Med kun tre millioner år er La Palma stadig i en aktiv etape af formation. Dette forklarer, at øen ofte oplever en seismisk aktivitet, og at der er blevet registreret vulkanudbrud siden det 16. århundrede, som er den epoke øgruppens første beretninger går tilbage til.
For at forstå, hvad der skete under vulkanudbruddet på La Palma i 2021, skal vi først forstå dens geologiske kontekst. Den smukke ø er én af de yngste blandt De Kanariske Øer, og den er stadig i en aktiv etape af formation. Som resten af øerne er den af vulkansk oprindelse med visse sedimentære og palæontologiske optegnelser.
På La Palma havde man ikke registreret noget relevant siden udbruddet af Teneguía i 1971. Denne nye vulkan havde dog i cirka fire år ligget og ulmet, da man registrerede en sværm af jordskælv og en genaktivering af den seismiske aktivitet i starten af september 2021.
Udbruddet starter: når magmaen søger en udvej
Den 11. september 2021 begyndte man at forbinde de seismiske bevægelser med opstigningen af magma under overfladen, hvilket allerede da var begyndt at forårsage en svag jordforskydning. Dette fænomen skal dog ikke altid anses for synonym med et udbrud.
De første rystelser forårsages af jordbruddet, der skyldes presset fra magmaen. Da registreringen af jordskælvenes hypocentre gik fra en dybde på 20 kilometer til kun nogle få kilometer vidste man således, at magmaen allerede var nær overfladen, selv om det med disse målinger ikke er muligt at forudsige, hvornår udbruddet vil ske.
Fænomenet blev også registreret af de satellitter og GPS-systemer, der er placeret på øen, og de kunne bekræfte en deformation i lodret retning på op til 15 centimeter mellem regionen Jedey og El Paso – endnu et signal om tilstedeværelsen af magma nær overfladen.
Presset fra lavaen endte med at bryde overfladen, hvilket frigav søjler af vulkanske gasser og materiale. Herefter udstrømmede lavaen med en temperatur på mellem 1.000 og 1.200 ºC, som kan gøre kål på alt det, den møder på sin vej.
Hvor mange kratere havde den nye vulkan på La Palma?
I modsætning til det billede, vi alle har i hovedet, af en vulkan med kun ét krater, plejer udbruddene på De Kanariske Øer at være spaltede. Sådan har det været alle årene, og det er også tilfældet med det sidste udbrud, der fandt sted på La Palma. Denne type udbrud er defineret ved forekomsten af sprækker eller spalter forskellige steder, hvorfra gasser og lava begynder at trænge frem.
Oprindeligt, i øjeblikkene med størst aktivitet, havde vulkanen op til 15 udbrudscentre, der fungerede nærmest samtidigt. Fire af dem fortsatte med at være aktive under næsten hele udbruddet. Den 1. oktober åbnedes der yderligere 4 tæt på hovedåbningen, og tallet nåede dermed op til 14. Og selvom de ikke alle blev anset for værende aktive eller af samme risiko, så afviste man heller ikke på noget tidspunkt forekomsten af nye, da ændringen var konstant.
En fuldstændig overvåget vulkan
Den vulkanske aktivitet på De Kanariske Øer overvåges hele tiden. Dette muliggjorde, at man under udbruddet kunne foretage en overvågning af processerne i realtid, f.eks. seismiciteten, voluminen, typen og temperaturen af udstrømmet lava, deformationen af jorden, mængden og sammensætningen af de udsendte gasser, det vulkanske materiale og dets spredning, hastigheden og den kemiske sammensætning af lavastrømmene og sammensætningen af atmosfæren, den undersøiske vækst af lavadeltaerne og sammensætningen af havvandet samt tilstanden for grundvandet, biodiversiteten og jorden blandt andet.
Droner har haft en vigtig rolle i denne overvågning, og det er første gang, de anvendes i Spanien i forbindelse med en vulkansk nødsituation. Ikke kun har det været muligt at se og studere fænomenet tættere på, men det har også reduceret risikoen for involverede og påvirkede.
De seismiske bevægelser, der er forbundet med udbruddet, var en afgørende faktor til at forstå starten, udviklingen og afslutningen af udbruddet. Dette blev opnået takket være fiberoptiske kabler, der gjorde det muligt at sende billeder hurtigt til det nationale geografiske institut (IGN) og De Kanariske Øers vulkanologiske institut (Involcan).
I dag arbejder hundredvis af forskere og andre professionelle fortsat for, at La Palma kan fortsætte med at være dette magiske sted at mødes. En fascinerende ø, der på trods af udbruddene intet har mistet af sin naturlige skønhed, og hvor det udover unikke vulkanske fænomener er muligt at nyde en rig kultur og gastronomi, en overraskende natur og en nattehimmel, der er fuld af stjerner, som har gjort, at Den smukke ø i sin helhed er erklæret biosfærereservat.
Tak til dr. Juana Vegas Salamanca, koordinator for forskningsgruppen for kulturarv og geodiversitet i det spanske institut for geologi og mineforskning (rådet for videnskabelig forskning), for samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel.