Nublo Naturpark

Det største naturområde på Gran Canaria

Nublo Naturpark er det største naturområde på øen Gran Canaria og har blandt sine mange naturværdier og kulturelle værdier symbolet på øen, den vulkanske klippe, Nublo. Parken strækker sig over 26.000 hektar af den vestlige del af Gran Canaria, hvor der er 30 små byer, og området er unævnt til biosfærereservat under Unesco. Parkens enorme naturrigdom, som indeholder kølige skove med kanariske fyrretræer på bjergtoppene og vildnis af lokale ørkenplanter for enden af øens kløfter.

Hvad kan man foretage sig i Nublo Naturparken

Der er flere landeveje i både den vestlige og den nordlige del af øen, som fører ind i parken og til udsigtspunkterne (Bentayga-klippen), til spisesteder (Llanos de la Pez), strande (Veneguera), lejrpladser (Niñas-dæmningen), og hyggelige landsbyer (Artenara) og til parkens store udbud af private overnatningsmuligheder. Man kan som besøgende gå op på den nederste del af Nublo-klippen og smage den søde marengs fra Tejeda og tage billeder af de store dæmninger. Og i besøgscentret ved Bentayga-klippen kan man vælge mellem flere forskellige stier, for eksempel den, der fører til den uberørte strand Güi Güi.

Højde
1.670 m
Flora interest
Perfoming center
Trekking routes
Public transport
Wildlife interest
Localidad
Tejeda

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Título
Nublo-klippen

Romantiske solnedgange i Nublo-klippens skygge

Nublo-klippen er en prismeformet, vulkansk klippe bestående af en eneste kæmpeblok på omkring 80 meters højde skabt af naturlig vej ved erosion af de omkringliggende materialer og den ligger på toppen af den centrale del af øen Gran Canaria. For urbefolkningen, som levede på øen for 500 år siden, var bjerget, som understøtter denne kølleformede klippeblok, helligt. For den nuværende befolkning er stedet et symbol på Gran Canaria og et yndet sted, når man vil se romantiske solnedgange hen over øens skovrige og kølige tinder.

Ved foden af klippen, i 1750 meters højde over havet, kan man tage en kort, men stejl sti, som går fra landevej GC-600 og op til Nublo-toppens to små fantasifuldt formede klipper, som står helt for sig selv: Munken og Frøen. Hvis man går herop om eftermiddagen kan man være sikker på at se en fantastisk solnedgang ud over et hav af skyer med Tenerife og Atlanterhavet i det fjerne. Et helt perfekt øjeblik til at mindes den smukke sang af den kanariske sangskriver Néstor Álamo: "Nublo-bjergets skygge, klipperne på Tejeda-egnen, elskede bjergkæder, min hjemstavns bjerge...".

Imagen
Título
Besøgscentret ved Bentayga-klippen

Et museum ved Tejeda-egnens hellige klippe

Besøgscentret ved Bentayga-klippen er det bedste sted at planlægge og starte besøget i Nublo Naturpark. Personalet på dette moderne museum hjælper gerne til med at anbefale de bedste steder, når man vil opleve Gran Canarias største naturområde. Museets moderne indretning og udstyr gennemløber naturens og menneskets historie på egnen omkring Bentayga-klippen, der er en stor klippe understøttet af et næsten pyramideformet bjerg, som øens urbefolkning anså som helligt.

Centret ligger ved landevej GC-671, tæt ved byen Tejeda, i den centrale del af øen. Efter at man har parkeret, kan man opleve centrets udsigtspunkt og den storslåede udsigt til Tejeda-krateret og Nublo-klippen. Inde på museet venter en spændende tur rundt blandt udstillinger, plancher og en otte minutter lang video. Ved udgangen går en kort sti op mod Bentayga-klippen og forbi den såkaldte ‘almogarén’, hvor øens urbefolkning afholdte religiøse ceremonier.

Imagen
Título
Dæmningsruten

Vandreture ved de kunstige søer på Gran Canaria Gran

Canaria har mange opstemmede søer og nogle af øens flotteste landskaber ligger i forbindelse med de kunstige søer. Det er grunden til, at et af de mest populære besøg i Naturparken Nublo er en vandretur, som går forbi de tre største opstemmede søer på øen og videre gennem imponerende kløfter og gennem palmelunde og fyrreskove, som er nogle af de flotteste naturlandskaber man kan opleve, når man besøger øen.

