Det er en endemisk art, der var i fare for udryddelse, men som takket være forskellige foranstaltninger lader til at overleve.
Firbenet på El Hierro har et bredt hoved, en mørk og robust krop og en lang hale. Det kan blive op til 60 cm langt, og derfor kendes det som kæmpefirbenet. Denne art, der er i fare for udryddelse, har i flere år været et symbol på øen, som er det eneste sted i verden, hvor den bor på øens golde og stenede område. "Kæmpefirbenet på El Hierro er en endemisk art, den eneste i verden, og et officielt symbol på øen, som er af stor værdi for dens indbyggere", forklarer Miguel Ángel Rodríguez, som er biodiversitetstekniker for Cabildo (lokalregeringen) og ansvarlig for centeret for genoprettelse af kæmpefirbenet på El Hierro, hvor disse dyr lever i fangeskab, og hvor man har mulighed for at se dem.
Ifølge eksperten nævnte man i optegnelserne fra erobringen disse reptiler som "nogle firben på størrelse med en kat, som er modbydelige og grimme at se på". Til at starte med, da erobrerne ankom, var de at finde på hele øen og tjente som en nem madkilde. Med tiden døde flere og flere firben indtil den ekstreme situation i 1985, da man blev opmærksom på situationen. "Man startede en genopretningsplan baseret på de eneste eksemplarer man fandt: en han, to hunner og et ungt firben", forklarer Rodríguez, som elsker dette dyr, der ifølge ham er "magisk".
Siden da er antallet af kæmpefirben steget takket være forskellige foranstaltninger fra myndighedernes side. I 1995 byggede man et center for genoprettelse af kæmpefirbenet på El Hierro, som også er kendt som Lagartario, hvis mål er at beskytte disse firben i fangeskab, og det er skræddersyet til undersøgelsen af disse. "Nogle anvendes til reproduktion, andre bruger man til at studere deres adfærd, andre fremvises for offentligheden, og nogle forbereder man til at slippe løs i naturen", forklarer Rodríguez.
Tibataje-klippen
I øjeblikket befinder den naturlige bestand, der har overlevet på øen, sig i området omkring Tibataje-klippen, der kaldes Fuga de Gorreta, som ligger i en højde på 500 og 800 m. "Så længe firbenene vokser op i fangeskab, er de udsat for langt færre risici end dem, der sættes fri på bjerget, og som har sværere ved at overleve. Der er forskellige faktorer, vi ikke kan gøre noget ved: tilstedeværelsen af rotter, regnskyl og andre naturfænomener, der øger risikoen for jordskred, blandt andet", forklarer dyrlægen Albert Martínez-Silvestre, som er forskningsdirektør i centret for bevarelse af amfibier og reptiler i Catalonien (CRARC).
Martínez-Silvestre er ekspert i kæmpefirben på De Kanariske Øer og ansvarlig for den veterinære kontrol af kæmpefirbenet på El Hierro gennem programmet LIFE i EU til bevaring af truede arter. Efter mange års arbejde med at følge deres udvikling er Martínez-Silvestre enig med Rodríguez, når han fremhæver den enorme særegenhed af denne art, som er den eneste i verden. "Det er et dyr, der er perfekt tilpasset øsamfundet, som behøver meget lidt vand at drikke, lever af planter og har et system til regulering af temperaturen, der på perfekt vis tilpasser sig den varme og tørre sommer på El Hierro".
Selv om der "for tusind år siden var firben spredt over hele øen", siger Martínez-Silvestre, så har menneskets aktiviteter og indføringen af invasive arter gjort, at firbenet kun kan findes på et enkelt sted på øen. Én af opgaverne for Lagartario er at forsøge at udbedre situationen ved hjælp af en plan om at genindsætte dem i nye områder, hvilket i øjeblikket foregår med ujævne fremskridt. "Planen fastslår, at firbenet introduceres syv steder på øen, som tidligere var favorable kontekster for dets udvikling, men med undtagelse af et enkelt sted, har firbenene desværre haft svært ved at tilpasse sig", siger Rodríguez.
På trods af alt dette er situationen dog stadig forhåbningsfuld for denne unikke art, der dog fortsat er i fare for udryddelse. "Vi har oplevet meget alvorlige øjeblikke i disse år med genopretning af arten, f.eks. katastrofen i 2007, hvor et jordskred begravede en del af Lagartarios installationer, og næsten 200 firben døde", forklarer Rodríguez, som på trods af den hårde udfordring med at genoprette bestanden på øen er "optimistisk" over for en fremtid, som han anser for håbefuld. Derfor mener Martínez-Silvestre, at selv om der er naturfænomener, der ikke kan kontrolleres, som kan påvirke udviklingen af de firben, der lever frit, så er det vigtigt, at lokalbefolkningen såvel som besøgende bidrager til at pleje arten. "Der er folk, der bliver forskrækket, når de ser dem, og slår til dem med en pind eller angriber dem, og det er vigtigt, at folk bliver bevidste om, at det er en art, der er i fare for udryddelse." Det er således på en måde alles ansvar at beskytte dem.