Valle Gran Rey

Få steder er i stand til på én gang at forene fortidens idealer med nutidens magi. Valle Gran Rey er med sine strande, sin natur og sine altid milde temperaturer det perfekte sted at koble af og få ny energi. Og naturligvis i følgeskab med historien, kulturen og gastronomien.

Imagen
Valle-Gran-Rey-La-Gomera
Valle-Gran-Rey-La-Gomera
Contenido

Hupalupa, konge af La Gomera

Valle Gran Rey i den sydvestlige del af øen grænser op til Vallehermoso som eneste nabo.  Området strækker sig over 33 km² og når en maks. højde på 1.000 meter over havets overflade. Navnet henviser til den dal, hvor La Gomeras oprindelige befolknings leder og hovedpersonen bag oprøret på La Gomera i 1488, Hupalupa, boede. 

Det drejer sig om et af de få steder på øen, hvor befolkningen vokser, og i det 21. århundrede er den nået op på det historiske maksimum 4.600 indbyggere. Befolkningen er fordelt mellem bykvarterer og småbebyggelser, som ligger spredt langs slugten og ved kysten i nærheden af dalen, som byder på øens mest typiske udsigt: de traditionelle huse med deres terrasser til dyrkning af afgrøder til eget forbrug og frodige palmeskove i baggrunden.  

Langt fra masseturismen kan man fra bjergene Arure og Las Hayas beundre udsigten til de farverige fiskerbåde, det fine vulkanske sand og den frodige tropiske vegetation i lavlandet. Inden for kommunegrænserne er det også muligt at nyde Nationalparken Garajonay og dens stier.
 

Contenido

Kysten ved Valle Gran Rey 

Legenden siger, at en adelsmand og grevinden af La Gomera badede i en lille sø i nærheden kaldet El Charco del Conde. Fra begge enklaver kan man se Baja del Secreto også kaldet Baja del Concejo, hvor det ifølge legenden i 1488 blev besluttet at henrette denne adelsmand, Hernán Peraza ”el Jóven”. I dag er stedet, udover at det er det perfekte sted for børn at opleve deres første kontakt med havet, erklæret for område af videnskabelig interesse af den lokale øregering.
 

Contenido

 

Andre nævneværdige strande er La Playa de Vueltas, La Puntilla og La Playa de la Calera, som er kommunens største. Ved stranden i La Puntilla står en stor skulptur af Hautacuperche, leder af oprøret på La Gomera.

Contenido

Men af alle Valle Gran Reys mere eller mindre skjulte strande er La Playa del Inglés den mest berømte. Denne smukke strand, som åbner op mod nordvest, befinder sig ved foden af La Mérica-klipperne. Havet bruser med stor styrke her, og man skal være forsigtig, hvis man vil bade. I sommermånederne plejer havet dog at være roligt. Det er det perfekte sted at nyde solnedgangen og se, hvordan de høje skrænter bliver badet i et rødligt lys .

Contenido

 

Valle Gran Rey har øens største udbud af turistindlogering, samt alskens tilbud inden for fritidsaktiviteter. Her skal især nævnes udflugter på havet for at se hvaler og delfiner, som færdes i havet syd for øen, samt vandsportsaktiviteter, cykelturisme og vandring.

Contenido

 

I modsætning til resten af øens festligheder, afholder Valle Gran Rey sin lokale festlighed om vinteren. Hvert år den 6. januar afholdes den traditionelle offerfest, hvor man bærer den traditionelle offergave kaldet ”ramo” til Valle Gran Reys skytshelgen, Nuestra Señora de Los Santos Reyes. Både lokale og turister samles i skytshelgenens helligdom til denne fest.

Contenido

Hjemsted for kæmpefirbenet

I Valle Gran Rey finder man et center, der arbejder med at bevare La Gomeras kæmpefirben, hvor man avler og beskytter denne helt unikke art, som for flere tusind år siden fandtes over hele øen, men som man indtil 1990’erne troede, var uddød.

Imagen
Vista-Playa-del-Ingles-La-Gomera
Vista-Playa-del-Ingles-La-Gomera