Hvad er historien bag dette mytiske træ? Hvad var dets hemmelighed? Hvorfor var det så forgudet af los bimbaches, El Hierros første indbyggere? For århundreder siden var det lidt af en udfordring at overleve på denne unikke ø på grund af manglen på bække, floder eller brønde. Heldigvis var der et helligt træ, som var en sand livskilde for en hel landsby.
Historien om disse pionerer kunne have endt meget tidligt, hvis det ikke var for Garoé-træet – et stort lindetræ, som er tilbedt for at være den primære (og muligvis den eneste) ferskvandskilde på øen i løbet af generationer. Dette træ, der står i en højde på 1.000 m, havde evnen til at danne regn under dets blade. Faktisk stammer navnet fra guanches-sproget og betyder flod. De første indbyggere, los bimbaches, opsamlede hver enkelt dråbe, det dannede, i tasker, hulrum i stammen og i små brønde rundt omkring det. Dette vand hjalp dem med at slukke tørsten og gjorde det muligt at fodre besætningen af husdyr og dyrke afgrøder som f.eks. byg.
Træet reddede også spanierne ved deres ankomst til El Hierro. Uden drikkevand begyndte besætningen på skibene at lide af dehydrering, men en ung indfødt bragte frugten af dette regntræ til dem for at redde en andalusisk soldat, som hun havde forelsket sig i. Nogle århundreder senere, i 1610, raserede en orkan området og væltede træet. Mere end 400 år efter det forsvandt, er Garoé-træet stadig lige så meget til stede som før på El Hierro. Træet blev genplantet i 1949, det er det centrale symbol på øens flag, og i dag findes der også et formidlingscenter med en masse oplysninger om dette særlige træ.
Garoé-træets hemmelighed kommer fra himlen
Det var ikke uden grund, at de første indbyggere, los bimbaches, anså træet for at være helligt. Takket være dets forhøjede position og evne til at kondensere fugten fra de lave skyer for at omdanne dem til vand havde Garoé-træet evnen til at danne liv omkring sig. Dette naturfænomen er kendt som vandret regn og er, sammen med den særlige cementering af den vulkanske jord, én af de primære årsager til de magiske skove, der er at finde på de mest vestlige øer som f.eks. El Hierro eller La Gomera.
På sporet af los bimbaches
At gå en tur i disse små oaser skabet af skyerne og nyde de uendelige mængder grønne farver kan være en speciel oplevelse, og der er skiltede ruter og stier for alle niveauer. Dette er en god måde til at udforske områdets kontraster på et hvilket som helst tidspunkt af året. Et godt eksempel på dette er Ruta del Agua, som er en cirkulær rute på cirka 16 km omkring Garoé, hvor vi i vores egen rytme kan opdage laurbærskove og fayal-brezal (en type skov), gamle ruiner og bassiner samt udsigtspunkter som f.eks. La Caldera og andre hemmeligheder som vandkraftværket Gorona del Viento, som er en innovativ installation, der er designet til at forsyne hele El Hierro med 100 % bæredygtig energi, og som også er kendt som det 21. århundredes Garoé.
En anden god måde at opdage mere om dette sted på er ved at tage til kulturparken El Julan, i den anden ende af øen. Her finder vi det største levn fra de første indbyggere med dens helleristninger, der stadig mangler at blive fortolket, samt en arkæologisk fundplads med primitive værktøjer og mumificerede lig.