Hvorfor siger man, at El Hierro er et paradis for dem, der vil have et adrenalinrus?
De Kanariske Øer er populære blandt folk, der holder af ekstremsport. Klipper, skove og vulkaner er ideelle scenarier året rundt for dem, der vil udfordre sig selv, fordi klimaet i øgruppen er ideelt med en gennemsnitlig årlig temperatur på 24 grader, og fordi der her er de bedste hoteller og installationer hertil. Derfor afholdes der mange internationale konkurrencer på øerne. En hvilken som helst af dem er perfekt til at dyrke disse sportsgrene, men vi vil her fokusere på El Hierro, som er én af de foretrukne for dem, der søger adrenalinrusen.
Paragliding
Passatvinden er en velsignelse for dem, der dyrker paragliding. På denne ø længst mod vest i øgruppen er disse vinde faste og konstante og garanterer uforglemmelige flyvninger, hvor der er mulighed for en imponerende panoramaudsigt over vulkanske landskaber og kyststrækningen. Den nordvestlige del af El Hierro, tinden af Dos Hermanas (La Frontera), er mekkaet. Herfra flyver vi hen over El Golfo-dalen og dens naturlige amfiteater. Der er forskellige højder, hvorfra man kan tage afsæt (1.200, 1.000, 800 og 600 meter), så der er for både nybegyndere og øvede, og vejrforholdene er ideelle til, at man kan blive i luften i timevis. El Hierro er så populær inden for paragliding, at der hvert år afholdes et internationalt træf.
Svømning i åbent hav
Hvis du vil svømme, så er den bedste mulighed Mar de las Calmas, som er stykket mellem fyrtårnet i Orchilla og spidsen ved La Restinga, som er en lille fiskelandsby og et dykkerparadis. Forholdene her er så gode, at området afholder svømmestævnet Mar de Las Calmas, hvis længste afstand består af 18 km langs El Hierros sydvestlige kyststrækning.
Trailløb
Trailløb er meget krævende, og på El Hierro afholdes det kendte maratonløb Meridiano som den mest ikoniske prøve. Ihærdigheden sættes dog på prøve for hvert enkelt skridt et hvilket som helst sted på denne ø. Trailløbet Sabinosa krydser naturreservatet Mencáfete, som er et fredet område, der har nogle pragteksemplarer af De Kanariske Øers enebærtræer og laurbær, og som når en tinde med imponerende udsigt over havet og vulkanerne. La Frontera-ruten, langs den nordvestlige kyst, går gennem laurbær- og enebærskoven og op til tinden af Malpaso, som er det højeste udsigtspunkt på El Hierro (1.500). Jinama-ruten består af en lang og teknisk opstigning, indtil man når frem til udsigtspunktet Jinama. Den ligger på bjergskråning og på kanten af en klippe med udsigt over dalen og ud til havet, og den passerer det hellige træ, Garoé. I den nordlige del af El Hierro kan vi anbefale Tamaduste-ruten, som er meget teknisk, og som starter ved udsigtspunktet La Peña, i 700 meters højde, og den når frem til den lille kystby Tamaduste. La Restinga-ruten løber fra den lille fiskeby af samme navn og passerer vulkaner og stier, der er teknisk svære, med en imponerende udsigt til havet og fyrreskovene. Ruten Isora på den østlige kyst passerer klipper med imponerende havudsigt.
Mountainbike
Den cirkulære rute fra Valverde, hovedstaden på El Hierro, er noget af en oplevelse: 78 kilometer bestående af asfalt og grus og med startpunkt i denne by i den nordøstlige del af øen. I El Julan-parken er landskabet markeret af stejle kløfter, mens nedstigningen mod havet foregår i El Golfo-dalen. I La Dehesa de Sabinosa foretager man en slags returløkke, hvor man også kan beundre dalen La Frontera fra udsigtspunktet Bascos. Herfra er der udsigt til de tusindårige enebærtræer – træerne, der er deformeret af vinden, og som er et symbol på øen. Tilbage mod Valverde kan man i det fjerne skimte fyrtårnet i Orchilla, i kommunen El Pinar, som engang markerede nulmeridianen.
Orientering
Orientering kan også være en ekstremsport, hvis ruten er lige så krævende og tiltrækkende som den, der finder sted i Hoya del Morcillo, som er en frodig skov bestående af kanariske fyrretræer i centrum af øen. Den ligger tæt på den lille lokalitet El Pinar, og, udover at være en samlingssted for forskellige vandreruter, så er det også et rekreativt område. Denne orienteringsrute, som er Europas vestligste, er muligvis én af de bedste og mest komplette, der findes i denne type vegetation, med moderat bakket terræn, ændringer i vegetation, områder med mange detaljer og mikrorelieffer, som kræver en præcis og kontinuerlig aflæsning af kortet.
