La Graciosa

en lille perle

Lille, rolig, uden asfalt eller forurening, uspoleret natur, paradisiske strande med turkisblåt vand og hvidt sand, øde landskaber, næsten ubeboet ... Ja, selvom det er svært at tro, så findes der rent faktisk et sådant sted få timer fra Europas storbyer.

Contenido

Denne lille perle blandt De Kanariske Øer, der blot ligger en halv times sejllads fra Lanzarote, kan nås på en dagstur med et af forbindelsesfartøjerne. Her går drømmen i opfyldelse for turister, der søger ensomhed, afslapning og total nærkontakt med naturen. 

Ligesom resten af De Kanariske Øer er La Graciosa også velsignet med et exceptionelt godt klima hele året, så man kan nyde dette paradis på alle tidspunkter af året. Øen er en del af Chinijo Archipelago Naturpark og et af de tre marinreservater på De Kanariske Øer, og desuden tilholdssted for talrige havfugle.

En fuldkommen beskyttet ø, der indbyder til afslapning, solbadning og en forfriskende dukkert. Man kan udforske alle dens afkroge til fods eller på cykel og nyde det kanariske køkken tæt ved havet ... Meget mere end en perle!
 

 

 

00:00
Título
La Graciosa
Vídeo
Póster
Caleta de Sebo
Caleta de Sebo
Tipo
Ancho completo
Contenido

Jomfruelige strande med turkisblåt vand

De jomfruelige og afsidesliggende strande med hvidt sand og turkisblåt vand er La Graciosas hovedattraktion. Det er overraskende, at det på så lille en ø er muligt at opleve en ny strand hver dag i løbet af sit ophold.

Man kan vælge mellem strande, der er noget mere velbesøgte, alt efter årstiden, og andre, hvor man finder total afsondrethed. Der er også strande med roligt vand, ideelt til snorkling, eller strande med bølger og strømme, hvor man skal være mere forsigtig. Der er hvidt, gyldent sand og vulkansk sten i kontrasterende farver, og de steder, hvor de blandes, virker helt overnaturlige. 
 

Imagen
Playa La Francesa
Playa La Francesa
Contenido

La Graciosa på cykel

En af de bedste måder at besøge La Graciosa på er på cykel. Ud over at være et transportmiddel, der er godt for miljøet, så må man ikke glemme, at man befinder sig på et fuldstændigt beskyttet område. Øens flade facon gør, at man kan gå på opdagelse i alle dens afkroge uden at skulle trampe alt for hårdt i pedalerne. Ruterne er godt skiltet, og man må ikke bevæge sig uden for de anlagte stier for at undgå skader på naturen. Man skal heller ikke bekymre sig om cyklen, da man kan leje en på øen lige så længe, man vil, og dermed nyde oplevelsen i fulde drag. Ud at trampe i pedalerne!

Contenido

Vandreruter

På øen er der flere stier, der går gennem en stor del af et område domineret af golde vulkanske landskaber, hvor der ikke er træer eller anden skygge for solen. Ligesom cyklister bør også vandrere undgå at forlade de afmærkede stier for ikke at beskadige det skrøbelige og værdifulde økosystem, som er hjemsted for endemiske arter, der ikke findes nogen andre steder på kloden.

De fire vigtigste vandreruter fører ud til paradisiske strande og andre interessante steder på øen, som helt sikkert vil gøre indtryk. Det er en uforglemmelig oplevelse at spadsere en rolig tur på disse stier, mens man nyder en smuk solnedgang, 

Et område domineret af golde vulkanske landskaber, hvor der ikke er træer eller anden skygge for solen.

Contenido

Havets rigdomme

Omgivelserne ved La Graciosa udgør sammen med øerne i den nordlige del af Lanzarote et af de tre marinereservater på De Kanariske Øer. Det er en beskyttelsesordning, der blev etableret for at bevare havmiljøet i denne del af øgruppen. Det er nemt at regne ud, at øen er perfekt for dykkerentusiaster, der her finder en enorm mangfoldighed af plante- og dyrearter samt monumentale undersøiske vulkanske landskaber med huler og tunneler i overflod.

Er dykning i havet en tand over ens ambitionsniveau, er det intet problem, for på  La Graciosa er der alternativer, så man ikke går glip af disse herligheder. Nogle af strandene på øen med roligt vand indbyder til at iføre sig maske og snorkel og gå på opdagelse i dette naturlige akvarium. Faktisk er det ikke ualmindeligt at se små både ligge for anker nær kysten med mandskab, der slikker sol på dækket eller dykker ned i det klare vand på jagt efter det perfekte foto. Og så kan det vises frem på Instagram!
 

Contenido

La Graciosa set fra havet

Er det nok at nyde denne lille øs skønhed på cykel og til fods ad dens stier? Tydeligvis ikke. Fra naboøen Lanzarote eller fra Caleta de Sebo kan man tage på en bådudflugt nær kysten i smult vande, hvilket giver mulighed for at nyde La Graciosa på en anden måde. 

Hvad med en behagelig tur på en moderne katamaran med frokost inkluderet, mens solen varmer, og den forfriskende og livgivende havbrise køler din hud, og du kan betragte de ubeboede øer i Chinijo-skærgården foruden Montaña Amarilla og stranden La Cocina? Ja, det skal opleves!
 

Imagen
Isla de La Graciosa
Isla de La Graciosa
Contenido

Forlad ikke øen uden at prøve ...

Friskfanget fisk er specialiteten på denne lille atlanterhavsø sammen med andre kanariske specialiteter såsom rynkede kartofler og mojo, der er en let krydret sauce typisk for De Kanariske Øer.

Título

Besøg den officielle hjemmeside Turisme på Lanzarote for at få mere at vide.