Udbruddene i 2011 og 2012 skabte nyt liv i vandet omkring El Hierro.
El Hierro, som er den yngste af De Kanariske Øer, blev skabt for 1,2 millioner år siden efter adskillige vulkanudbrud, hvis magma brød op gennem havbunden og nåede op til 1.501 meter over havets overflade (Malpaso-tinden, som er det højeste punkt). Øens vulkanske natur er ikke kun historie, det er også hverdag. Mellem oktober 2011 og marts 2012 oplevede El Hierro adskillige udbrud fra en vulkan under vandet (det første af denne type inden for de sidste 500 år), efterfulgt af svage seismiske bevægelser, der ikke kunne bemærkes af befolkningen, og som nåede at bule overfladen ud på visse steder med op til 6 centimeter. Mange år senere har den nye undervandsvulkan bragt nyt liv til havet omkring El Hierro og gjort det til et interessant besøg for dykkere.
Et krater med en bredde på 120 meter
Hændelsen med udbruddene varede 134 dage og gjorde det til det næstlængste udbrud på De Kanariske Øer siden Timanfaya (Lanzarote) i 1730. Den nye vulkan er beliggende syd for de El Hierro, fem kilometer fra La Restinga, i en dybde på 88 meter i Mar de las Calmas. Dens base er 700 meter i diameter, og krateret har en bredde på 120 meter.
Regenereret havbund
Vulkanudbruddene i 2011 regenererede havbunden, og det medførte en bestemt biodiversitet og et landskab under vandet, der er unikt og fuld af liv. Det er et helt nyt skue for dykkere. En kampagne fra det kanariske center for oceanografi, der hører ind under det spanske institut for oceanografi (IEO), som foregik fra 27. april til 4. maj 2015 om bord forskningsfartøjet Ángeles Alvariño, dokumenterede gendannelsen af havbunden i området omkring undervandsvulkanen efter at have indhentet prøver af havbund og fauna i en dybde på mellem 90-900 meter.
Fisk, toskallede bløddyr og sessile organismer
Mange forskellige organismer, der bor på lavaen fra vulkanen, tiltrækker fisk, skaldyr og blæksprutter, der lever af disse. Der er toskallede bløddyr og børsteorme, som er en slags orme, der sætter sig fast på substratet og får næring ved at filtrere vandet, som vulkanen har fyldt med næringsstoffer. Som overlevende af udbruddet er der stadig sessile organismer som f.eks. søvifter, koraller eller havsvampe. Af fiskearter kan man finde fulas amarillas (en farverig og selskabelig fisk), havål, muræner, øglefisk, cabrillas (gedebars), pejeperros (en farverig fisk) og medregales (store ravfisk).
Dykkerdestination
Allerede før den nye vulkan var øen én af de mest populære destinationer i verden blandt dykkerentusiaster, det være sig både eksperter og nybegyndere (og sågar dem, der er helt nye til denne sportsgren). Og nu er der endnu en grund til det. Der er infrastruktur, personale og nødvendigt materiale til at foretage dyk med alle garantier, og der er en masse forskellige dykkesteder. I La Restinga-området kan man nå ned på dybder på op til 300 meter blot få kilometer fra kysten, nyde en vandret sigtbarhed på op til 30 meter og svømme omkring klippevægge, rev, sandbunde, grotter ...
Varieret flora og fauna
Vandets temperatur plejer at være mellem 18-25 grader celsius året rundt, hvilket tiltrækker tropiske arter og Middelhavsarter. Den tætte vegetation, der dækker klippebunden, gør øen til det ideelle sted for en varieret flora og fauna, og lejlighedsvist et passeringssted for dyr, der lever i det åbne hav. Havreservatet i La Restinga er f.eks. et internationalt anerkendt fristed for mange forskellige dyrearter såsom skildpadder, tun, rokker, havaborrer, chucho (en rokke, der lever i tropisk vand), delfiner, barracudaer … og somme tider en fredelig hvalhaj.
Naturligt laboratorium
Det er ikke kun dykkerne, der har fundet et nyt fokuspunkt takket være undervandsvulkanen. Inden for de sidste år har instituttet for oceanografi foretaget adskillige videnskabelige undersøgelser, således at området nærmest er blevet omdannet til et naturligt laboratorium, hvor man kan analysere effekten af miljøændringer, f.eks. et vulkanudbrud, på havets økosystemer.