Denne kommune i nordvest er øens mindste, men også én af dem, der har flest skatte. Det er et område med en magisk natur og charmerende små byer, der fletter sig sammen på langs, på tværs og højt oppe i dalen El Golfo og La Dehesa.
Et beskyttet område
Kommunen La Frontera har navn efter det bratte skift i terrænet, når man kommer ind i den, selv om det også kunne være, fordi den er indgangen til fascinerende, og til tider ukendte, landskaber. De mange værdifulde naturområder gør, at stort set hele området er ét beskyttet område. Det er tilfældet med det særlige naturreservat Tibataje, Naturreservatet Mencáfete, naturreservatet Roques de Salmor og, naturligvis, Landparken Frontera, i hjertet af øen. Stierne, der løber gennem dette område på mere end 12.000 hektar, giver mulighed for aktiviteter som f.eks. at besøge vulkankegler eller tage på vandreture både gennem skove og mere tørre områder. Hvis tiden er knap, er Hoya del Pino stedet at tage hen. Det er et fredeligt rekreativt område omgivet af en laurbærskov og en meget tilgængelig cirkulær rute, der fører dig ind i skoven, hvor du kan opdage steder som f.eks. kapellet San Salvador.
Mellem græsningsområderne i La Dehesa, længst mod vest, gemmer der sig overraskelser som f.eks. El Sabinar. I dette stejle landskab har passatvindene tvunget vegetationen til at tilpasse sig, hvilket har skabt en eventyrlig skov, hvor de såkaldte sabinas (endemisk busk med små blade med intens grøn farve) får ufattelige former.
Kommunen er også hjemsted for et dyr, der er lige så unikt som øens karakteristika: El Hierros kæmpefirben. For århundreder siden befolkede denne rolige øgle hele området, men med tiden svandt bestanden gradvist, indtil den næsten forsvandt. I Økomuseet Guinea er der i dag et center for genopretning af dette dyr, som med succes bliver genindført i det Særlige Naturreservat Tibataje – et naturområde på 1.200 hektar beliggende vest for kommunen, hvor man finder eksempler på laurbær og områder med fayal-brezal (endemisk skov). Området omfatter også naturreservatet Roques de Salmor, som er en bemærkelsesværdig klippeformation omkring 350 meter fra kysten mod nordvest, der også fungerer som et særligt beskyttelsesområde for fugle. Ved siden af økomuseet ligger indgangen til vulkanrøret Guinea, hvilket gør det muligt at kombinere tre besøg i én spektakulær oplevelse.
Fantastiske dukkerter
La Frontera har 64 kilometer kyst, hvilket er tilstrækkeligt til at have nogle af øens mest enestående strande. Længst mod vest ligger Arenas Blancas, som er en bugt med interessante hemmeligheder. Dens oprindelse går tilbage til istiderne, og det hvide sand med de mange skaller er bevis på det fascinerende liv, der engang levede her. Meget tæt herpå, mod vest, ligger El Verodal, som er det foretrukne valg for dem, der elsker gåture ved havet. Det er et område med stærke strømme, men det stejle vulkanske landskab, der omgiver det, og kontrasten mellem det turkise vand og det røde sand gør det til en sand fornøjelse for sanserne at udforske det.
De naturlige bassiner er et andet godt valg, hvis man vil nyde øgruppens behagelige vand. I El Golfo-dalen finder du flere af disse vidundere, som hver især har deres egen karakter, selv om der kun er kort afstand mellem dem. Ét af de første, fra øst mod vest, er La Maceta, som er en samling bassiner i forskellige størrelser, der ligger midt i et vulkansk landskab. Dets særprægede formation og nemme adgang har gjort det til én af de foretrukne udflugtsmål for familier. Meget tæt herpå ligger Charco de los Sargos, som er et badeområde, der er præget af en meget mere eventyrlysten ånd. Adgangen hertil foregår via en smal sti, der løber langs en klippe, men turen er i høj grad umagen værd, for nedenfor venter et hyggeligt og afsidesliggende kompleks af bassiner, der er blevet tilpasset en smule, og som nærmest fungerer som et naturligt spa.
