Playa de San Agustín

Playa de San Agustín Populære strande på Gran Canaria
Playa de San Agustín Populære strande på Gran Canaria

En meget rolig turiststrand på Gran Canaria

I den sydlige del af Gran Canaria ligger San Augustín-stranden inde i et turistområde af samme navn. Der er tale om en turiststrand, som tilbyder de karakteristiske overnatningsmuligheder og serviceydelser, men det er samtidig en rolig strand, som ikke er overrendt. Om natten er her stille og roligt, og der ikke er nogen form for larm, som der kan være i udprægede turistområder. San Agustín-stranden er helt ideel til at slappe af på i nogle dage, og søger man adspredelse, ligger et af øens største centre for thalassoterapi tæt på.

En strand med mørkebrunt sand tæt på Playa del Inglés

San Augustín-stranden er en bystrand på over 600 meter med blødt, mørkebrunt sand. Her er havet roligt og der er næsten ingen strøm og lige tilpas med bølger, så de mindste kan more sig med at springe over dem i vandkanten. På den lange strandpromenade, som mod syd går over i turistområdet Playa del Inglés, er der adskillige udendørscaféer, barer og restauranter, hvor man kan spise. Man kan også leje hængekøjer og parasoller, og der er livreddere, styrtebade, gratis parkering samt busforbindelser ind til Maspalomas.

Isla Gran Canaria
670 m

670 m

DISCOVER