Denne 15 kilometer lange rundtur, som ikke er krævende, går forbi de opstemmede søer Chira, Soria og Cueva de las Niñas, hvor to af dem ligger inde i Nublo Naturpark ved starten af hver sin kløft i den sydlige del af øen. Ruten begynder ved selve Chira-dæmnings mur, og et af de smukkeste steder er vandfaldet Caidero de Soria. Man bør udsætte turen, hvis det i ugerne før man skal afsted har regnet meget eller hvis vejrudsigten lover nedbør.

Imagen
Título
Traditionelle produkter

Oplev traditionerne i Nublo Naturpark

De få landsbyer i Nublo Naturpark på Gran Canaria, er stadig i besiddelse af spændende traditioner og velsmagende produkter. Første stop på ruten, hvor man oplever områdets traditioner, går til Tejeda, i den centrale del af øen, hvor de lokale mandler indgår i byens berømte marcipan og marengs. I centret for medicinske planter kan man få gamle kneb til styrkelse af helbredet, og i centrets bod kan købe søde sager og årstidens frugter.

Næste stop er den vestligt beliggende landsby Artenara, hvor man laver en skøn gryderet med lokalt dyrket majs og kartofler, og hvor mælken fra en af de få stadig eksisterende fåreflokke, som frit skifter græsgange, giver en yderst lækker fåreost. I to landsbyer tæt på Artenara lever stadig to helt særlige hverv: i hus-hulerne i Acusa laver man koste af palmeblade, og i Centro Locero i Lugarejos laver man lertøj efter gamle præ-spanske forskrifter: uden drejeskive og uden ovn.

Imagen
Título
Oprindelig flora

Et botanisk kontinent i miniature

Den flora, man møder på De Kanariske Øer, udgør et helt særligt kapitel på verdensplan, som er bevaret takket være områdets geografiske afsondrethed og en effektiv beskyttelse af området. Et eksempel på denne beskyttelse er Nublo Naturpark. I parken findes omkring 308 forskellige plante- og svampearter, hvoraf 51 kun findes naturligt på De Kanariske Øer og en af dem kun findes i denne park. Derudover rummer bjergene, som strækker sig fra kysten til tinderne, et meget stort antal levesteder.

Tæt ved Cruz de Tejeda, der er parkens og øens højeste punkt (1949 meter), finder vi skove med kanarisk fyr, som giver en dejlig, kølig skygge. Når man bevæger sig ned gennem kløfterne kan man se piletræer i flodlejet og hele tæpper af planter, som klamrer sig fast i de stejle klipper. Man kan også se mastiktræer og særlige kanariske palmer. Længere nede, hvor varmen er mere tyngende, er der hele krat af ørkenplanter, som de lokale 'tabaibas' og tidsler. Alt i alt et botanisk kontinent i miniature

Imagen
Título
Stisystemer

Tur op til Cruz de las Nieves og nedstigning til Güi Güi-stranden

Nublo Naturparkens 26.000 hektar, på Gran Canaria, gennemløbes af stier i alle former for længde, fald og sværhedsgrad. Den flotteste af dem alle er ruten op til selve Nublo-klippen. Men der er også mange andre spændende steder, man kan vandre op til, som for eksempel Las Nieves-toppen (i 1949 meters højde), som ligger 3,7 kilometer fra det fremragende lejr- og campingområde, Llanos de la Pez, som ligger i den bjergrige, centrale del af øen.

En anden meget populær vandresti, men af en moderat sværhedsgrad og med en længde på 12 kilometer (tur/retur), går fra den lille landsby Tasartico og nedad gennem krat med løvrige tabaibas og store tidsler til den uberørte strand, Güi Güi, på vestkysten af øen. En anden sti af næsten samme længde forbinder toppen af Cruz de Tejeda og Cruz de María langs kanten af bjergkæden, som adskiller den nordlige og sydlige bjergside, og her plejer passatvindene at blæse og skubbe skyerne helt op til der, hvor man kommer vandrende.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Tænd ikke ild uden for de tilladte områder, og vær i særdeleshed forsigtig med det i sommermånederne.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
2
10
262
10045