Hvad skal man lave i juni på De Kanariske Øer?

Juni er en måned fuld af festligheder med lys og farver. Den magiske Sankt Hans aften, blomstertæpperne i gaderne under Corpus Christi-fejringen, det smukke syn, når tajinaste-blomsterne står i fuldt flor ... Med sommerens komme summer øerne af liv og fester ved havet.

Contenido

Sommersolhvervet fejres også med stor begejstring på De Kanariske Øer. På strandene tændes der bål, og Sankt Hans-festlighederne og fyrværkeriet lyser op overalt på Tenerife og Gran Canaria, hvor Sankt Hans fejres ekstra intenst. 

Festen har desuden en helt særlig betydning for befolkningen på Gran Canaria, da man netop til Sankt Hans den 24. juni også fejrer Las Palmas de Gran Canarias Grundlæggelse til minde om byens tilblivelse i 1478. Det smukke historiske kvarter Vegueta bliver centrum for et utal af kulturelle aktiviteter og udendørs forestillinger, der rundes af med et imponerende fyrværkeri på Las Canteras-stranden og masser af livlig musik.

Contenido

Corpus Christi er et mustsee for alle, der besøger øgruppen i juni. Torsdagen, som Corpus Christi falder på, fejres på De Kanariske Øer på en helt særlig måde. Gader og pladser fyldes af håndlavede tæpper med blomster, malet sand og frø, der forvandler den kolde asfalt til en kulørt mosaik af "gulvtæpper". 

Den gamle bydel La Orotava, på  Tenerife fyldes af blomster og farver. Det er vaskeægte og flygtige kunstværker skabt af kronblade og frø i alle nuancer, samt små blade fra lyng eller bark fra træerne. Men den, der vækker størst beundring, er den kæmpestore, der dækker rådhuspladsen (Plaza del Ayuntamiento), som bliver lavet med farvet vulkansk sand, bragt direkte fra Teide Nationalpark. Glem ikke at gå op på altanen på rådhuset for at betragte dette vidunder, som har været nævnt i Guinness Book of Records.
 

 

Contenido

I forsommeren begynder et af de mest overvældende naturfænomener på De Kanariske Øer: Når tajinasten blomstrer er det en veritabel eksplosion af skønhed, der fylder det kanariske landskab med farver, og alle der oplever det, må lade sig betage.

Denne endemiske plante, der kaldes Tenerifes stolthed, kan blive op til tre meter høj og farver på smukkeste vis Teide Nationalpark rød. Og selvom den røde farve måske nok er den mest populære, er der også hvide og blå tajinaste-blomster, hvis skønhed blæser de besøgende bagover. Et sart, magisk og unikt skue, som er værd at opleve.