Anaga Naturpark

På opdagelse i bjergene ved La Laguna og Santa Cruz

Anaga er et bjergmassiv med skarpe kanter og tætliggende, dybe kløfter dækket af et grønt lag af laurbærskove og små, hyggelige landsbyer, som ligger spredt ud over landskabet. Det hele ligger mindre end en time i bil fra byen La Laguna, som er optaget på Unescos verdensarvliste, og fra Tenerife's vigtigste by og havneby, Santa Cruz. At gå på opdagelse i Anaga naturparken er som at rejse til noget landligt og tilbage til en tid, hvor forholdet mellem folk og det miljø, der omgav dem, var meget tættere.

Tur til Anaga's laurbærskove

Skal man på en tur i denne store naturpark, kan det stærkt anbefales at lægge ruten forbi besøgscentret i Cruz del Carmen, på landevej TF-1. Derefter kan man tage en travetur på Vueltas de Taganana-stien, hvor man vil opleve den løvtætte laurbærskov og de gamle huse i landsbyen Taganana. Og har man brug for et hvil, er der ikke noget så godt som en dukkert og en lækker fiskeret på Benijo- eller Roque de Las Bodegas-stranden. Og vil man overnatte, er der vandrerhjemmet, Montes de Anaga, eller et af parkens mange private overnatningssteder for turister.

Højde
1.024 m
Flora interest
Catering
Parking
Perfoming center
Trekking routes
Public transport
Recreation areas
Wildlife interest
Localidad
Santa Cruz de Tenerife

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Título
Cruz del Carmen og laurbærskove

Besøgscentret og museet i Anaga

Midt i Anaga Naturparken og tæt ved den gamle bydel i La Laguna ligger Cruz del Carmen. I dette vejkryds ligger et besøgscenter og et lille museum for vegetation, fauna og traditioner, som har med Anaga at gøre. Tæt derved kan man som besøgende nyde udsigten fra et bredt anlagt udsigtspunkt, hvor man op mod himlen kan se omridset af vulkanen Teide.

Stedet råder over også over en familierestaurant og et cafeteria, hvor man kan holde hvil og tanke op ved at nyde en aperitif eller en egnsret. De fugtige laurbærskove, som er typiske for Anaga Naturparken, omgiver Cruz del Carmen og indbyder til at opleve naturen og de 19 forskellige træsorter, som får Anaga til at ligne en jungle, som man bare må ind og udforske.

Imagen
Título
Stisystemer

Ruter fra laurbærskoven og ned til kysten

Ind i mellem laurbærskovene og kløfterne byder Anaga Naturpark også på et fuldt udbygget system af vandrestier, som gennemløber forskellige kroge af bjergene. Anaga er meget populær blandt vandrere og det skyldes de mange ruter og spændende landskaber: den vandresti, der fører til den lille landsby Taganana er den mest populære, for tager man den, kan man ud over at nyde laurbærskoven og kysten, slutte af med en forfriskende dukkert.

Den såkaldte sti, Los Sentidos, er perfekt til børnefamilier og bevægelseshæmmede for den er fuld af interaktive eksperimenter, som man kan prøve og som har med den omgivende natur at gøre. En mulighed for de modigste er den cirkelformede sti, Chamorga, som byder på en fremragende udsigt til Anaga-klipperne og en vandretur til en forladt hacienda omgivet af drageblodstræer.

Imagen
Título
Naturstrande

Rolige strande, hvor man kan slippe al kontrol og bare nyde havet på Tenerife

Kysten i Anaga Naturpark, som Atlanterhavet skyller op på, er yderst velegnet, når man vil nyde havet, roen og det omgivende naturlandskab. På nogle af områdets strande og bugter, som for eksempel Almáciga, kan man finde knejper, hvor man kan smage retter med frisk fisk, eller man kan slippe alle civilisationens tøjler på Antequera-stranden, som man kun kan komme til fra søsiden eller til fods.

Benijo- og el Roque de las Bodegas-strandene, i den nordlige del af Anaga Naturparken, er de foretrukne blandt surfere. Man kan komme ud til dem begge ad landevejen og der findes flere restauranter i området. Roque de las Bodegas ligger ud for den lille landsby Taganana, mens man fra Benijo-stranden kan nyde de vulkanske landskaber omkring Anaga-klipperne og oceanets uendelighed.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Tænd ikke ild uden for de tilladte områder, og vær i særdeleshed forsigtig med det i sommermånederne.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
1
10
262
10045