømte og forkrøblede enebærtræ på El Hierro

I det vestligste hjørne af øen El Hierro findes en skov med træer, som er over hundrede år gamle, og hvis utrolige tilpasningsevne til naturens kræfter, får den besøgende til at føle sig helt lille. Det er Enebærskoven, en åben skov med ældgamle enebærtræer med stammer, der hælder og er helt forvredne på grund af vinden. Denne naturperle ligger på et af de fælles græsningsarealer, hvor der er løsgående køer og får, og ikke langt fra ligger helgenkapellet med Nuestra Señora de los Reyes.

Efter at man har parkeret vil den besøgende konstatere, at der især er et bestemt træ, som man lægger mærke til; det er enebærtræet på El Hierro, som er et prægtigt eksemplar, der ligner en danserinde, som bukker helt ned så håret rører jorden. Træets umiskendelig form er med tiden blevet et symbol på øen og på den tilpasningsevne og indre skønhed, som kendetegner beboerne i Naturparken Frontera og resten af øen El Hierro.

Vandreture på gamle veje på El Hierro

Den ro, der hersker i det sydvestlige hjørne af El Hierro, hvor Naturparken Frontera ligger, gør enhver travetur på dens mange stier til en sand fornøjelse. En fremragende udsigt og alt den friske luft man kan ønske sig, opvejer de stejle skråninger, der er på mange stier. Nogle af stierne bruges stadig ved folkefesterne, for eksempel til den berømte processionsvej for la Virgen de los Reyes, som i dag er en del af landevej GR-131.

Vil man udforske stisystemet, er det en god idé at starte i la Hoya del Morcillo, som er et lejrområde midt i en skov med kanariske fyrretræer, tæt ved byen El Pinar. Derfra kan man prøve flere afsnit af stien PR-EH 1: den del, som går ned til den sydligt beliggende fiskerby, La Restinga, eller den, der går gennem de kølige laurbærskove ved Mencáfete, på parkens nordlige skråning, og dem, der går ud til de imponerende havbugter, Las Playas og Frontera.

Den nulte længdegrad gik i gennem El Hierro

Det vestligste punkt på De Kanariske Øer og på øen El Hierro er et område med rødligt lava og vulkankratere, og midt i det står et simpelt fyrtårn, som er bygget oven på en hvid og grøn bygning. Det er Orchilla-fyrtårnet, som i 250 år, indtil man indførte Greenwich-ordningen, markerede klodens nulte længdegrad. Og for de spanske erobrere, som på deres hjemfærd fra Syd- og Mellemamerika sejlede via De Kanariske Øer, var dets lys det første tegn på, at de nærmede sig Europas kyster.

I området omkring fyrtårnet ses lava i fantasifulde formationer, vulkanske gange, som man kan komme ind i, og store kandelaberformede tabaiba-buske. De særligt interesserede vil sikkert gerne se det gamle monument, som markerede længdegrad nul og få et diplom for deres besøg på øen. Efter at man har betrådt den gamle længdegrad, kan man i nærheden svinge ind på landevej HI-500 i retning af Taibique og tage hen til den eksotiske El Verodal-strand med røde vulkanske småsten.

Et besøgscenter, som handler om los bimbaches

El Julán er en umådelig stor lavaskråning, som går helt ned til havet ved las Calmas, i den sydlige del af El Hierro, og i dette område kan man se inskriptioner lavet af bimbache-folket, som beboede øen før den blev erobret af spanierne. Man er her langt fra civilisationen og man kan ikke se et eneste hus eller en landevej. Det virker som om naturen har gjort det af med det allersidste tegn på menneskeliv.

Men godt skjult i et vejsving på landevej HI-400 ligger El Julán Kulturparkens informationscenter. I udstillingslokalerne belyses den økonomiske, kulturelle og politiske betydning, som stedet havde i gamle dage. Det dygtige personale guider også de besøgende ad en otte kilometer lang rute ud til de inskriptioner, der er kendt som Los Letreros og Los Números, og til en 'tagoror', som var bimbache-folkets samlingssted, og til mange andre interessante steder.

Kirke med El Hierro's skytshelgeninde inde på græsningsarealet

Den religiøse figur, der er mest knyttet til El Hierro's fåtallige befolkning, er øens skytshelgeninde, la Virgen de los Reyes. Denne form for tilbedelse af Jomfru Maria er opkaldt efter Helligtrekongersdag, eller Epifani, den 6. januar, eftersom øens beboere på denne dag i året 1546 modtog en lille træskulptur af Jomfru Maria. Det var en gave fra et skib på vej til Amerika, som øens beboere var kommet til undsætning.

Statuetten af Jomfruen bliver stadig opbevaret i øens helgenkapel, Nuestra Señora de los Reyes. Det beskedne og tilbagetrukne helgenkapel ligger mellem flade, lyngklædte bakker i det såkaldte græsningsareal, som befinder sig i 600 meters højde i den østlige del af øen og af Naturparken Frontera, og som er til fælles brug for beboerne. Et stop her på vej hen til de forvredne enebærtræer eller til udsigtspunktet Bascos, er godt for sjælen.

Dykning og frisk fisk i den sydlige del af El Hierro

Ud for Naturparken Frontera's sydkyst findes et havreservat med en utrolig rigdom af havdyr. Havreservatet La Restinga-Mar de Las Calmas ligger ved sydspidsen af øen El Hierro i en bred og rolig bugt, der er kendt som Las Calmas-havet. Det 750 hektar store, blå reservat er et paradis for dykkere, undervandsfotografer og for områdets lystfiskere.

Den lille fiskeflåde, som med bæredygtige fangstmetoder fisker inde i reservatet, har til huse i den nærliggende havn, La Restinga. Herfra udgår også fartøjer, som sejler dykkere ud for at dykke ned blandt elegante kæmperokker, store gulhalede snappere og skjulte havål. Sidst på dagen samles fiskere, dykkere og turister på restauranterne i La Restinga for at spise papegøjefisk eller havaborre og få sig et glas af øens fremragende hvidvin.