Denne dal er typisk for læsiden af Jandía-halvøen. Den er U-formet med en forholdsvis flad dalbund og er ret dyb og kort, eftersom vi fra starten af ruten ser dens begyndelse eller øvre del, som vi derefter går igennem for at komme til den modsatte skråning på Jandía-halvøen.
En af Fuerteventuras botaniske smykker har en af sine største udbredelser i Gran Valle, nemlig Jandía-tidslen. Den kan kendes på sit udseende, idet den minder om en dværgkaktus med masser af torne og mange grene forneden. Den har tilpasset sig tørke og kan leve flere år uden vand. Den er fredet, eftersom den er en udryddelsestruet art ud over at være plantesymbolet for Fuerteventura.
Gran Valle var et af de steder på Jandía-halvøen, hvor der ud over kvægavl også var landbrugsdrift. Der er bevaret murrester fra dengang. Men det mest iøjnefaldende i Gran Valle er nogle vægge, der går på tværs af bunden af kløften, uden at man kender deres betydning. En fold for at kunne kontrollere dyreflokkene? En territorial afgrænsning? Der findes ikke noget svar på denne forladte mur.
Denne samling huse bygget af sten uden mørtel, som ligger midt på strækningen halvvejs oppe på skråningen, er sikkert, hvad der er blevet tilbage af en oprindelig landsby, som er ændret og taget i brug igen efter den spanske erobring. På den anden skråning af kløften er der en kilde, som er grunden til, at denne landsby eksisterer, og hvor man kan se resterne af en bolig og indhegninger til kvæget.
Når man kommer helt op folder der sig en imponerende udsigt ud for vores øjne over Playa de Cofete, en af sidste uberørte kyststrækninger. De dårlige badeforhold er en af grundene til, at dette område endnu er vildt og uberørt af civilisationen og turismen. Til højre for os øjner vi kun Winters hus, en tysker der i midten af det 20. århundrede udforskede Jandía-halvøen.
Landsbyen Cofete er knap nok en samling lave huse, hvor der kun findes rester af de første bebyggelser, der kan dateres tilbage til det 19. århundrede. Det mest iøjnefaldende er kalkovnene i landsbyens udkant og den moderne skulptur til minde om hyrden og hans trofaste fårehund af racen Bardino Majorero.
Denne kirkegård, der ligger i sandet, er et sted med en helt særlig charme med dens glemte døde stedse omgivet af sandstrand. Denne lille kirkegård opstod pga. den lange afstand til Cofete og andre beboede områder i storhedstiden midt i det 19. århundrede. I dag markerer den afslutningen på ruten ned til stranden, hvor bølgerne nærmest slikker sig op ad kirkegårdsmurene.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).