Fordele ved at sejle på De Kanariske Øer

Et fantastisk klima året rundt, gode lystbådehavne med mere økonomiske priser sammenlignet med andre destinationer og i de fleste tilfælde beliggende i storbyerne, mange forskellige flyforbindelser blandt øerne, som gør det muligt at lade båden ligge og besøge andre steder, og sikkerheden og nemheden ved at være i Europa. Dette er nogle af de fordele, som sejlsportsentusiatser kan finde på De Kanariske Øer.

Contenido

Mange siger: "Hvis man lærer at sejle på De Kanariske Øer, kan man sejle alle steder i verden!". Og det er sandt. Selv om sejladsen, særligt omkring de vestlige øer, kan være krævende på grund af passatvindene, bør det fremhæves, at afstandene mellem øerne er overskuelige. Endda så overskuelige, at vi kan sejle fra den ene til den anden i løbet af dagen, mens vi nyder konstante og pålidelige vinde.

Contenido

Óliver Solanas har en langvarig familietradition inden for denne sportsgren. Han har base på De Kanariske Øer og kombinerer sejladsen med sin anden lidenskab: surf. For 25 år siden forelskede Solanas sig i øerne, købte en båd og begyndte at leve på båden på Fuerteventura. Kort tid efter begyndte han at rådgive besøgende sejlentusiaster om, hvor de kunne finde dele, reparationstjenester og de bedste steder at besøge på øerne. Han blev inviteret til at repræsentere flere forskellige internationale sejlforeninger i øgruppen, og han skrev "Canary Islands Cruising Guide", som blev udgivet af Imray og har solgt mere end 5.000 eksemplarer.

Contenido
Contenido

"Hver ø har sin egen charme for sejleren", forklarer Solanas. "Nationalparken Timanfaya og arven fra César Manrique på Lanzarote, sanddunerne på Fuerteventura, el Teide og Las Cañadas på Tenerife, kulturverdensarven på La Gomera og La Restinga på El Hierro" er blot nogle af hans forslag. "Man bør heller ikke gå glip af La Graciosa og gøre et stop på Francesa-stranden samt Puerto Tazacorte på vestkysten på La Palma – som er en mindre besøgt rute. La Gomeras marina er autentisk og et strategisk punkt mellem Tenerife og de vestlige øer". Men uanset hvor du er, "anbefales det at reservere på forhånd for at sikre sig et fortøjningssted før ankomsten".

ID
me-quote-be549766-0a34-420e-b11b-683db85753c3
Cita

Hver ø har sin egen charme for sejleren.

Autor

Óliver Solanas

Alineación texto
Centro
Contenido
  • De bedste måneder på øerne er fra september til november, men da er det også sværest at finde et fortøjningssted.
  • Fra april til august blæser passatvinden, og det medfører konstante, men også intense, vinde i øgruppen, og i juli måned kan vinden være ekstra kraftig. Det er vigtigt at lokalisere de steder på øerne, hvor vinden accelerer, for at kunne træffe de rette foranstaltninger under sejladsen.
  • Før rejsen anbefales det at kontakte lystbådehavnen direkte for opdaterede oplysninger og anbefalinger. På trods af, at der hele tiden er flere og flere tjenester med online reservering, kan disse umuligt have adgang til de seneste opdateringer. Lystbådehavnene er dem, der bedst kender de tjenester, som de selv tilbyder, og som findes i nærheden.
  • Udover vinden er De Kanariske Øer karakteriseret ved at have sol stort set året rundt, så det anbefales kraftigt at installere solcellepaneler for at udnytte solenergien til at oplade batterierne om bord. Og glem aldrig beskyttelse mod solen!
  • Udover det store udvalg af lystbådehavne og marinaer i øgruppen er der idylliske områder, hvor man kan kaste anker en aften – særligt omkring de mere østlige øer. Det anbefales at bede de nærmeste havne om information om dybgang, strømme og havbunden i disse områder samt tidevandsforhold.