···

Fuerteventura

Bølger
med hemmeligheder

···
Se video Stier Fuerteventura
DEN KANARISKE ØGRUPPE

Vil du høre en hemmelighed? Følg med mig – jeg har fundet nogle grotter ved havets bred, som gør Fuerteventura til det vildeste eventyr. Shhh... Du må ikke sige det til nogen.

BARRANCO DE LAS PEÑITAS

En lille naturperle af ekstraordinær skønhed med klipper i utrolige former og granit som hovedrolleindehaver. Denne lille lokale sti på Fuerteventura (SL-FV 27) fører dig til Las Peñitas-ravinen og gennemskærer Río Palmas flodleje. Vores udgangspunkt ligger i Buen Paso mod syd i retning mod Vega de Río Palmas. Det første man får øje på er en lille oase med kanariske palmer, som – hvis du ikke ved det i forvejen – er en særlig art, der er beskyttet og kun vokser her. Den er meget populær som haveplante. Halvvejs ligger eremitboligen til ære for Virgen de la Peña, som er Fuerteventuras skytshelgen. For enden af ruten venter reservoiret og dæmningen.

EL PUERTITO DE LOS MOLINOS

Fra landsbyen Tefía tager vi stien GR 131/E3 og lægger vejen forbi dæmningen Las Parcelas, til vi når frem til Puertito de Los Molinos, som er en autentisk, lille landsby med få huse. En jordvej leder dig op til toppen af bakken. Det er en nem vandrerute, som giver mulighed for at se de enorme bølger, der slår op mod imposante klippeskrænter af sort basalt. Hvis du går langs kysten mod nord, kommer du til Jarugo-stranden.

CUEVA DE LOS MOLINOS

I den sydlige del af stranden gemmer der sig en række grotter, heriblandt Cueva de Los Molinos, også kaldet Cueva Herminia, som kan besøges, når det er lavvandet. Dette område, der er så særegent og smukt, står i kontrast til den sorte lava, som kysterne består af. Det er så smukt som et postkort... og meget fotogent.

NOTÉR DIG DETTE TIP / ANBEFALINGER

- Inden du besøger grotterne, skal du sikre dig, at det er lavvande. Udvis forsigtighed, når du går ind.
- Fuerteventura er den af De Kanariske Øer, der har flest strande, men øen har også mere end 255 kilometer stier, som du kan benytte til at se øen på en anden måde.