Søgeresultater

Naturmonumentet Roque Blanco befinder sig i den nordlige del af La Gomera. Det drejer sig om en enorm bjergtop, der stikker ud fra resten af landskabet og er af stor videnskabelig interesse grundet sine bevoksninger af jordbærtræer og småplanter. Dens placering højt i bjergene tildeler den desuden en vigtig rolle i opfangelsen af fugt fra kondensation og gendannelsen af grundvandet.

El Roque Cano udgør det dominerende landskab i dalen ved Vallehermoso. Det er en enorm vulkansk skorsten på mere end 200 meter med næsten lodrette vægge, som udgør en vigtig biogenetisk skat, idet her vokser en stor mængde små blomster, heriblandt buskmargeritten fra La Gomera (Argyranthemum callichrysum), ”faro gomero” (Gonospermum gomerae), ”ruda gomera” (Ruta microcarpa) og et dusin unikke og meget sjældne arter som Senecio hermosae.

El Charco de Cieno er et område af stor videnskabelig interesse, idet det udgør et unikt og yderst sjældent habitat. Det drejer sig om et af de fineste vådområder endnu bevaret på La Gomera, samtidig med at det er et af de sidste naturlige saltområder på De Kanariske Øer, hvor der findes forskellige halofiler, alger og vadefugle, hvoraf nogle er inkluderet i internationale fredningsaftaler. El Charco de Cieno er et meget vigtigt område for trækfugle, idet det drejer sig om et meget sjældent økosystem på De Kanariske Øer. Vadefuglene er hyppige gæster i El Charco, som samtidig er den ideelle habitat for fugle som munken og brillesangeren (Sylvia melanocephala y Sylvia conspicillata).

Det særlige naturreservat Puntallana er en interessant geomorfologisk og helt unik enklave i den nordlige del af San Sebastián de La Gomera. Et af det smukkeste og mest unikke steder på øen med vigtige elementer af natur, landskab og etnografi, som huser helligdommen for La Virgen de Guadalupe, som er øens skytshelgeninde. Her samles vigtige naturelementer med stor landskabsmæssig rigdom. Både kløften og platformen ved Puntallana, samt kystskrænterne og klipperne ved Aluce er unikke elementer af høj videnskabelig interesse.

Naturreservatet Benchijigua, som befinder sig i krateret af samme navn i San Sebastián kommune, er af stor geomorfologisk og botanisk interesse. Her findes en høj koncentration af endemiske og truede arter. Samtidig udgør klippeskrænterne og bjergtoppen ved Agando repræsentative geomorfologiske elementer i et enestående landskab af stor videnskabelig interesse.

Naturmonumentet El Barranco del Cabrito befinder sig i områderne midt og nederst på bjergsiden af kløften ved samme navn i San Sebastián kommune. Dette område omfatter to store kløfter, El Cabrito, som i sin øverste del kaldes Juan de Vera, og El Barranco de La Guancha. Kløfterne omkring La Cuenca del Cabrito udgør et særpræget og karakteristisk landskab, der er rigt på enestående former som dets bjergtoppe og klippeflodlejer, samt palmelundene på bjergsiderne. Området former en geomorfologisk struktur, som med tiden er blevet nedbrudt af erosionen.

Parken på 1.757,1 hektar befinder sig i et af La Gomeras mest vildtvoksende områder. Den består af kløfterne Majona og Juel, der begge udspringer fra Encheredas højder. Før i tiden var det en kommunal mark, og den dag i dag drives der stadig dyrehold i nogle af de mest isolerede bebyggelser som Taguluche, Juel og Encherede.

Det fredede landskab Orone omfatter to store kløfter, nemlig El Barranco de Erques-La Rajita og El Barranco de La Negra. I dette område, som bedst besøges til fods, finder man de næsten forladte bebyggelser Erques, Erquito og La Rajita. Det er et både smukt og kulturelt interessant område. Området består af to kløfter, der mødes i en dal. En del af området ligger i udkanten af nationalparken Garajonay, og det tilhører derfor et område, der anses som et særligt følsomt økologisk område, nemlig den lave del i bunden af El Barranco de La Rajita. Her finder vi naturmonumentet La Fortaleza.

Naturmonumentet La Caldera er øens bedst bevarede vulkankegle, som har været uden vulkansk aktivitet den sidste million år. Den fremherskende vegetation er ”tabaiba”. Området er unikt på grund af sin geomorfologi og sit særegne landskab.

Los Acantilados de Alajeró er et bjergskræntområde af videnskabelig interesse, som er svært tilgængeligt fra landsiden, og hvis skønhed bedst betragtes fra havet. Området er velbevaret og geomorfologisk repræsentativt for øen. Landskabet er unikt og af stor biologisk værdi. De vigtigste plantearter er ”tabaiba” (Euphorbia berthelotii), ”balo” (Plocama pendula) og visse typer ”cardones” (Euphorbia canariensis).