Porís de Candelaria

Det mest autentiske sted på La Palma

Porís de la Candelaria er et af de mest magiske og autentiske steder på La Palma. Det drejer sig om en lille fiskerlandsby beliggende inde i en ca. 50 meter høj naturlig grotte godt gemt i Tijarafe kommune. Dens karakteristiske hvide huse blev bygget af de lokale indbyggere, som søgte tilflugt for den udmattende sommervarme. Husene tilhører i dag familier, som bruger dem som sommerresidens, hvor de søger at være tæt på havet og så langt væk som muligt fra dagligdagens stress og jag. Her er hverken internet eller restauranter, og her er heller ingen affaldsspande. Dette afsides sted kan nås til fods - ca. 10 kilometer tur retur - med båd eller i bil (man kan parkere lige i nærheden).

Solnedgangen med La Palma i silhuet.

Solnedgangen fra Porís de Candelaria er et af de smukkeste syn, man kan forestille sig. Og hvis man stiller sig ved siden af nichen tilhørende La Virgen del Carmen, tegner kuplens åbning mod den blå himmel en silhuet med form som selve La Palma. Mere magisk kan det ikke blive, og det er en helt unik oplevelse at se solen gå ned herfra.

Parking
Sin vigilancia
Localidad
Tijarafe

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte.
- Smid ikke objekter eller affald i havet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Anvend ikke sæbe i brusebadene ved strandene.
- Anvend ikke sæbe i brusebadene ved strandene.
- Kæledyr er forbudt ved de fleste strande. Tjek, om du må have dem med.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...) eller forstyrrende aktiviteter som boldspil.
5
9
262
10045