Parker, hvor man kan have det sjovt

Morskab på De Kanariske Øer

Udover den allestedsnærværende følelse af fred og ro, kan man altid finde noget at more sig med på De Kanariske Øer. Et klart eksempel herpå er de mange forskellige og forunderlige parker, man kan besøge.

Contenido

Der findes vandparker, hvor de, der elsker at lege med vand, kan bade i de utrolige swimmingpools eller kaste sig ned ad de kæmpemæssige vandrutsjebaner; botaniske haver, hvor man som naturelsker kan beundre den fantastiske flora og den lokale fauna; zoologiske haver, der kan måle sig med de bedste i verden, samt temaparker, hvor man kan nyde adrenalinets brusen… Unikke og medrivende oplevelser der sikrer et uforglemmeligt ophold på De Kanariske Øer.

 

Contenido

Den årlige middeltemperatur på 24ºC gør, at man altid kan få lyst til en tur i vandet på De Kanariske Øer. Parkerne Aqualand Costa Adeje på Tenerife, Aqua Park på Lanzarote, Aqua Water Park på Fuerteventura og, ikke at forglemme, Siam Park, det største vandland i Europa og det bedste i verden, byder på et hav af attraktioner: pools til folk i alle aldre og svimlende rutsjebaner, som sikrer det højeste niveau af morskab for alle. 

 

Contenido

Hvis man har lyst til andre former for underholdning, har man heldet med sig, for muligheden for spændende aktiviteter som at køre på zipline, gå på hængebroer eller betragte horisonten fra toppen af et lysende pariserhjul er inden for rækkevidde både for de små og de store. Temaparkerne på De Kanariske Øer er en garanti for udsving på følelsesregistret. Det kan være midt i byen som i Holiday World på Gran Canaria eller midt i naturen som i Cactualdea Park, den største kaktuspark i Europa, også på Gran Canaria. 

Contenido

For de, der gerne vil være i kontakt med natur og dyreliv, findes der flere parker fordelt på øerne. Imponerende områder, hvor man kan se nærmere på den lokale flora og fauna, så som Loro Parque på Tenerife, Europas bedste zoologiske have og en af de bedste i verden, eller Oasis Wildlife på Fuerteventura. Dertil kom for et par år siden Acuario Poema del Mar, et af de mest imponerende akvarier i Europa, beliggende på Gran Canaria og inspireret af den kanariske kunstner, Néstor Martín-Fernández de la Torre.

 

Contenido

Der findes intet bedre naturligt sceneri end dem, man finder i de fire naturparker, de syv biosfærereservater og de tre marinereservater, som findes på De Kanariske Øer. Det kanariske øhav er fyldt med ekstremt smukke afkroge, som de vulkanske landskaber, der ligner noget fra en anden planet, eller de smukke strande og kyster, der omgiver øerne. Hvis der er noget, der ikke mangler på De Kanariske Øer, er det imponerende og kontrastfyldte naturscenerier.