El Hierro fik status som biosfærereservat i 2000 og har en ufattelig rig natur, som er tilholdssted for hundredvis af dyrearter, hvoraf nogen ikke findes andre steder.
Tallene viser, at El Hierro har cirka 12.000 indbyggere. Men hvis vi ser lidt nærmere, ude i landskabet, så mærker vi hurtigt, at der er mange flere væsener her. Fugle, krybdyr, fisk, leddyr ... På øen er der registreret mere end 2.600 arter af flora og fauna, og blandt disse er mere end 600 endemiske for De Kanariske Øer, mens 100 tilhører El Hierro. Hvem skulle have troet, at et areal på 278 km2 har plads til så meget liv?
Kæmpefirbenet på El Hierro, et symbol i fare for udryddelse
Firbenene er de mest almindelige dyr og de nemmeste at få øje på her på øen. Blandt dem er der et, der fremstår som selve kongen. Det videnskabelige navn er Gallotia simonyi, som det fik til ære for den østrigske naturvidenskabsmand Oskar Simony, men allerede flere århundreder før ham havde de franske erobrere set dem. I deres optegnelser beskrev de dem som ”nogle firben på størrelse med en kat”. Denne robuste og langtlevende øgle kan blive 75 centimeter lang som voksen og kan leve i over 35 år. Den er altædende, er rolig og, i lighed med de fleste indbyggere på El Hierro, så elsker den solen. Faktisk ligger den og soler sig 90 % af tiden. a la mayoría de herreños, le encanta el sol, el cual disfruta el 90 % de su tiempo.
En række fossiler, der er fundet, viser, at de i tidligere tider var udbredt på næsten hele øen. Dette ændrede sig imidlertid, da nye beboere ankom til øen, og andre ting som f.eks. opdyrkningen af landet, indførelsen af nye, fremmede arter osv., som førte til, at bestanden lidt efter lidt svandt ind og næsten forsvandt helt. I 1975 blev arten fredet, og siden da er der foretaget forskellige tiltag og projekter for at holde den i live, f.eks. Lagartario, som er et center, der er åbent for offentligheden, og som udelukkende arbejder for at holde arten i live.
NuNu for tiden holder kæmpefirbenet på El Hierro til i Risco del Tibataje, som er et naturreservat i den nordlige del af øen, og i Roque Chico de Salmor, som er en lille fredet holm uden for nordvestkysten. Bestanden lever meget spredt, men er i vækst takket være programmerne til udsætning af eksemplarerne, som er gennemført på forskellige steder, der egner sig som tilholdssted for firbenet.
Den lille og unikke perenquén de Boettger
Perenquenes er det kanariske ord for en gekkoart, der er meget almindelig i områderne omkring Middelhavet. Af de mere end 30 arter, der findes, har fire af dem tydeligvis bestemt sig for at leve på De Kanariske Øer. Dette gælder blandt andet perenquén de Boettger (Tarentola boettgeri), som er en lille, endemisk art, der med sine knap syv centimeter kan gemme sig under stenene på øen.
Den trives så godt på øen, at man kan se den overalt ude i naturen, særligt om natten. Det er ikke så normalt at se den i områder, der ligger 400 meter over havet eller i områder med megen vegetation som f.eks. laurbærskovene eller fyrreskovene, hvor der er flere potentielle rovdyr, der kan spise den. Netop derfor, og fordi den er nærmest unik, er perenquén de Boettger angivet på den kanariske liste over beskyttede arter.
En højtflyvende samling af endemisk fauna
Skønheden, som den unge natur på El Hierro udstråler, har en tendens til at fange blikket på jordniveau. Men hvis man løfter blikket 45 grader, kan man se fugle såsom pinzón de El Hierro (F. c. ombriosa), som er en underart, der ikke findes andre steder.
Den er dog langt fra den eneste. På øen kan man observere op til 40 endemiske fuglearter som f.eks. mosquitero canario, herrerillo canario eller reyezuelo sencillo canario, som er én af Europas mindste fugle, der holder til i visse skove på El Hierro. Erfarne ornitologer kan også genkende flyvningen fra rovfugle som f.eks. berberfalken eller fiskeørnen og se sj
Observation af endemiske arter på en ansvarlig måde
El Hierro har ikke kun en natur og et dyreliv, som er fuld af overraskelser, den har også mere end 250 kilometer med stier, som er til fri brug, men eftersom økosystemet på El Hierro er så sårbart, er det vigtigt, at man benytter dem på en ansvarlig måde.
For at have glæde af og observere dyr, samtidigt med at man bevarer miljøet, er det vigtigt at forstyrre mindst muligt. Det betyder at undgå at lave støj ude i naturen, ikke fodre vilde dyr eller røre ved dem og altid holde naturen ren og ikke efterlade affald, så man undgår at skade det unikke plante- og dyreliv.
