Tamadaba Naturparken

Skov med kanarisk fyr i et biosfærereservat

Tamadaba Naturparken er et af de områder, som er mindst berørte af menneskehånd på øen Gran Canaria. Parkens 7500 hektar strækker sig fra øens højeste punkt og ned til kysten i den vestligste del af øen og ligger inde i et området, som er udnævnt til biosfærereservat af Unesco. Den besøgende kan vælge mellem de fantastiske skove med kanarisk fyr på toppen af øen, de svimlende klippevægge nede ved kysten og den frodige biodiversitet, som findes i kløfterne.

Hvad kan man opleve i Tamadaba Naturpark

Efter tyve minutter i bil fra Artenara ad landevej GC-216, er man oppe i den øverste del af parken. Her kan man spise medbragt mad under duftende fyrretræer på fritidsområdet Llanos de La Mimbre og gå på opdagelse i skoven med start oppe ved toppen, el pico de La Bandera. Længere nede i parken går landevej GC-200, som forbinder la Aldea de San Nicolás med udsigtspunktet El Balcón, og her kan man se marine klippevægge, som ligner dragehaler eller den afsides Guayedra-strand for enden af en palmebevokset kløft.

Højde
45 m
Flora interest
Parking
Trekking routes
Public transport
Wildlife interest
Localidad
Artenara, Aldea de San Nicolas, Agaete

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Título
Tamadaba Fyrreskoven

Den store skov med kanarisk fyr på Gran Canaria

I Tamadaba Naturparken findes en fyrreskov, som er absolut enestående. Tamadaba's 2000 hektar fyrreskov dækker et stort og stejlt bjergmassiv i den nordvestlige del af Gran Canaria med adgang ofra byerne Agaete eller la Aldea de San Nicolás. Skoven blev gendannet og beplantet i sidste århundrede, og står i dag som en af de mest sunde fyrreskove på De Kanariske Øer og udgør et yndet udflugtsmål for naturelskere.

Fyrretræerne på Gran Canaria er af en særlig art: det er den kanariske fyr, som netop stammer fra disse øer. Det er højt, symmetrisk, grågrønt og det kan modstå brand. I den kølige skygge fra Tamadabaparkens fyrretræer findes velduftende planter og farvestrålende blomster så som cistusroser, perikum og vild timian. Og dens trækroner og stammer er bolig for mange forskellige fugle, heriblandt spætter og de mere sjældne, men fortryllende blå bogfinker fra Gran Canaria.

Imagen
Título
Lejrplads i Llanos de La Mimbre

Overnatning i hytte eller campingvogn i Gran Canarias fyrreskove

For de fastboende på Gran Canaria er en af de foretrukne aktiviteter i naturen at sidde og sludre i skyggen af fyrretræerne i Tamadaba Naturparken. Og det er måske grunde til, at en af de største og bedst udstyrede lejr- og grillpladser på øen netop ligger i denne fyrreskov på toppen af den nordvestlige del af øen. Med plads til 400 personer i hytter eller campingvogne, er los Llanos de La Mimbre et ideelt udgangspunkt, når man vil lære naturparken at kende.

Dette fritids- og campingområde ligger lige i hjertet af Tamadaba fyrreskoven og ved landevej GC-216, som går hele vejen rundt om La Bandera-toppen. I umiddelbar nærhed af området udgår flere interessante stier, som for eksempel den, der går op til toppen, La Bandera, eller den klassiske San Pedro-rute på 20 kilometer, hvorfra der er en fortræffelig udsigt ned til kystbyen Agaete. For at overnatte i los Llanos de la Mimbre bør man reservere plads

Imagen
Título
Kløft og strand i Guayedra

Palmelund og naturstrand tæt ved Agaete

Guayedra er en lang kløft en lille lund med kanariske palmer, som ender ved en naturstrand med sort sand og rullesten. Denne lille plet, hvor der kommer få besøgende, ligger i den vestlige del af Gran Canaria kun seks kilometer fra byen Agaete og havnen af samme navn. Landevej GC-200, som man kommer hen til ad en 650 meter lang sti fra stranden, fører hen til kløften. Her slutter Tamadaba Naturparken og nu begynder en dag langt fra verdens støj og larm.

Floraen i Guayedra er enestående lige fra de elegante palmer, hvor kløften er smallest, til mastiktræerne, som stammer helt tilbage fra de forhistoriske skove. Her findes mange planter, som er hjemmehørende på Gran Canaria, heriblandt den smukke Guayedra-marguerit. Man kan opleve hele stedets skønhed fra en cirkulær vandresti, som også går til Agaete. Efter turen på stien kan den besøgende tage et forfriskende bad på Guayedra-stranden; vær dog opmærksom på bølger og understrøm.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Tænd ikke ild uden for de tilladte områder, og vær i særdeleshed forsigtig med det i sommermånederne.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
2
10
262
10045