Roen ved at finde førsteklasses nautiske tjenester

Kvaliteten af de nautiske reparations- og vedligeholdelsestjenester er delvist, grunden til, at De Kanariske Øer hvert år modtager hundredvis af både, der forbereder sig på at krydse Atlanterhavet på ruten mod Amerika. Øhavet har udviklet en imponerende industri af virksomheder og professionelle, der er specialiserede i nautiske opgaver.

Contenido

De Kanariske Øer er kendt som ét af verdens bedste sejlsteder for de gode vindforhold og det milde og stabile klima året rundt. Derudover har dets strategiske beliggenhed i Atlanterhavet gjort øhavet til én af de mest konsoliderede skibsruter mellem Europa og Amerika takket være passatvindene, der forener de to kontinenter.

Imagen
Marina muelle deportivo. Gran Canaria
Marina muelle deportivo. Gran Canaria
Contenido

Øerne udgør en naturlig anløbshavn til at foretage reparationer og forsyne sig til ruten mod andre destinationer. Og til at tilbringe lang tid om bord en båd, mens man nyder den fantastiske søfart mellem de otte øer. Sejleren, der besøger De Kanariske Øer, kan være rolig vel vidende, at denne vil finde alt det nødvendige til at gøre båden klar.

Contenido

Den nautiske reparations- og tjenestesektor på De Kanariske Øer er med årene blevet mere professionaliseret og håndterer den stigende efterspørgsel, som øgruppen har oplevet. Derfor kan øerne prale af at have et stort antal velrenommerede marinaer, der tilbyder førsteklasses professionelle tjenester. Hjemmesiden for hver enkelt beskriver detaljeret de tjenester, der tilbydes, samt hvordan man kan tage kontakt for at bestille tjenesterne, selv før man ankommer til havnen.

Det er normalt, at marinaerne tilbyder arbejde i forbindelse med rigning (reparation af net eller rig), sejl, elektronik, elektricitet, bådplads (med alle typer behandling af skibenes skrog) og mekanik. Det, der efterspørges mest, er dog reparationer af rig og sejl, som er de dele af båden, der tager mest skade under søfarten. Derudover er de store mærker inden for motor, elektronik og nautiske produkter at finde på øerne gennem deres officielle tjenester. De store nautiske virksomheder og skibsværfter ved, at De Kanariske Øer er en naturlig anløbshavn og et globalt referencepunkt, hvad angår tjenester, og de er derfor også at finde på øerne gennem officielle forhandlere.

Contenido

Gran Canaria, Lanzarote og Tenerife er de øer, med det mest komplette udvalg, hvad angår tjenester og reparation, mens de to første har de største bådpladser og de nødvendige maskiner til at sætte store og tunge skibe på land. Marinaen i Las Palmas er den havn blandt alle øerne, der har det største antal fortøjninger. Det er også én af de marinaer, der tilbyder de mest komplette tjenester via bådpladsen, der drives af virksomheden Rolnautic ved stranden Las Alcaravaneras. Dens geografiske placering i hjertet af byen Las Palmas de Gran Canaria og med en stor havn som økonomisk motor har været afgørende for denne udvikling. Havnen i Las Palmas tilbyder også andre supplerende tjenester som f.eks. nautiske værksteder, hvor man kan fremstille specifikke emner af rustfrit stål eller udføre hydraulisk arbejde.

Men hvis der er noget, der gør De Kanariske Øer til en konkurrencedygtig destination, er det letheden ved at bevæge sig mellem øerne. Hvis en marina eller en virksomhed ikke kan tilbyde en tjeneste, vil et hold af professionelle fra en anden ø tage dertil inden for en rimelig tid og til en rimelig pris for at udføre det anmodede arbejde. De specialiserede virksomheder hjælper hinanden og tilbyder således et netværk af installationer og tjenester.

Contenido

Lanzarote har i de sidste to årtier gennemgået en stor udvikling af marinaer med stor kapacitet, det være sig i antallet af fortøjninger såvel som i tjenesterne, der tilbydes. Marina Rubicón, Puerto Calero og Marina Lanzarote udgør tre strategiske punkter fordelt over den østlige kyst, som gør det muligt at huse et stort antal både i løbet af hele året.

Marina Lanzarote, på Arrecife, er på nuværende tidspunkt øgruppens største bådplads med et areal på 15.000 kvadratmeter, hvor der bl.a. foretages rengøring og antifouling, maling, osmosebehandlinger og svejsning. Men det, der er mest nævneværdigt for denne havn, er, at den har den største kran eller travelift på De Kanariske Øer, på 820 ton og med kapacitet til at løfte flerskrogsfartøjer og superyachter.

Contenido

De Kanariske Øer har i årevis oplevet en stigende vækst inden for sektoren og forsøger at imødekomme den krævende efterspørgsel. I denne forbindelse er der nu to projekter i gang, som i højere grad vil fuldføre det store udvalg af marinaer og tjenester i forbindelse med skibsreparation.
 
Marina Jandía vil give Fuerteventura en marina, den har efterspurgt i årevis, for derved at kunne udnytte potentialet i den nautiske turistsektor maksimalt. Projektet er ved at blive udviklet i Morro Jable, på den sydlige del af øen, en traditionel fiskerihavn, der er beliggende et ideelt sted, hvor det tjener som tilflugts- og opholdssted mellem øerne. Den nye havn vil øge antallet af fortøjninger væsentligt, det være sig både for små både samt for yachter på 50 meter. Dette vil blive suppleret med et moderne område dedikeret til fritidsaktiviteter, shopping og restauration.

Det andet projekt er ved at blive udviklet på Gran Canaria, mere konkret i haven i Las Palmas. På en grund på 20.000 m2 vil Las Palmas de Gran Canaria have en ny bådplads med kapacitet til superyachter og katamaraner på lige fod med Marina Lanzarote. Stedet vil have to bådpladskraner, en travelift til 850 tons og en anden til 120 tons samt 2 meget brede grave, der er designet med tanke på katamaranmarkedet.