Camino de la Faya

Fra højderne til kysten med 5 timers trekking

Vejen til La Faya ligger i det østlige område af øen La Palma og giver mulighed for at nyde en panoramisk vandrerute, der forbinder fyrreskovene med kysten. Selv om man kan gøre hele turen, er det også muligt at kombinere ruten med lokale stier, der går gennem centrale dele af øen. Denne trekking-rute er 14 km lang og går fra 1.530 m, hvor den er højest, til nul meter ved havoverfladen. På turen er seværdighederne de forskellige økosystemer, og referencepunktet for turens slutning er havet.

Panoramisk udsigt over øens hovedby

Vejen til La Faya klassificeres som middelsvær og tager noget over 5 timer. Denne tid øges, hvis man vælger at gå turen i modsat retning, dvs. fra havet i Mazo og frem til området med fyrreskov i El Paso. På vandreturen går man imellem øens egne plantearter, og fra udsigtspunktet i La Faya kan man nyde en panoramaudsigt over kommunerne Breña Alta, Breña Baja og Santa Cruz de La Palma, øens hovedby.

Længde
14,4 km
Localidad
Breña Baja
Downloadable files selection
Archivos
Imagen Archivo
Título Fichero
Camino de la Faya
pdf

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
Pilar-refugiet

Ruten begynder i Refugio del Pilar (Pilar-refugiet), som også er udgangspunktet for vulkanruten. Vi befinder os på det sted, hvor højderyggen Cumbre Vieja begynder og fortsætter sit løb mod den sydlige del af øen. Vi stiger ned ad den vestlige skråning på den vulkanske kæde, som i starten er dækket af en skov med kanarisk fyr.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
La Venta

Efter at være kommet igennem en tunnel af fayas (særlig kanarisk variant af bøgetræet) befinder vi os i vejsiden med en faldefærdig konstruktion. Den prekære tilstand skjuler en bedre fortid, da dette sted var kendt som La Venta. Det var en obligatorisk passage mellem øens to skråningerne, hvor man gjorde holdt og hørte nyt fra øens fire verdenshjørner.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
Mirador Faya

Dette udsigtspunkt byder på en usædvanlig udsigt over Breñas-distriktet, der skylder sit navn til eksistensen af områder med tætvoksende termofil skov, der i dag er afløst af opdyrkede marker. Fra udsigtspunktet kan vi tydeligt se de to Las Breñas-kommuner, Breña Alta og Breña Baja, med hovedbyen, Santa Cruz, i baggrunden.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
La Cruz de los Acosta

Dette lille hvide kors befinder sig et af de steder, hvor vejene krydses, på strækningen halvvejs i la Faya. Ved siden af korset er der et lille springvand, der giver stedet en næsten magisk karakter. Det var før i tiden en tradition at markere krydsende veje med kors, hvad enten det nu skyldtes et afgivet løfte eller til minde om en bemærkelsesværdig begivenhed.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
En skov, der stadigvæk udnyttes

I de lave områder af monteverde-skoven i La Palma foregår der stadigvæk skovbrug, dog ikke i samme udstrækning som før i tiden. Nogle af øens traditionelle vinavlere bruger stadigvæk høtyve fremstillet af "stokkene" fra bjergene. Nu findes der praktisk taget ikke flere kulbunkere fra dengang man i gamle dage lavede mad på trækul udvundet oppe i bjergene.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
Cruz en Mazo

Korsets fest finder sted den 3. maj På denne dag udsmykkes de kors, der findes forskellige steder på de gamle landeveje i de forskellige kvarterer af distrikt Øst, som f.eks. Villa de Mazo. De lokale udsmykker i fællesskab deres kors med stof, blomster, papir og sågar smykker.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
Hoyo de Mazo

Mazo-landskabet har sat sit præg på vindyrkningen og vinen. Vi er omgivet af små parceller med vinmarker. På mange af disse vinmarker kan vi se den traditionelle dyrkningsmetode: på stenfyldt jord, eller på tildækkede steder, hvor man under de tykke stenlag finder den frugtbare jord og graver grøfter, hvor vinstokkene plantes. Dette område er også kendetegnet af mange bygninger lavet af sten uden mørtel og dækket af tegltag. Der er i de fleste tilfælde tale om familievingårde.

Imagen
Subtítulo
Camino de la Faya, La Palma
Título
Playa del Hoyo

Ruten slutter ved kysten, i en lille kystlandsby, der udgøres af bygninger, som indbyggerne i Mazo bruger som sekundær bolig. Her finder vi La Palmas typiske kyst, med basaltklipper, som havets bølger slikker, og hvor vi med besvær finder en afsondret strand, hvor turen kan rundes af med en dukkert, hvis vejret og havet tillader det.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
5
54784
10 13
262
10045