For mange århundreder siden anvendte de oprindelige folk på La Gomera saften fra kanariepalmen til at lave "palmehonning": en sød sirup uden nogen form for tilsætningsstoffer. I dag er det en grundlæggende ingrediens i konditorkunst og madlavning på topniveau på De Kanariske Øer. Vil du vide mere om dette lokale produkt?
Et vigtigt symbol for øgruppen
Den kanariske palme eller "phoenix canariensis" er den eneste palmeart, der stammer fra De Kanariske Øer. Det kanariske parlament har vedtaget at give den status som øgruppens symbolplante.
Fra de tidligste tider har kanarierne udnyttet alle delene af dette træ: stænglerne, bladene, stammen, frugten og sågar også rødderne. De er bl.a. brugt til tøj og dekoration, som brænde til madlavning eller til fremstilling af madvarer som f.eks. "palmehonning": en madingrediens, som fremstilles af saften, der tappes fra stammen. Dette foregår ved, at man skærer i den med et slags stemmejern. Ved hjælp af denne teknik kan saften "guarapo", som den kaldes på det lokale sprog, langsomt løbe ud og opsamles lettere. Derefter koges den i timevis, indtil den er reduceret til det, vi kalder "palmehonning".
Bør saften fra palmen kaldes honning eller sirup?
Selv om producenterne og forbrugerne kalder produktet "palmehonning", er dette navn ikke anerkendt i henhold til europæisk lov. Det skyldes, at begrebet "honning" er forbeholdt det naturlige, søde stof, som bierne producerer af nektar fra planter. Derfor skal produktet markedsføres som "sirup".
"Palmehonningens" oprindelse og omtale
Oprindelsen til navnet "palmehonning" ligger meget langt tilbage. Den første gang, udvinding af "guarapo" omtales skriftligt, er på La Gomera i 1400-tallet, da den portugisiske præst Gaspar Frutuoso nævner den. Senere i 1700-tallet skrev den kanariske historiker Pedro Agustín del Castillo om den. Lige siden da har produktet været hyppigt omtalt. Bl.a. skrev Antonio Quintero Lima (i "Miel y palma" fra 1985) følgende: "Det er et produkt med forfriskende egenskaber, som ofte bruges til at styrke og rense organismen. Ifølge folk på La Gomera virker den godt mod fordøjelsesproblemer".
Derfor har foreningen for landlig udvikling på La Gomera udarbejdet en "Rapport til støtte af godkendelse af begrebet palmehonning", for at myndighederne i EU skal godtage dette begreb.
Således arbejder "guaraperos" for at tappe saften
Måden til fremstilling af "palmehonning" er ganske speciel. Det første trin er tapningen: For at opnå et frisk produkt skal arbejderne, som kaldes "guaraperos", hente saften, som har dryppet ud i løbet af natten, tidligt om morgenen. Hvis det regner, bruger man ikke saften på denne måde, da den ikke får de ønskede egenskaber, men den kan bruges til madlavning.
Derudover må palmerne kun bruges til produktion i maksimalt seks måneder, for at man kan tappe kvalitetssaft. På denne måde kan saften fortsætte med at sive ud, uden at det går ud over træernes helbred. Faktisk er det sådan, at når man er færdig med at tappe saften, anbefales det at lade træet hvile i cirka 5 år.
En anden kuriositet: ifølge "guaraperos" er det palmerne, som kun producerer skud (såkaldt "palmón), som giver mest saft, særligt i fugtige områder.
"Palmehonning" i den kanariske gastronomi
Denne ingrediens anvendes på mange måder i den kanariske kogekunst. For eksempel til at tilberede "gomerón", som er en forfriskende hjemmelavet drik, hvortil bruger man lige dele "palmehonning" og brændevin.
Den bruges også i de lokale desserter (som tilbehør til "frangollo", "quesillo" eller "leche asada") og i både traditionel og nyskabende kanarisk kogekunst.
Faktum er, at de fleste, som prøver "palmehonning", kan lide den. Og du, har du prøvet den?
