En dag på La Gomera

Tilgængelige ruter, som gør det muligt at opleve øens naturskønhed på få timer

Contenido

På La Gomera kan man se meget på en endagstur. Da øen er ganske lille, er det nemt at nyde dens charmerende særpræg på nogle få timer for eksempel på forskellige ruter i bil.
 
Men hvis du endnu ikke har fundet ud af, hvad du vil se eller foretage dig på La Gomera på en enkelt dag, så giver vi dig her to muligheder for at nyde øens landskaber og natur på få timer.

Dagen på La Gomera starter med ankomst til havnen i San Sebastián de La Gomera, som er øens vigtigste indgangssted. Som start på ruten tilbyder La Gomeras hovedstad et bredt udvalg af steder at besøge, heriblandt Torre del Conde, Iglesia de la Asunción eller Casa de Colón. Man kan desuden udnytte morgenen til at besøge nogle af øens mange museer, for eksempel det arkæologiske museum, Museo Arqueológico de La Gomera.
 
Ruten fortsætter til Hermigua, som ligger kun 20 minutter i bil fra hovedstaden. Her kan man opleve den mest landlige del af øen, beundre dalens fantastisk smukke landskaber, og nyde kultur og kunsthåndværk, mens man besøger det etnografiske museum, Museo Etnográfico de La Gomera, eller etnografiparken Los Telares.
 
Ti minutter fra Hermigua ligger Agulo, som er næste destination på ruten. Denne lille kommune i øens nordlige del giver mulighed for fortabelse i de brolagte gader blandt farvestrålende huse, inden man fortsætter på ruten.
 
Omkring frokosttid når man frem til området Las Rosas, som er det perfekte sted at smage nogle af de typiske retter, som La Gomeras gastronomi tilbyde, såsom den sammenkogte ret med brøndkarse, ”potaje de berros”, serveret med lokal ost og et udvalg af hjemmelavede småkager til dessert.
 
I nærheden af Las Rosas ligger besøgscentret Juego de Bolas, som man bør besøge, hvis man befinder sig i området og har lyst til at lære mere om øens plante- og dyreliv, kultur, orografi, osv. 
 
Næste stop på ruten en udsigtspunktet Abrante. Det er et imponerende udsigtspunkt, der svæver i 600 meters højde og har glasgulv, hvorigennem man har den mest fantastiske udsigt over Agulo. På grund af udsigtspunktets omgivelser, der er berømte for sin røde jord, vil de besøgende føle sig hensatte til en anden planet. 
 
Dagen slutter med turen tilbage til San Sebastián, hvor man kan nyde at køre på vejene igennem Nationalparken Garajonay. Det er en perfekt lejlighed til at opleve de dybe laurbærskove og blive endnu mere forelsket i øen.

Contenido

Man kan nå meget på en dag på La Gomera, og hvis man nyder at være i kontakt med naturen, er denne rute det bedste valg.
Efter ankomsten til øen om morgenen går turen mod La Gomeras hjerte, Nationalparken Garajonay, nærmere bestemt området El Cedro. La Gomera tilbyder et vandrestinetværk på over 600 kilometer, og det er derfor nemt at finde forskellige vandrestier i varierende længder og sværhedsgrader.
 
I denne del af øen findes der forskellige vandrestier, hvorfra man kan nyde naturen på alle måder. Ruterne i El Cedro er relativt korte og cirkulære, og de er derfor perfekte, hvis man ønsker at opdage denne vilde og oprindelige del af øen på kort tid.
 
For sportsudøvere udgår der stier fra El Cedro, som fører hele vejen til Alto de Garajonay, som er øens højeste punkt. Disse kan foretages på blot få timer.
 
I landsbyen El Cedro kan man også nyde en lækker, typisk frokost og for eksempel smage den berømte potaje de berros på områdets eneste restaurant serveret i de traditionelle træmortere.
 
Efter en morgen på vandrestierne kan man spise frokost i landsbyen El Cedro, hvor man kan nyde den typiske potaje de berros. Men ellers er der også tid til at besøge nogle af øens fem kommuner til frokost. Hvis man har lyst til at spise frisk fisk, skal man tage til Valle Gran Rey eller Playa de Santiago.  Hvis man ønsker noget mere landligt, kan man tage til de nordlige landsbyer, Vallehermoso, Hermigua eller Agulo.
 
Efter en lækker frokost går turen tilbage til hovedstaden, men på vej tilbage er der tid til at stoppe ved nogle af de imponerende udsigtspunkter.
 
Det kan være udsigtspunkterne ved Roque de Agando, som er et obligatorisk stop for alle turister på La Gomera. Her kan man tage de mest utrolige billeder af denne vulkanske klippeformation, som er en at øens vigtigste attraktioner.