Gran Canaria

#megetatopleve

Gran Canaria, der også kendt som "miniaturekontinentet" skiller sig ud pga. sine stærke kontraster. På samme dag kan man nyde vidunderlige strande omgivet af sandklitter og vandre op ad bjerge dækket af kanarisk fyrreskov, hvis grønne farve stråler mod det mørke vulkanske underlag.

Contenido

Undervejs støder man på dybe kløfter, dale, imponerende klippeformationer, vulkanske kratere og stejle klippesider. Smukke steder gennemløbet af stier og udkigspunkter, hvor man kan gøre holdt og betragte landskaberne omkring sig. De kan også opleves i komforten fra en bil eller med offentlig transport, da Gran Canaria har et omfattende og velholdt vejnet.

00:00
Título
Gran Canaria
Vídeo
Póster
Maspalomas
Maspalomas
Tipo
Ancho completo
Contenido

Ligesom resten af De Kanariske Øer er øen velsignet med et fantastisk klima – et evigt forår, der indbyder til, at man udforsker dens rige natur og mangfoldige landskaber, charmerende kyster, byerne inde i landet, traditionerne, kulturen og historien. Der er også moderne turist- og byområder som Las Palmas de Gran Canaria. Den kosmopolitiske og livlige hovedstad er en af øens største perler, der altid overrasker de besøgende. Bliver din nysgerrighed vakt?

Prikken over i'et på Gran Canaria er det brede udbud af kultur-, fritids- og sportsaktiviteter samt en lang række indkvarteringsmuligheder, restauranter, butikker og wellnesscentre.
 

 

 

Et evigt forår, der indbyder til, at man udforsker dens rige natur og mangfoldige landskaber, charmerende kyster, byerne inde i landet, traditionerne, kulturen og historien.

Contenido

Hvilken strand skal vi besøge i dag?

Strandene er uden tvivl Gran Canarias største attraktion. Der er strande for enhver smag: store strande, små vige, livlige strande, afsondrede strande og strande med gyldent sand.

I den sydligste del af øen finder man de bredeste med roligt vand og overvejende lyst sand. Eftersom de ligger ved de største turistområder, har man her alle faciliteter lige i nærheden, og det er de nemmeste at komme til.

Strandene mod nord er meget forskelligartede – lige fra små vige med mørkt sand eller vulkanske klipper, til strande med høje bølger og enkelte, der er lidt sværere at nå. Og så er der også mulighed for at køle af i hyggelige naturlige pools. Der findes også smukke og vilde strande, hvor man har mulighed for at blive et med en jomfruelig natur.
 

Imagen
Cuenca de Tejeda
Cuenca de Tejeda
Contenido

I hjertet af øen

Gran Canaria er dog meget mere end sol og strand. Det er også natur og vilde landskaber af stor skønhed, som dem, der ligger i midten af øen, hvor Roque Nublo dominerer. Det er en imponerende vulkansk monolit, der kan nås ad en sti, som de fleste kan forcere. Fra dette naturlige udkigspunkt er udsigten betagende.

Tamadaba Naturpark med de storslåede klipper i den nordøstlige del af øen – et landskab, der kendes under navnet "dragens hale" – indeholder en af de bedst bevarede urskove med kanariske fyrretræer (foruden Inaugua Naturpark), hvor man finder den blå finke, der kun lever på denne ø.
 

Contenido

Disse og mange andre naturlige seværdigheder indgår i det store biosfærereservat, som optager en stor del af øen. Naturen, de traditionelle dyrkningsmetoder i området, indkvarteringsmulighederne og de landlige turistaktiviteter er samlet under en bæredygtig tilgang, der sigter mod at bevare det hele for eftertiden.

Natur og landlige omgivelser, der kan udforskes via det store netværk af stier, der går gennem de urgamle fyrreskove og kløfter, langs store ferskvandssøer og størknede lavastrømme ... Det er omgivelser med charmerende bebyggelser og landsbyer, hvor man kan gøre holdt og genoplade batterierne med traditionelle gastronomiske lækkerier eller få sig en passiar med de venlige og gæstfrie lokale indbyggere.
 

