Dette kan du se på El Hierro, når du lægger an til øen med dit krydstogt

En uforglemmelig gåtur på den rolige ø El Hierro.

Contenido

El Hierro er på én gang rolig og gådefuld med et mildt og rart klima året rundt, ligesom i resten af øgruppen, og her kan vi finde steder i naturen, der er som taget ud af en drøm. Nogle krydstogtskibe lægger til ved denne ø, der er erklæret biosfærereservat af UNESCO, og de giver de rejsende mulighed for at nyde et unikt sted, der blandt andet skiller sig ud ved dets landskaber, den upåklagelige bevaring af dens naturområder og den rolige livsstil. Dette er nogle af de vigtigste ting ved El Hierro, som vi bør opleve under vores krydstogt hertil.

Contenido

Dette er et sted, som dykkerentusiaster bør besøge, og her afholdes der hvert år Open Fotosub, som er én af de vigtigste konkurrencer i undervandsfotografering i verden. Mar de Las Calmas ligger foran den charmerende fiskelandsby La Restinga, og her er forskellige dykkeområder, selvom det mest populære sted er El Bajón. Det er dannet af et imponerende bjerg under vandet med lodrette vægge, og her er en rig fauna: Her kan vi se store havaborrer og sågar et lejlighedsvist besøg af djævlerokker.

Contenido

Der er forskellige udsigtspunkter på øen, selvom det mest berømte muligvis er udsigtspunktet La Peña. Det er skabt af kunstneren César Manrique, som er lidt af en kanarisk institution efterhånden. Det ligger i Guarazoca, i den nordlige del af øen, og herfra er der en imponerende panoramaudsigt over dalen El Golfo, som opstod i forbindelse med et kæmpe jordskred, der fandt sted for hundrede tusinder år siden, og som gav stedet dette overvældende naturlige skue. Udsigtspunktet af Manrique er bygget af glas og omringet af en smuk have med naturligt hjemmehørende arter, og som det er tilfældet med alle hans værker, så skiller det sig ud ved dets ønske om at smelte sammen med – eller integrere sig i – landskabet. Her er også en restaurant, Mirador de La Peña, som også er et særligt sted til at gøre et stop på turen.

Contenido

Det er ét af øens symboler, en unik klippeformation, der trænger op fra havet. Denne vulkanske dæmning har et rigt liv under vandoverfladen, og herfra kan man på klare dage skimte omridset af La Gomera og Tenerife.

Contenido

Et andet symbol på El Hierro er dette træ, der var helligt for los bimbaches, som er navnet på øens første indbyggere, da de herfra fik det vand, de behøvede for at overleve. Efter at være blevet væltet af en orkan i det 17. århundrede blev det genplantet i 1949. En tur i informationscenteret for Garoé-træet giver os mulighed for at lære alle legenderne omkring dette eventyrtræ, som naturligvis inkluderer forsmåede prinsesser og turbulente kærlighedsaffærer.

Contenido

Det er svært ikke at lade sig imponere af disse enebærtræer, disse specielle buske, der er hjemhørende på øen, hvis stamme vrider sig så meget, at den nærmest når jorden, på grund af den konstante vind. En tur hertil kan kombineres med et stop i byen Sabinosa, i kommunen La Frontera, hvor vi også kan nyde en imponerende udsigt over den vestlige del af El Golfo-dalen.

Contenido

Kommunen Valverde er en naturlig bugt, der er omkranset af en klippe, hvorfra der er rejst en lille by med knap 20 huse, der er bygget af lavasten med tage af strå af rug (et plantemateriale, der minder om halmstrå). Adgangen hertil er kompliceret, for det er kun muligt til fods, men det er turen værd: Pozo de las Calcosas er et magisk sted med to smukke naturlige bassiner, hvor vi kan bade i absolut stilhed.

Contenido

El Hierro er et paradis, når det kommer til utrolige badesteder: Nogle er klippefyldte og andre af vulkansk sand, nogle er familieegnede, og andre er bedst til ensomhed, nogle er gådefulde, rolige, perfekte til at svømme, dykke, slappe af ... Hver enkelt rejsende vil med sikkerhed finde sit eget badested, som var det skabt til vedkommende. Ét af de smukkeste steder er Charco Azul, som er et typisk postkortbillede fra øen. Det er et paradislignende bassin af krystalklart, turkiskt vand i en grotte, der er formet inde i en klippe som følge af havets bølger.

Contenido

Dette karismatiske sted ligner noget, der er taget ud af et Hans og Grete-eventyr og lige til at lægge op på Instagram. Her er forskellige stier, man kan følge, som alle er nemme og tilgængelige, og herfra kan vi opleve skiftende landskaber, fra vild og tæt skov til stier med bregner, mere golde områder, kilder, sletter og steder fulde af legender. Dette er tilfældet med den såkaldte Bailadero de las Brujas, som er en slette, hvor man sagde, at der ikke vokser nogen træer, fordi der danser hekse på den.

Contenido

I Spaniens vestligste punkt, som i gamle dage blev anset for værende verdens ende, finder vi dette fortryllende fyrtårn, der står ved foden af vilde klipper, og som stadig den dag i dag er bevaret langt fra verden og omringet af gådefulde vulkanske landskaber, hvor stilheden hersker.

Contenido

Der er tusindvis af steder på El Hierro, hvor man kan nyde en dukkert på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet, men få er helt så rare som i disse tre naturlige bassiner, der tilbyder en lang række tjenester, og som er hyppigt besøgt af lokalbefolkningen.

Contenido

Denne kulturpark kombinerer natur og kultur. Det er en perfekt kombination af billedskønne landskaber og arkæologiske levn fra de første indbyggere, los bimbaches (de første indbyggere på El Hierro), der kan ses under et guidet besøg, som vi anbefaler.