Udsigtspunktet Morro Velosa

Udsigtspunktet Morro Velosa, på Fuerteventura
Udsigtspunktet Morro Velosa, på Fuerteventura
Udsigtspunktet Morro Velosa, på Fuerteventura
Udsigtspunktet Morro Velosa, på Fuerteventura

Enestående udsigt til det indre af Fuerteventura

Dette udsigtspunkt må man ganske enkelt gøre holdt ved, hvis man ønsker at opleve et Fuerteventura, der er forskelligt fra postkortene. Den indre del af øen, som er biosfærereservat af Unesco, vil med sine tørre landskaber, hvor der hverken er turiststeder eller klitter, overraske den besøgende. Der vil for den besøgendes åsyn vise sig en næsten uendelig række afrundede bakker i hele okkerskalaens farver blandet med bugtede kløfter med enkelte byer og landsbyer helt nede i bunden. Der er helt klart tale om et landskab fuld af overraskelser, som giver en følelse af ro og rummelighed.

Udsigtspunkt tegnet af César Manrique

Morro Velosa er som sted helt perfekt, når man vil nyde et tørt og smukt landskab, og få en oplevelse ved at stifte bekendtskab med udsigtsbygningen, der er tegnet af den berømte kunstner fra De Kanariske Øer, César Manrique. Den elegante bygning har en overdækket atriumgård af træ og teglstenstag og den er udsmykket med de samme farver som det landskab, den viser frem. Indenfor kan den besøgende få information om vulkanøens geologiske fortid, man kan se en flot model af øen og drikke en kop kaffe på det sted, hvor vejen til øens hovedstad, Betancuria, gik i gamle dage.

Isla Fuerteventura

670 m

670 m

Landpark

Landpark

DISCOVER