 

 

Contenido

Lær hyggelige byer og landsbyer at kende 

Væk fra kystens livlige by- og turistområder finder man i midten af Gran Canaria fredelige landsbyer og bebyggelser, hvor tingene foregår i ro og mag. Fredfyldte oaser, hvor begrebet "tid" får en anden dimension, og hvor man har mulighed for at opleve det enkle liv med rodfæstede traditioner. 

Et af disse steder med en særlig charme er landsbyen Tejeda, der er på listen over De smukkeste byer i Spanien. Og det er ikke uden grund. Her finder man National Parador de la Cruz de Tejeda, et moderne hotel, der er perfekt integreret i miljøet, og hvorfra man har udsigt til de nogle af de smukkeste landskaber på øen. Meget tæt på Tejeda ligger Artenara, den højest beliggende by på Gran Canaria ved siden af den frodige fyrreskov i Tamadaba.

 

Contenido

Andre vigtige steder, man ikke må gå glip af, er de smukke historiske byer Santa Lucía de Tirajana og Agüimes. For ikke at tale om Fataga med sin frodige palmelund og hvide huse i øens traditionelle byggestil. Længere mod nord ligger byen Teror med sin basilika og de flotte typiske altaner på husene, der omgiver pladsen. Og Arucas, hvis centrum er erklæret af særlig historisk og kunstnerisk interesse, og som rummer et arkitektonisk mesterværk i form af sognekirken San Juan Bautista med stenudskæringer og rigt ornamenterede vinduer. 

Listen over byer og landsbyer, der er drysset ud over øen, er nærmest uendelig. Den bedste måde at lære Gran Canarias identitet og særegenhed at kende på er ved at gå på opdagelse i dem. 
 

 

 

 

Tejeda er på listen over De smukkeste byer i Spanien.

Contenido

Den kulturelle museumsrute

Det er praktisk talt umuligt at finde en by på øen, der ikke har mindst ét museum, selvom det er hovedstaden, Las Palmas de Gran Canaria, der huser det bredeste og mest varierede udbud. I hjertet af byens storslåede historiske centrum er Det Kanariske Museum et must. Det giver en indføring i de oprindelige beboeres liv, med finurlige udstillingsgenstande såsom samlingen af kranier og mumier. Columbus' hus er en unik bygning, der udover at bære vidnesbyrd om Christopher Columbus' ophold på øen også viser De Kanariske Øers historie og deres forhold til Amerika. Og så er der CAAM-Centro Atlántico de Arte Moderno, med udstillinger af samtidskunst af kunstnere fra Europa, Amerika og Afrika. For dem, der brænder for teknologi og videnskab, er Elder-museet et must.
 

Imagen
Vegueta
Vegueta
Contenido

På resten af øen findes der kuriositeter såsom det etnografiske Casas Cuevas de Artenara, der ligger i et gammelt hus, som sandsynligvis var hjemsted for de oprindelige indbyggere. Museet har en udstilling med møbler og husholdningsgenstande, hvis enkelhed viser tidligere tiders beskedne liv. Andre udstillinger med vægt på etnografi er Tejedas museum for historie og traditioner, hvor man bl.a. har rekonstrueret en gammel købmandsforretning og fremviser alle former for værktøjer og museet La Rama i Agaete, der er dedikeret til La Rama, der er en af de mest populære og kendte festivaler på øerne, og som tusinder af mennesker deltager i hver sommer.

En rute, som giver det perfekte påskud for at udforske Gran Canaria og opleve øens historie og kultur.
 

 

 

Contenido

Oplev fascinerende arkæologiske fundsteder

Øen gemmer på en stor historisk og arkæologisk arv, som giver et bedre indblik i kulturen og livsstilen blandt de oprindelige folkeslag, der levede på Gran Canaria.

Et godt eksempel på dette er kulturlandskabet Risco Caído og Sagrada-bjergene (de hellige bjerge) på Gran Canaria, der optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, hvilket er en god indikation for, hvor vigtige disse steder er. Det er et stort bjergrigt område i midten af øen med spor af en unik kulturel udvikling, der strækker sig over mere end 1500 år og kun har haft ringe påvirkning udefra – lige fra de berberiske rødder i Nordafrika til den castilianske erobring.

