El Hierro, en ø skabt til paragliding

Takket være det uforbederlige kanariske klima, passatvindenes karakteristika og øens unikke vulkanske terræn, så er El Hierro en særlig destination for folk, der holder af paragliding, akrobatik og andre modaliteter inden for friflyvning.

Contenido

At flyve med paraglider hen over El Hierro er at opdage øen fra et andet perspektiv. Det er bare at kaste sig ud fra ét af de mange startsteder for at få denne utrolige fornemmelse af at flyve frit, uden motor og uden andre lyde end vinden, mens du skuer ud over øen oppefra og nyder skønheden, som har givet øen status som biosfærereservat.

Contenido

Paragliding er en form for flyvning, som består i at tage afsæt fra et højtliggende punkt, f.eks. en bjergtinde eller en stejl skrænt, for at få opdrift til at flyve vandret og roligt ved at udnytte luftstrømmene. Takket være de unikke forhold, der er på øen for denne sportsgren, er El Hierro ikke kun ét af de bedste steder i hele øgruppen til friflyvning, men også i hele Spanien, da man her har stor frihed til at bevæge sig rundt og nyde synet af havet, svimlende landskaber og vulkanske dale.

Contenido

For nysgerrige og erfarne udøvere inden for forskellige typer ekstremsport er paragliding én af de bedste måder at opleve El Hierro på og udforske øens vulkanske skønhed. Tilstedeværelsen af passatvinden, som blæser hele tiden i de højereliggende dele af øen, muliggør de bedste forhold for denne sportsgren året rundt. Når denne vind blæser, er de bedste steder at flyve dem mod La Frontera, og når vinden løjer af, kan man flyve på den anden side af øen uden problemer.

Øen er særligt velegnet for dem, der ønsker at prøve paragliding for første gang. Skoler og specialiserede virksomheder gør, at det er nemt at komme i gang med denne sportsgren, lære de grundlæggende regler og koncepter og nyde oplevelsen med vejledning fra godkendte piloter og instruktører.

Contenido

Når det gælder paragliding, kan vi sige, at El Hierro har to sider. Den nordvestlige side, som hovedsageligt består af El Golfo-dalen, er den mest vovede. Dette område er mest udsat for vinden og har større højder og termiske opvinde, som gør, at man kan opnå længere flyvetid. Mod syd, tæt på Tacorón-stranden, er flyforholdene meget roligere og passer perfekt til dage med lidt vind.

Contenido

Dette område ligger midt på øen og er et sandt mekka for paragliding, og det har alle ingredienserne til en uforglemmelig flyvetur. Forskellige højder og skiftende terræn er udnyttet for at skabe fire startsteder, som ligger i en højde fra 600 meter til 1.200 meter, og som er egnede for alle niveauer og modaliteter.

Når først man er i luften, er udsigten spektakulær. En panoramaudsigt over El Golfo-dalen i retningen af den uberørte strand Arenas Blancas og videre mod naturreservatet Roques de Salmor, som er levested for El Hierros kæmpefirben.

Contenido

Meget tæt på Dos Hermanas, hvis man fortsætter i den øvre del af bjergsiden, ligger et andet spændende startsted. Stedets beliggenhed og højde på 1.100 meter gør det til et perfekt sted til lange flyveture uden behov for opstigning, og disse kan nemt nå ned til badeområdet Charco de los Sargos.

Området ved Jable Tabano byder på den sidste overraskelse. Herfra er det muligt at flyve hen over et hav af skyer på dage, hvor dette spøjse fænomen indhyller de højeste steder i El Golfo-dalen.

Contenido

Vest for La Frontera ligger Montaña Colorada, som er rødligt forbjerg med en højde på cirka 800 meter, hvorfra man tit og ofte kan se farverige skærme folde sig ud og lette. De unikke forhold og de mange forskellige ruter, man kan tage herfra, har gjort stedet til ét af de mest kendte inden for paragliding, og det bruges året rundt.

Contenido

I højderne over Tigaday, den mest beboede del af La Frontera, ligger ét af de foretrukne startsteder blandt nybegyndere inden for paragliding. Det ligger i en højde på cirka 600 meter, og det er perfekt til korte flyveture eller til blot at prøve oplevelsen. Højden er også en fordel på dage med lavt skydække, da man kan flyve under skyerne uden at miste sigtbarheden.

Contenido

I den vestlige del af øen ligger Sabinosa, som er en malerisk lille by, hvor de gamle traditioner eksisterer side om side med en ny lidenskab for flyvning. Det idylliske landskab med Atlanterhavet i baggrunden og fantastiske flyveforhold har gjort dette område til ét af de mest foretrukne blandt de mere erfarne paraglidere og dem, der elsker luftakrobatik.

Imagen
Valle de El Golfo. El Hierro
Contenido

Selv om El Hierro er den mindste ø i den kanariske øgruppe, så er der plads til at dyrke alle typer sport under åben himmel. Mere end 250 kilometer med stier og ruter i naturen, øde landeveje til cykelentusiaster, vulkanske bjergvægge til klatring, uendelige bølger til at dyrke surf i alle afskygninger og et hav, man bør dykke ned i mindst én gang.