Man siger, at man skal lade det bedste være til sidst, og det er tilfældet med La Frontera. Få kilometer herfra ligger Charco Azul, som er et sandt kunstværk af vulkansk oprindelse, der anses for at være én af øgruppens smukkeste naturlige svømmebassiner. Et fantastisk sted beliggende under en stor bue af basaltsten, som består af en lille samling charmerende badeområder. Ruten med naturlige bassiner kunne ganske vist slutte her, men La Frontera gemmer stadig på skatte som f.eks. Charco de La Laja, der er beliggende meget tæt på Pozo de Sabinosa, eller El Río, et lille naturligt bassin i Las Puntas, som dukker op og forsvinder alt efter det lunefulde tidevand.
Tradition og kultur for hvert skridt
Selv om kommunen blev grundlagt i 1912, har øboerne levet i dette område af øen i meget lang tid. De forskellige bosættelser af hyrder, landmænd og fiskere udviklede sig gradvist til små bebyggelser med deres eget særpræg og egne traditioner. Sabinosa, med lidt over 250 indbyggere, er det perfekte eksempel. Den ligger på øens yderste vestlige punkt og er øens mest isolerede landsby, men de maleriske, brostensbelagte gader er bestemt et besøg værd. Her findes et godt udvalg af øens folklore, og der fremstilles også fremragende vine. Byen fungerer desuden som startsted for paragliding-entusiaster. Kun få kilometer væk, lige ud for kysten, ligger det berømte Pozo de La Salud, et sted fuld af historie, hvor der i dag ligger et kurbad.
Meget tæt herpå, inde i landet, ligger helligdommen Nuestra Señora de los Reyes, som er et lille kapel, der er et vigtigt valfartssted for øboerne på El Hierro. Herfra starter den vigtigste folkefest på El Hierro, den såkaldte Bajada de la Virgen de los Reyes, som er en unik pilgrimsfærd, der siden 1741 har krydset øens centrale bjergtoppe for at nå frem til Valverde, og som i dag er blevet en populær rute blandt vandrere. For de mere eventyrlystne ligger der få meter fra kapellet Cueva del Caracol, som er et gammelt system af grotter, der blev brugt af hyrderne, og som dengang tjente som den første bolig for jomfruen af Los Reyes.
Hjertet af dalen bebos af de klassiske små landsbyer som f.eks. Los Llanillos, og alle er mere eller mindre tæt på Tigaday. Denne by er det nuværende centrum for kommunen og hjemsted for Los Carneros de Tigaday, den mest karakteristiske karnevalstradition på El Hierro, samt for Kirken La Candelaria, der er berømt for sit fritstående klokketårn på Joapira-bjerget. Stedets friske atmosfære og mange tilbud har gjort det til ét af øens mest livlige områder blandt de unge og til et fremragende start- eller slutpunkt for mange ruter.
Den nordøstlige del har også sine skatte – dog med et mere maritimt præg. Las Puntas er en lille landsby, der er opstået omkring en havn. Dette klippefyldte område tjente for århundreder siden mange indbyggere på El Hierro som udgangspunkt for rejsen til det gamle kontinent, hvilket bidrog til dets udvikling. I 1884 åbnede Hotel Puntagrande på havnemolen – et hotel, der i mange år blev anset for at være verdens mindste hotel, og som i dag er blevet et kulturarvssted.
Kunsten at observere
For at få lidt perspektiv og nyde hele dalen samlet er den bedste mulighed ved udsigtspunkterne El Lomo Negro I og El Lomo Negro II, to højdedrag beliggende på en vulkansk ryg, der giver mulighed for at udforske Hoya de El Verodal fra et fugleperspektiv og se, hvordan de forskellige lag af udbrudsmateriale ændrer landskabets farver.
La Frontera er også ét af de bedste steder i øgruppen til at dyrke astroturisme. Himlens klarhed og den lave lysforurening, som byerne bidrager med, har gjort, at kommunen er blevet føjet til listen over kanariske destinationer med anerkendelsen Starlight.