Søgeresultater

1776 Resultater for
Juridisk Information
Juridisk information i forbindelse med webstedet www.hejkanariskeoer.com
Categoría
Naturområder
Titular

Rambla de Castro

"La Rambla de Castro byder på 45 hektars uafbrudt skønhed. Her kan du spadsere blandt truede arter som det kanariske palmetræ, ”tabaibal-cardonal” og drageblodstræet, som beboer dette område. Her findes også en varieret fauna, blandt andet fugle som stormfuglen Kuhls skråpe. Hvis du har fattet interesse for områdets naturværdier og dets særegenhed, bør du også kaste et blik på nogle af dets bygninger. Besøg det lille kapel dedikeret til San Pedro, som rejser sig på en lille bakke og stolt dominerer landskabet."

Categoría
Naturområder
Titular

Reserva Marina Mar de Las Calmas

Dette reservat blev oprettet i 1996 til beskyttelse af El Hierros rigeste havområde, hvor der findes en velbevaret og meget varieret undersøisk fauna og flora. Der findes også vigtige hvalpopulationer, blandt andet næbhvaler, som er et af de mest sky havpattedyr.

Categoría
Naturområder
Titular

Det integrerede naturreservat Roques de Salmor

Los Roque de Salmor befinder sig i den nordvestlige del af El Hierro ved Punta de Arelmo. Det er nogle små klippeøer på samlet 3,5 hektar, som pryder landskabet mellem Valverde og Frontera og samtidig er habitat for et stort antal plantearter og insekter. Tidligere var disse små øer også beboet af eksemplarer af underarten simonye af El Hierros kæmpefirben. I dag er øerne på grund af deres karakteristik erklæret særligt beskyttet område for fugle.

Categoría
Naturområder
Titular

Videnskabelige interessante steder – Las Salinas de Fuencaliente

Las Salinas de Fuencaliente, som er erklæret område af videnskabelig interesse, er et fredet område i den sydlige del af La Palma ved siden af det sagnomspundne fyrtårn i Fuencaliente. Med deres små finurligt anlagte saltsøer, hvor vandet fordamper og efterlader pyramider af salt side om side i kontrastfarver, udgør de et helt særligt landskab. Havet og himlens blå toner blandes med saltets hvide og lavastenenes sorte farver, som er så typiske for denne ø. Saltværket er det eneste i provinsen, som stadig er aktivt. Det karakteriseres ved den kunsthåndværksmæssige metode, hvorved saltet er blevet udvundet og forarbejdet siden 1967. Det er et meget fint eksempel på en produktionsaktivitet med respekt for miljøet.

Categoría
Charmerende steder
Titular

San Bartolomé de Tirajana landsbyen

Det middelhøje område og det højeste område af San Bartolomé de Tirajana omfatter landskaber med relief i form af imponerende kløfter som El Barranco de Tirajana og El Barranco de Arguineguín, som omgiver kommunen mod øst og mod vest. Andre kløfter, som man bare må besøge, er El Barranco de Fataga, Los Vicintes, La Data og El Barranco de Chamoriscan, som munder ud i Maspalomas. I landsbyens gamle bydel, kendt som Tunte, ligger kirken Iglesia de San Bartolomé de Tirajana, som blev indviet i 1922. Denne kirke består af en basilika opdelt i tre kirkeskibe. Den store altertavle er udført i 1922 af Lino Feo Ramos. Den centrale niche er optaget af portrættet af San Bartolomé, som kom til kirken mellem 1783 og 1787.

Categoría
Charmerende steder
Titular

San Miguel

Gaderne i den gamle bydel af San Miguel er for nylig blevet udnævnt til kulturelt aktiv, hvor den rejsende kan lære en nøjsom, men unik historisk-kunstnerisk arv at kende. Steder som Parroquia Matriz de San Miguel Arcángel (bygget i 1796), La Casa Museo El Capitán (hvor familien Alfonso boede i slutningen af det 19. århundrede), La Biblioteca Municipal (det første kommunekontor), La Casa Natal de Juan Bethencourt (læge, historiker, antropolog, etnograf, lærer og journalist født i San Miguel i 1847), La Casa Azul (det nuværende kommunekontor) eller La Casa Cuatro Esquinas (det nuværende turistkontor) er alle obligatoriske besøg.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Den historiske bydel i Santa Brígida

Den gamle bydel i Santa Brígida er et af øens mest charmerende steder. I 1525 blev den første kirke grundlagt samme sted, som den nuværende sognekirke befinder sig. Efter en brand er kirkens ydre i neogotisk stil, mens dens indre ligner mange andre af øens kirker: tre kirkeskibe i samme højde, halvcirkelbuer i en stram stil, der svarer til den gamle struktur. Vi kan også besøge El Parque Agrícola de Guiniguada, der ligger ved El Palmeral de Satautejo.

Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

Ermita de Nuestra Señora de Los Reyes

Categoría
Udsigtspunkter
Titular

Mirador de Bandama

En snoet vej igennem vinmarkerne i Tafira Alta fører til El Mirador del Pico de Bandama, hvorfra der er panoramaudsyn over hele Las Palmas de Gran Canaria, vulkankrateret Bandama og store dele af det nordøstlige Gran Canaria. Udsigtspunktet er også udstyret med en turistinformation. El Pico og La Caldera de Bandama er to særlige naturmonumenter af stor videnskabelig interesse. Vulkankeglen præger hele landskabet og er synlig på lang afstand. Panoramaudsigten er helt enestående, og krateret er så perfekt formet, at det er et af de smukkeste på De Kanariske Øer. Nede i selve krateret finder man graveringer fra øens oprindelige indbyggere.