Det “langsomme” liv. I kontakt med naturen i det 21. århundrede

La Gomeras navlestreng består af øens uspolerede natur og det mangfoldige liv i havet.

Contenido

Man kommer automatisk til at leve i nuet i naturen uden at skynde sig. Du bliver budt velkommen og omgivet af den uspolerede natur ad de mere end 600 kilometer stier i den imponerende Garajonay Nationalpark, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og i de paradisiske bugter med havområder, der er erklæret europæisk beskyttet hvalområde af World Cetacean Alliance. Og du kan ydermere nyde en gastronomi, hvor kvaliteten af produkterne fra nærområdet er blevet et indiskutabelt kendetegn. Derudover er øen af UNESCO erklæret biosfærereservat i sin helhed og har 17 beskyttede naturområder. Her får du forslag til nogle steder, hvor du kan sætte tempoet ned og nyde det "langsomme" liv med alle sanser på en ø, der værdsætter sine traditioner uden hastværk:

Contenido

San Sebastián de La Gomera var den sidste havn, Christopher Columbus opholdt sig i, inden afrejsen mod Amerika. Den er spækket med typiske huse og monumenter med masser af historie såsom Torre del Conde, brønden La Aguada, kirken Nuestra Señora de la Asunción og muséet Casa de Colón (Columbus' hus). Derudover er den udgangspunkt for ruter af særpræget skønhed som den, der fører til Jerduñe. Endnu en sti, som får en til at komme helt i zen og i nærkontakt med naturen, er Cumbres de La Gomera på 43,5 kilometer, der udgår fra udkigtspunktet La Laja i La Degollada de Peraza. Som belønning kan man på tilbagevejen nyde den lækre spise almogrote eller brøndkarsestuvning i en af restauranterne. Dens smag vækker alle sanser og giver grobund for nye oplevelser. Naturmonumentet Los Roques er kronen på en enestående smuk rute, der får en til at tabe både næse og mund. 

Contenido

Den titter ud over Atlanterhavet fra sin privilegerede beliggenhed på toppen af en bakke, omgivet af afgrødernes intense grønne farve. Udsigtspunktet Abrante designet af den kanariske arkitekt José Luis Bermejo er stedet, hvor man kan betragte landskabet, inden man begiver sig tættere på byen med de smalle, brostensbelagte gader. Kirken San Marcos og landsbyen Lepe fortjener også et besøg. Her står tiden stille, og man kan slendre planløst rundt og nyde udsigten over bjergene. 

Contenido

Garajonay Nationalpark gemmer på øens store skat – verdens største laurbærskov. Det er en skov fra tertiærtiden, der ellers næsten er uddød, og som indeholder unikke arter, der ser ud som noget fra et eventyr. Den er på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket ikke er overraskende, når man begiver sig rundt ad dens stier. Her følger livet en naturlig rytme, der ikke har noget at gøre med det liv, der leves i byerne. Der findes 18 afmærkede ruter, og et godt udgangspunkt er Meriga Arboretum-ruten. Derefter kan man fortsætte ad ruten Las Creces eller Raso de Bruma og Risquillos de Corgo. Særligt magiske er ruterne omkring El Cedro-skoven. 

Contenido

De højest beliggende områder i denne kommune er et virkelig særegent sted med vin med oprindelsesbetegnelsen La Gomera, utrolige landskaber, gamle traditioner og god mad. Det er her, man finder Chipude-fæstningen, det ceremonielle centrum for den urgamle religion på øen, og besøgscentret Las Loceras i Cercado, der er et museum dedikeret til den typiske keramik på øen med rødder helt tilbage fra før spaniernes erobring. For at høre mere om La Gomeras højt skattede palmesaft og dens egenskaber kan man besøge formidlingscentret La Miel de Palma, som ligger i Alojera. Den måde "palmehonningen" produceres på og dens særegne smag er helt uforglemmelig. Derudover finder man også naturmonumentet Los Órganos (orglet) på nordkysten. Det er en søjleformet klippeformation af basalt, der troner over havet og efterlader beskueren aldeles målløs. 

Contenido

De hvide huse er omgivet af grønne kløfter, og der er en skøn udsigt over havet, hvor de sorte sandstrande venter. Eksempelvis Santiago-stranden, hvor kløften med samme navn ender. Udover kirken El Salvador og helligdommen San Lorenzo er klipperne i Alajeró særligt spændende. De er erklæret "sted af særlig videnskabelig interesse", og de byder på en uforlignelig vild skønhed. Derudover kan man i denne by se træet Drago de Agalán, der har strakt sine grene mod himlen over La Gomera i mere end 400 år. 

Contenido

Her kan man nyde havets ro og fred takket være det gode vejr på La Gomera. Efter at have forceret bjergene og krydset lodrette paradiser når man en kyst fuld af muligheder. Man får stillet sin soltørst i Charco del Conde, en naturlig pool på La Gomera, der er ideel, hvis man har børn med. Las Vueltas-stranden er også en familievenlig strand uden stærke strømme. Også værd at nævne er stranden La Calera, nær byen, eller Playa del Inglés. Sidstnævnte er perfekte til at gå på opdagelse ved, men man skal tage sig i agt for det åbne hav.