I den nordlige del af Gran Canaria finder man den arkæologiske perle Cueva Pintada de Gáldar, der er en arkæologisk park og museum bestående af en by med mere end halvtreds huse og kunstige huler, der var en del af en bosættelse fra før spanierne kom til. En af hulerne indeholder et usædvanligt eksempel på aboriginske vægmalerier. Den arkæologiske park Maipés de Agaete ligger også i dette område. Den består af et stort og spektakulært område med vulkanske klipper og en smuk dal, som det forhistoriske folk brugte som begravelsessted.
 

Contenido

Guayadeque, der er en af de største og flotteste kløfter i den sydøstlige del af øen, er af stor arkæologisk værdi. Her er bevaret mange huler, som blev brugt af de gamle indbyggere på Gran Canaria. Et andet interessant arkæologisk sted er La Fortaleza, som har et informationscenter om de oprindelige beboeres dagligliv samt de huler, de beboede – en boligform, som stadig benyttes i vore dage.

Og det er blot nogle af de mange vidnesbyrd om fortiden, der heldigvis har overlevet, så man nu om stunder kan få indblik i den. 
 

Cueva Pintada de Gáldar, der er en arkæologisk park og museum bestående af en by med mere end halvtreds huse og kunstige huler, der var en del af en bosættelse fra før spanierne kom til.

Contenido

Forkæl dig selv på wellnessøen

Gran Canaria er i Europa kendt som en wellnessdestination. Tilbage i 1800-tallet kom rejsende fra hele kontinentet til øen for at komme sig over alskens lidelser takket være det fordelagtige klima. Gennem tiderne har ideerne om hvile og restitution udviklet sig, men der er stadig garanti for fornyet fysisk og psykisk velvære på øen.

Sand, sol, hav, ren luft, vulkanske sten, moderne behandlinger og faciliteter samt kvalificerede fagfolk ... Gran Canaria har alt, hvad man har brug for til at forkæle sig selv, tage sig tid til at genoplade batterierne og drage hjem så god som ny, enten i et af de mange wellnesscentre, som øen har at byde på, eller bare med en afslappet gåtur ved solnedgang, hvor man kan indånde den friske havbrise, eller gå tur i den rene luft i skovene ...
 

Tilbage i 1800-tallet kom rejsende fra hele kontinentet til øen for at komme sig over alskens lidelser takket være det fordelagtige klima.

Contenido

Dyrk din yndlingssport

Der er ingen sport, der ikke kan dyrkes her, hvor havet er tæt på, og hvor klimaet er forårsagtigt året rundt. Tager man de mange faciliteter og services med i ligningen, er der ikke nogen undskyldning for ikke at bruge noget tid på at motionere kroppen. 

Mulighederne er uendelige: Spil golf på moderne baner, mens du nyder havbrisen, stil dig på et bræt og kæmp med bølgerne og vinden, kør på mountainbike på de dertil anlagte stier, løb på stranden, svøm i krystalklart vand, bestig bjerge ad ruter for alle niveauer ... Det er ligegyldigt, hvilken fysisk form, man er i. På Gran Canaria er der en sport for alle.
 

Contenido

Og så er der nætterne! 

Morskaben og underholdningen fortsætter efter mørket falder på. Hvis man stadig har energi tilbage, så tilbyder særligt turistområderne og hovedstaden utallige valgmuligheder. Restauranter, udendørs servering, fritidscentre, trendy steder, biografer, shows ... Der er masser af ting at opleve i det livlige natteliv.

Om sommeren er det let at finde en festlig populær festival i byerne på øen, både ved kysten og inde i landet. Og hvis man foretrækker noget mere roligt, så kan man på Gran Canaria, der er en Starlight-destination, også dyrke stjernekiggeri og tage på en natlig udflugt med specialiserede guider for at kigge på himmelrummet.
 

Contenido

Forlad ikke øen uden at prøve ...

Flor-osten ("blomsterosten") er en delikatesse, der kun fremstilles i tre byer på den nordlige del af Gran Canaria. Det særlige ved den er brugen af grøntsagsløbe, som stammer fra blomsterne på nogle specielle tidselsorter. Det er en af de kanariske oste med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

Título

Besøg Gran Canarias officielle websted for turisme.