La Gomera, der er erklæret biosfærereservat af UNESCO, er en af verdens største naturperler takket være den store artsrigdom. Det er det område i Europa, der har den højeste rate af områdespecifikke arter, med hele to endemiske arter for hver kvadratkilometer. Øens 17 beskyttede naturområder udgør en naturarv, der får endnu større nydelsesværdi på grund af den vulkanske natur, øens geografiske placering, dens særlige morfologi, dens højde og klimafordele. La Gomera er næsten helt rund, og dens knap 370 kvadratkilometer er hjemsted for svimlende kløfter og drømmeagtige dale, der flyder ud i havet. Der er desuden godt vejr året rundt takket være passatvinden. La Gomeras isolerede beliggenhed har været en velsignelse for de plante- og dyrearter, der holder til her, og er blevet bevaret. Det er en nydelse at gå på opdagelse i området fra Pico de Garajonay i 1.487 meters højde ned til havet til fods ad de mere end 600 kilometer stier eller på cykel via de næsten 92 kilometer afmærkede cykelruter.
Mere end 1.000 endemiske arter
La Gomera er et sandt eldorado af artsrigdom. Øen er hjemsted for 4.182 landlevende arter, hvoraf 1.021 er endemiske. Af disse findes hele 25 procent, omkring 264, udelukkende her på øen. De findes i de tre store økosystemer – kystkrattet, de termofile skove og i fyrreskoven. Du kan også lade dig overvælde af artsrigdommen, hvis du følger naturstien ved kysten (GR-132), som du kan finde i appen Info La Gomera. Sabinares-ruten i Vallehermoso-kommunen giver dig mulighed for at opleve den termofile skov i al sin pragt. Skoven vokser i områder præget af "skyhavet" fremkaldt af passatvindene. Det er også takket være passatvindene, at man på øen kan finde særlige palmearter og store områder med laurbærskov, der er et levn fra tertiærtiden, og som gror beskyttet på La Gomera i Garajonay Nationalpark. Ligeledes er dette et af de få steder i verden, hvor naturlige fyrreskove findes i højere højder end laurbærskoven. De vokser på klipperne i eksempelvis Roque de Agando-området, i San Sebastián de La Gomera, i Roque de Imada, i Alajeró og i Roque Garabato, i Vallehermoso.
Skovskatte fra tertiærtiden
Garajonay Nationalpark er på UNESCOs verdensarvsliste. Her findes et af de fremmeste eksempler på laurbærskov, en fugtig skov bestående af forskellige stedsegrønne arter, der i tertiærperioden dækkede stort set hele Europa, men som i dag er bevaret i meget få højborge som på denne ø med så megen uberørt natur. Vandrestierne gennem parken giver mulighed for at værdsætte laurbærskovens pragt med alle dens klatrende buske, mosser og hele verdener af svampe. På Meriga-ruten, i kommunen Agulo, kan man opleve trævækster i op til 35 meters højde og viñátigo-træer (også kaldet kanarisk mahogni), som danner fantastiske gallerier flankeret af bregner. "Man imponeres af dens skønhed og mystik. I denne skov forstår man, hvorfor naturen er en arv, som vi bør passe på", forklarer Amparo Herrera Rodríguez, der er guide i Garajonay Nationalpark.
Perlen i øens dyreliv
Kæmpefirbenet fra La Gomera er et af de fire mest truede krybdyr på kloden. Den blev genopdaget for et par år siden i klippeområdet La Méricas i Valle Gran Rey. Indtil da anså man den for at være uddød, og man kendte kun til den fra fossilfund. Der er tale om dyr på mere end én meters længde, som også er et levn fra en fjern fortid. På øen er der yderligere tre krybdyrarter, der er endemiske. De lever i kystområderne Vallehermoso og San Sebastián de La Gomera.
Det vrimler med endemiske dyrearter. Der er rigtigt mange hvirvelløse dyr især i laurbærskovene, hvor de spiller en vigtig rolle i skovens livscyklus. Alene i Garajonay Nationalpark lever 153 af de endemiske arter på La Gomera. Derudover imponerer de mange forskellige fugle – over 50 arter – hvoraf tre er endemiske som f.eks. turtelduer og hvidhalet lauridue, der primært lever i laurbærskoven, og skovsnepper. Ikke at forglemme kæmpefirbenet, som er et levende relikvie.
