Svømmebassiner i La Caleta

Svømmebassiner i La Caleta på El Hierro
Svømmebassiner i La Caleta på El Hierro
Svømmebassiner i La Caleta på El Hierro

Dyk ned i fantastisk krystalklart vand

I Valverde-området i den nordøstlige del af El Hierro finder vi i La Caleta nogle naturlige svømmebassiner – et badeområde, hvor man kan dykke ned i krystalklart vand. I dette område er der også nogle interessante arkæologiske fund af stengraveringer. Det drejer sig om forskellige paneler skrevet med libyske-berber-tegn, som var det sprog, de oprindelige folkeslag på De Kanariske Øer talte. I dette charmerende område kan de besøgende nyde de store saltvandsbassiner med trapper ned til vandet, og en dukkert i La Caleta er i sandhed en uforglemmelig oplevelse.

Et ideelt sted ved havet, hvor man kan koble af

Skønheden ved disse svømmepøle forøges ved højvande, idet der dannes et smukt og iøjefaldende vandfald. Det rene, krystalklare vand er ideelt til en svømmetur, dykning, eller hvis man vil nyde en dag med fiskeri. En gåtur gennem denne hyggelige by er en sand fornøjelse, og det samme kan siges om en prøvesmagning af den lokale gastronomi på én af øens restauranter. Nætterne er fascinerende under en stjernespækket himmel, der udgør et drømmebillede. Svømmepølene i La Caleta er et ideelt sted til at koble af ved havet og nyde en skøn dag med familien.

Isla El Hierro
Natural

Natural

DISCOVER