Søgeresultater

1775 Resultater for
Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

Centro de Interpretación Geológica

Categoría
Shopping
Titular

Marked i Los Llanos de Argual

Markederne på De Kanariske Øer har et meget varieret udvalg i en høj kvalitet. Men det er ikke ofte, at de er omgivet af smukke bygninger og plantager med de bedste bananer i verden. Denne kombination finder du i Los Llanos de Argual på La Palma − et sted, der er blevet samlingspunkt for turister og lokale, der ikke kun vil købe kunsthåndværk og lokale produkter, men også vil nyde søndagen og lære, hvordan man for eksempel laver glaskunst.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Epina

Ved nationalparken Garajonay findes denne gamle bebyggelse, som oprindeligt var beskæftiget med frugt- og grøntsagsproduktion. Den består af nogle dusin huse, hvoraf der findes mere end 200 år gamle velbevarede eksemplarer bygget i sten og ler med tosidet arabisk tegltag. Bebyggelsen har været nærmest ubeboet de sidste 40 år, men husede i sin tid over 100 indbyggere. Lidt højere oppe finder vi de berømte Chorros de Epina, de legendariske kilder, der spillede en vigtig rolle i øens kultur. I dette område finder vi også den lille kirke La Ermita de San Isidro, som fejres hvert år den 15. maj.

Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

Ruiz de Padrón-huset

Arkitekturen svarer til den typiske stil fra slutningen af 1700-tallet: en langstrakt hovedfacade med en centralt placeret indgang i stueetagen flankeret af vinduer og en overetage med vinduer, der svarer til åbningerne nedenunder. Store åbninger sikrer rigeligt lys og luft, og en rummelig, rektangulær gård har en balkon, der giver adgang til værelserne på første sal. Husets betydning ligger især i, at Ruiz de Padrón blev født her. Han var præst og parlamentsmedlem, og hans tale førte til den midlertidige afskaffelse af den hellige inkvisition. Bygningen ligger på Calle Real nr. 57.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Mazapeces

Denne bebyggelse nordvest for Vallehermoso består af en samling traditionelle huse i bunden af kløften, som stiger op ad bjergsiden mod området El Cabezo. Hele området er bevokset af omkring 3.000 palmetræer, som sammen med den traditionelle arkitektur og dyrkningsterrasserne udgør et særligt smukt landskab. Dyrkningsterrasserne i Mazapeces var meget populære til dyrkning af forskellige kornsorter og grøntsager, som for eksempel linser, ærter, kikærter, hvede, byg og majs. Nu om dage kan man stadig se marker med kartofler, vinplanter, majs og andre grøntsager, der dyrkes til eget forbrug.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Macayo

Dette kvarter, som befinder sig ca. 2 km fra landsbyen i retning mod Epina omfatter en tæt palmelund, og dets landskabsmæssige og etnografiske særpræg er påvirket af landbrugsproduktion (i særdeleshed kartofler og vin). Mange af husene er bevaret i traditionel rural stil, bygget i sten og ler med tosidede tegltage. Af særlig interesse er den måde, husenes hjørner traditionelt blev bygget på. Ofte lod man stenene stikke ud på uregelmæssig vis, hvilket forsynede boligerne med en særlig skønhed. Macayo vil altid blive husket for sine frodige marker i middelhøje områder og på kløftens sider sammen med Vallehermosos største palmeskove. Palmeskoven var en yderligere indkomstkilde for områdets familier, da den gav mulighed for produktion af palmehonning. Palmehonning fra Macayo var ifølge landsbyens ældre meget værdsat.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Los Loros - El Carmen

I den allerhøjeste del af El Barranco de Ingenio finder vi et område ved bjergets fod, hvor der tidligere fandtes frodige laurbærskove, som blev fældet i løbet af de første århundreder efter erobringen, da sukkerfabrikkerne havde brug for træ til produktionen. I stedet for skov findes her i dag et landskab, som har bevaret sine enestående dyrkningsterrasser, samt palmetræer og ca. 35 bygninger, hvoraf de fleste er blevet moderniseret på en måde, der ikke har bevaret deres oprindelige kolonistil.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Caserío de Targa

I den sydlige del af øen på vejen mod Playa de Santiago ligger en bebyggelse, hvor der bor ca. 70 personer. Her er en fantastisk udsigt til Teide og Roque de Agando.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Caserío de Lepe

En lille gruppe huse med en lille kirke og en fantastisk udsigt over havet, Hermiguas kyst og Teide. Havets nærhed gør det til et ideelt sted at nyde et måltid frisk fisk. Man kommer dertil ad en smal vej.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Las Hayas

Las Hayas er en bebyggelse beliggende i Valle Gran Rey på La Gomera i en højde af 1.000 meter over havets overflade, som grænser op til nationalparken Garajonay.