Søgeresultater

Hvis vi følger den nordgående landevej, som starter i San Sebastián de La Gomera og gør igennem Hermigua og Agulo, kommer vi til Vallehermoso, som er øens største kommune, og hvis livsgrundlag er landbrug med dyrkning af vin og korn. Fra dette udsigtspunkt, som ligger lige før landsbyen, kan man beundre det storslåede landskab af forrevne bjergvægge mellem de trindelte terrasser af stenmure og jord. Her findes også laurbærskove (i de højere lag) og enebærtræer (i de lavere lag). Denne del af øen er geologisk set den ældste og består af meget eroderede plutoniske klipper, som for eksempel El Roque Cano. I kløften ved Vallehermoso mødes de to vigtigste strømme, der udgør La Gomeras hydrografiske system, nemlig floderne Ingenio og Macayo.

La Gomeras udsigtspunkter har et særpræg, der er svært at forklare, men som adskiller dem fra udsigtspunkter på de øvrige øer. Det er muligvis, fordi øens dramatiske orografi gør alle steder på øen til et helt særligt hjørne, hvorfra man kan observere landskaber, der bogstaveligt talt fortryller beskueren med deres skønhed og særpræg.

Fra La Ermita de San Lorenzo kan man nyde en storslået udsigt over La Fortaleza de Chipude, et at øens største bjerge. Man kan også se ud over El Barranco de Erque, en imponerende og dyb kløft formet af det strømmende vand i løbet af flere millioner år.

Herfra kan man se en del af La Gomeras centrale bjergmassiv, som huser De Kanariske Øers fineste bevoksning af ”monteverde”: nationalparken Garajonay. Denne skov består af omkring en snes trætyper, som er specialiseret i at opfange fugt fra tågen. Et af de mest fotogene udsigtspunkter på La Gomera.

Guadá-kilderne, som udspringer af bjergsiden af samme navn, fremmer vegetationen i området og giver det vand, som landsbyen Valle Gran Rey altid har brugt til vanding af marker og afgrøder.

Bjergene var i gamle dage en uundværlig kilde til ressourcer, som La Gomera befolkning havde brug for til oprettelse af deres aktiviteter. Fra dette udsigtspunkt, som befinder sig i Agulo kommune, kan man betragte et af øens mest afsidesliggende områder: Naturmonumentet Roque Blanco, El Teón, hvor man kan opleve en af øens fineste jordbærtræområder. Man kan også se dalen omkring Vallehermoso.

Ostene fra La Gomera er af fortræffelig kvalitet. Ostene fremstilles traditionelt med mælk fra geder, som har græsset på forskellige typer marker, og naturlig osteløbe, hvortil føjes en røgningsproces ved hjælp af brænde fra soløjetræ eller lyng.

På vej op til nationalparken Garajonay i området, der hører til Agulo, finder vi udsigtspunktet Lomo del Dinero. Herfra kan man nyde landskabets brede dale og grønne bakker med duften af enebærtræer (som har medicinske egenskaber) hele vejen til vandreservoiret ved Meriga. Et syn, der kæler for vores øjne.

Ved kilometer 11 på landevejen TF-12, som går ind i naturparken Anaga, finder vi det sidste udsigtspunkt ved navn El Bailadero. Herfra har man en fortræffelig udsigt over Anagas bjergmassiv og landsbyen Taganana ved foden af bjergmassivet. I nærheden af dette udsigtspunkt ligger der et overnatningssted med plads til 40 personer. Stedet er meget populært blandt turister, der elsker at vandre i bjergene. Det pudsige navn ”El Bailadero” stammer fra en legende om heksene fra Anaga: Det hedder sig, at der her fandtes hekse, som dansede omkring bålet den sidste lørdag i august, hvor de kastede forbandelser og udøvede heksekunster.

Denne strand, der ligger i en bugt i Hermigua-dalen, nord for øen La Gomera, er en af ​​de mest kendte i området, både for kvaliteten af ​​det fine, sorte vulkanske sand og for de moderate bølger, der kun er egnede til erfarne svømmere.