Søgeresultater

1692 Resultater for
Categoría
Surf
Titular

Surf på højrebølgen ved Lobos

På sydvestkysten af Lobos, en lille ø nord for Fuerteventura, finder man den længste bølge på De Kanariske Øer. Højrebølgen ved Lobos er en usædvanlig bølge, men under de ideelle betingelser bliver den til den perfekte bølge på grund af dens længde, de mange forskellige sektioner og dens kvalitet. For at komme til spottet skal man med en båd fra turistcenteret Corralejo til den lille ø Lobos, og herefter skal man fra havnen gå ad en sti i ca. en halv time, indtil man runder vulkanen ved bjerget La Caldera.

Categoría
Surf
Titular

Windsurfing ved Bristol Shooting Gallery

Bristol Shooting Gallery ligger lidt udenfor Corralejo, på den nordlige del af Fuerteventura. Den succes, som dette windsurfspot har, skyldes den krævende brænding, der kun er egnet for windsurfere med avanceret niveau. Venstrebølgen er meget konstant, mens højrebølgen er af kort udstrækning, men med høje vægge og hule sektioner. Man skal passe på, når man går ud i vandet og op igen, for der er kraftige strømme, som kan trække materialet ud mod en farlig zone.

Categoría
Orientering
Titular

Orienteringsrute i San Sebastián

Traditionel arkitektur, militære fæstningsværker, spor efter Christoffer Columbus' besøg på øen og meget mere. Alt dette venter den uforfærdede orienteringsløber, som navigerer gennem San Sebastiáns gader (i den østlige del af La Gomera) i sin søgning efter den bedste løberute og overraskelserne undervejs. Præmien består i at opdage de historiske minder, som udgør en væsentlig del af den vestlige kulturarv. Sport, kultur og historie på én gang. San Sebastián byder også på interessante fritidsaktiviteter og afslapning efter en intens løbedag.

Categoría
Orientering
Titular

Orienteringsrute i El Riachuelo

Efter at du har foretaget det obligatoriske besøg på besøgscentret i Caldera de Taburiente Nationalpark og beundret den imponerende udsigt fra udkigspunktet på Cumbrecita, kan du gå i gang med orienteringsruten på det anbefalede sted og nyde en dag med orienteringsløb i den tætte fyrreskov, som ligger i den nordlige del af La Palma. Fortsætter du nogle kilometer langs landevejen til El Paso, finder du alle nødvendige faciliteter.

Categoría
Orientering
Titular

Orienteringsrute i Las Raíces

På en sidevej til landevejen mod La Esperanza, der fører op til den majestætiske tinde Teide, ligger denne fantastiske fyrreskov (i den nordøstlige del af Tenerife). Ikke langt derfra ligger La Laguna (som er på UNESCOs verdensarvsliste) og den lille by Esperanza, der har alle basale faciliteter for de besøgende. Den særlige kanariefyr findes kun på De Kanariske Øer og er usædvanligt resistent over for ild. Desuden er den skøn at skue i landskabet og af stor økologisk betydning.

Categoría
Orientering
Titular

Orienteringsrute i Costa Calma

Næsten lige på selve Costa Calma Strand i Pájara-kommunen (på Jandía-halvøen i det sydlige Fuerteventura) finder på du starten på en orienteringsrute, der går over klitter og sandområder. Vig uden om den typiske lave bevokning på egnen, og bliv overrasket over en lille fyrreskovs opdukken. Efter strabadserne, kan du slappe af på Costa Calma Strand med det smukke gyldne sand og de mange faciliteter.

Categoría
Orientering
Titular

Orienteringsrute i El Bosquecillo

Dette dejlige orienteringsområde, som man kommer til via den lille by Haría (kendt som El Valle de las Mil Palmeras – "dalen med de tusind palmetræer"), giver mulighed for at nyde de flotteste udsigter på det nordlige Lanzarote. Du kan også se store dele af løbeområdet på Risco de Famara, der skærer sig igennem det enorme blå hav ved Chinijo-øerne, i fugleperspektiv. Området ligger på højderyggen Risco de Famara, der er et vulkansk landskab næsten uden trævækst og med en meget karakteristisk og usædvanlig natur.

Categoría
Orientering
Titular

Orienteringsrute i Llanos de la Pez

Det er en unik oplevelse at løbe i dette smukke område på toppen af Gran Canaria i hjertet af biosfærereservatet. På en og samme dag kan du både løbe orienteringsløb og nyde synet af den lille by Tejeda, vandre op til den karakteristiske Roque Nublo og/eller tage de bedste fotos fra øens højeste punkt, Pico de las Nieves, hvor du kan få både Roque Nublo og Teide med på billedet.

Categoría
Mountainbike
Titular

Mountainbikerute på Lanzarote

Med incitamentet at køre igennem den imponerende Timanfaya Nationalpark startes der fra fiskerbyen Órzola længst mod nord på Lanzarote, man krydser Malpaís ved vulkanen La Corona, kommer op på klippeskrænten Famara og kan se over til øen La Graciosa fra udsigtspunktet El Mirador del Río, skabt af César Manrique. Det næste skridt på denne rute, der er kendt under navnet Lavapedaler, er Famara-bugten, hvor en tur i vandet gør det lettere at klare den lange vej, der skifter mellem sti og asfalt, indtil man kommer frem til sportsanlæggene i La Santa.

Categoría
Ruter for krydstogtpassagerer
Titular

Paseo relajado por Arrecife