ET
FLØJTESPROG

Gomera-fløjtet er en særlig form for kommunikation i form af fløjten, som har været brugt i årtusinder på La Gomera. Sproget gengiver i fløjteform det, som øens beboere siger på deres spanske sprog, og blev i århundreder ført ned gennem generationerne som et ekstra kommunikationsværktøj i forbindelse med arbejdet. Siden 1999 har det været officielt skolefag, og det er det eneste fløjtesprog i verden, og man regner med, at omkring 22.000 mennesker kan fløjte det korrekt. Derfor bør du holde ørerne skarpe oppe i La Gomeras bjerge, da man måske stadig kan høre fløjteriet fra to personer, som fører en samtale.
Sådan lyder fløjtesproget

/
En årtusindegammel
tradition

Fløjtesproget blev skabt af de første indbyggere på Kanarieøerne, Guanche-folket, for at kommunikere hen over kløfter og skrænter uden at skulle bevæge sig. I begyndelsen var fløjtet de oprindelige kanariske berberes sprog, og det blev ikke blot brugt på La Gomera, men også på El Hierro, Tenerife og Gran Canaria. Men det blev først indoptaget i det spanske sprog i det 16. århundrede, da den kastillanske krone havde erobret Kanarieøerne. Fra da af blev fløjtesproget fra La Gomera overført fra generation til generation indtil vore dage og blev et symbol på den kanariske kultur.

/
Verdenskulturarv

Som anerkendelse af fløjtesprogets kulturelle værdi, og som belønning for det hårde arbejde med at holde det i live, erklærede UNESCO det i 2009 som verdenskulturarv. Man bed mærke i fløjteriets nytte som kommunikationssystem tilpasset øens omgivelser og den høje tekniske kompleksitet, med hvilken det har udviklet sig.
Steder hvor fløjtesprog tales
La Gomera
I 1999
blev fløjtesproget på La Gomera gjort til obligatorisk skolefag.
20.000
Antal personer, der taler fløjtesproget korrekt
/
La
Gomeras
identitetsmærke
I dag er fløjtet på La Gomera et af de vigtigste kanariske kulturadelsmærker. Hvis du med egne ører vil høre dette unikke sprog, og hvis du ikke er stødt på det under en vandretur i bjergene, så kan du deltage i en af de traditionelle folkefester på øen, hvor der ofte er nogen, der giver en prøve på fløjtesproget.
Se events på La Gomera>