Starlight Udkigspunkt ved El Charco Azul

El Hierro

Se stjernerne med bølgerne som baggrund

Ved foden af El Golfo-dalen, tæt på Los Llanillos, ligger Charco Azul – en af de smukkeste naturlige pools i hele den kanariske øgruppe og El Hierros første astronomiske udkigspunkt. Denne naturlige balkon, blot få meter over vandet, blev tidligere brugt af de lokale til at observere Perseiderne – en meteorsværm der forekommer mellem juli og august. Denne tradition er i dag blevet et observatorium med to solcelledrevne, baggrundsbelyste informationspaneler, der gør det nemt at finde og identificere stjerner som Nordstjernen og stjernebilleder som Lille Bjørn uden teleskop eller avanceret udstyr.

Dyk ned i en Starlight-destination

El Hierro er en hyldest til naturen – en økologisk og bæredygtig ø, der i sin helhed er udnævnt til UNESCO biosfærereservat og global geopark. Overalt på øen findes beskyttede områder i forskellige kategorier, herunder et stort havreservat – og selvfølgelig himlen, som er beskyttet af “Himlens lov”. Ud over de særlige atmosfæriske forhold, der gør den kanariske øgruppe ideel til stjernekiggeri, har El Hierro meget lav lysforurening, hvilket giver endnu klarere observationer. La Frontera, i den nordvestlige del af øen, er det bedste eksempel – i oktober 2023 blev det den første kommune på El Hierro, der blev anerkendt som en Starlight-destination.

Altitude
64 m
Protected sky
Stjernekigger-reservat
Information panels
Parking
Localidad
Los Llanillos

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
Bæredygtighed
Sostenibilidad
  • Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
  • Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
  • Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
  • Sluk bilens lygter, og brug ikke lommelygter. Herved bidrager du til at formindske lysforureningen på himlen.
  • Hvis du besøger et astronomisk udsigtspunkt, bør du respektere og beskytte inventaret (informationspaneler, gelændre, siddepladser, belysning…).
  • Forsøg at være stille eller tale lavmælt. Det gør oplevelsen bedre.
7
262
10045