Disse ting må du ikke gå glip af på Gran Canaria

Steder, man bør besøge på Gran Canaria for at nyde de Kanariske Øer fuldt ud

Øens enorme mangfoldighed af landskaber har gjort Gran Canaria kendt som "et kontinent i miniaturestørrelse". Desuden indbyder kystbyerne til at opleve deres lange søfartstradition og til at lære deres rige historie at kende. Et uundgåeligt møde med ægte naturskatte, samt arkitektoniske og kulturelle skatte.

Contenido

Millioner af turister kan ikke tage fejl, når de vælger dette turistområde til at nyde deres ferie. Og ikke kun én gang. Mange er så tilfredse, at de kommer tilbage år efter år. Og det er faktisk ikke så underligt. Maspalomas er meget mere end en fantastisk strand med flere kilometer gyldent sand. Maspalomas er muligheden for at nyde et exceptionelt klima på alle tider af året. Her kan man hver dag betragte det enorme klitområde ved siden af saltvandssøen, hvor adskillige fuglearter holder til. Et beskyttet naturområde, der eksisterer side om side med et uendeligt udbud af overnatningsmuligheder og alle de tjenester og faciliteter, man kan ønske sig.

Contenido

Denne strand ligger i hjertet af Las Palmas de Gran Canaria og er en af de bedste bystrande i Europa. Tre kilometer fint gyldent sand og roligt vand takket være beskyttelsen fra en naturlig barriere af vulkansk oprindelse, kendt som La Barra. Parallelt med kysten løber en livlig boulevard med butikker, restauranter, caféer, berømte isbarer og alle tænkelige typer etablissementer. Las Canteras er meget værdsat af hovedstadens befolkning, som nyder denne perle midt i byen i fulde drag. Stranden har derfor bevaret sin familiære karakter, samtidig med at tusindvis af turister også nyder solen og det forfriskende havvand hele året rundt. 

Contenido

Las Palmas de Gran Canaria er en livlig kosmopolitisk by med et komplet kultur-, fritids- og handelsliv, perfekt til shoppingelskere, som kan finde alle slags varer og nationale og internationale mærker. De mange attraktioner omfatter udover interessante museer også et af de mest nyskabende akvarier i Europa, hvor økosystemer fra alle verdenshavene og oceaner findes reproduceret. Ikke at forglemme den vidunderlige bystrand Las Canteras, som er et rigtigt åndehul for hele byen. Man bør også nævne Vegueta, hovedstadens storslåede historiske centrum, som bevarer rester fra de sidste fem århundreders historie. En spadseretur igennem byens gader er et must for at betragte eksemplerne på den traditionelle arkitektur med de statelige civile og religiøse bygninger.
 

Contenido

På Gran Canarias nordvestlige kyst ligger denne populære badeby, som udover den familievenlige strand og de spektakulære naturbassiner også byder på produktion af en helt særlig slags kaffe, en af de mest eksotiske i verden. At nyde en fredelig dag i Agaete og smage på de friske fisk og skaldyr er en oplevelse, man ikke må gå glip af. Og imens kaster den vidunderlige solnedgang sit lys på de imponerende klipper, der er kronet af fyrreskove. Et fantastisk skue.

Contenido

Ingen bør gå glip af oplevelsen af at nå til foden af denne imponerende 80 meter høje vulkanske monolit, der er Gran Canarias vartegn. Stien, der går op igennem fyrretræerne, er tilgængelig for næsten alle, og især børn elsker ruten. Ved slutningen af stien venter en fantastisk belønning, når et uforglemmeligt landskab åbner sig foran os, mens vi i baggrunden skimter den emblematiske Bentayga-klippe og den spektakulære Caldera de Tejeda med sine dybe og stejle kløfter.
 

Contenido

Det, at landsbyen er udnævnt til at være en af de smukkeste landsbyer i Spanien, giver os allerede en idé om den særlige charme, so Tejeda har. Nyd at slentre igennem de velholdte gader og se de traditionelle huse, at sidde i skyggen i et skyggefuldt hjørne og trække frisk luft, at smage på den traditionelle gastronomi på restauranterne…
Og lige én ting mere: Glem ikke at tage nogle af Tejedas berømte kager med mandler og honning med hjem som souvenir eller gave. Mmmmmmmm!

Contenido

Cueva Pintada, museum og arkæologipark beliggende i Gáldar, er et enormt arkæologisk område, der rummer en landsby, hvis første bosættelse går tilbage til det 6. århundrede. Takket være en gangbro, der omkranser bopladsen, kan vi observere udgravningsarbejdet og komme tæt på de oprindelige huse og grotter. Blandt sidstnævnte er den berømte Cueva Pintada, hvis vulkanske tufstensvægge blev dekoreret af de oprindelige kanariske indbyggere med geometriske motiver. Den guidede rundvisning suppleres af audiovisuelle medier, udstillingsrum og butik.

Contenido

Haven er en af Gran Canarias skatte. Få kilometer fra hovedstaden ligger dette vidunderlige sted, som også er et center for forskning, uddannelse og miljøformidling. Stier, grotter og vandfald omslutter os i et idyllisk miljø, mens vi lærer om de mange arter af flora, som er endemiske for De Kanariske Øer og de andre områder af Macaronesien (Madeira, Azorerne og Kap Verde). Med lidt held kan man støde på et ægte levende levn fra fortiden: Gran Canarias kæmpefirben, en art, der kun findes på øen, og som kan blive op til 80 centimeter lang! Så stor og dog fuldstændig harmløs... og smuk.