Søgeresultater

Det fredede landskab Orone omfatter to store kløfter, nemlig El Barranco de Erques-La Rajita og El Barranco de La Negra. I dette område, som bedst besøges til fods, finder man de næsten forladte bebyggelser Erques, Erquito og La Rajita. Det er et både smukt og kulturelt interessant område. Området består af to kløfter, der mødes i en dal. En del af området ligger i udkanten af nationalparken Garajonay, og det tilhører derfor et område, der anses som et særligt følsomt økologisk område, nemlig den lave del i bunden af El Barranco de La Rajita. Her finder vi naturmonumentet La Fortaleza.

Naturmonumentet La Caldera er øens bedst bevarede vulkankegle, som har været uden vulkansk aktivitet den sidste million år. Den fremherskende vegetation er ”tabaiba”. Området er unikt på grund af sin geomorfologi og sit særegne landskab.

Los Acantilados de Alajeró er et bjergskræntområde af videnskabelig interesse, som er svært tilgængeligt fra landsiden, og hvis skønhed bedst betragtes fra havet. Området er velbevaret og geomorfologisk repræsentativt for øen. Landskabet er unikt og af stor biologisk værdi. De vigtigste plantearter er ”tabaiba” (Euphorbia berthelotii), ”balo” (Plocama pendula) og visse typer ”cardones” (Euphorbia canariensis).

Her er panoramaudsigt helt til enden af dalen i Valle Gran Rey. På en af udsigtspunktets informationstavler fortælles den tragiske historie om Huatacuperche, kongen over La Gomeras folk.

Lad dig ikke narre af den rolige atmosfære i bugten, der breder sig for dine øjne: før i tiden måtte indbyggerne i San Sebastián de La Gomera alt for ofte skue ud over havet med frygt i sjælen.

I Taguluche findes et væld af kilder, som tilhører en vandbrugerforening, der fordeler vandet proportionelt efter mængden af jord, hver bruger ejer. Dette vandrationeringssystem har været anvendt siden tidernes morgen. Systemet har muliggjort dyrkning af markerne i flere århundreder og har derfor udgjort en del af denne frugtbare dals livsgrundlag.

La Gomeras infrastruktur for transport til fods lagde i fortiden til grund for en økonomi baseret på landbrug og kvægavl. Denne kulturarv er bevaret op til vor tid og udgør nu grundlaget for en ny aktivitet med stort potentiale på øen: vandring.

Du befinder dig ved besøgscentret i nationalparken Garajonay i den nordlige del af en højslette, som dækker hele den centrale del af øen. Du har måske lagt mærke til, at de gigantiske kløfter, der ellers karakteriserer øen, ikke findes her. Det omkringliggende område har et meget blødere relief end resten af La Gomera og befinder sig i en højde af mere end 600 meter.

Herfra har man også den bedste udsigt til Vallehermoso og dens bjergskråninger. Det er La Gomeras største dal. I bunden af dalen ligger landsbyen Vallehermoso omgivet af terrasser med afgrøder. Området omkring Roque Cano ligner noget, der er taget ud af en kunstmalers mangefarvede palet. Her er en helt ubeskrivelig ro.

Byen var tidligere kendt som Ajei (lille landsby), og San Bartolomé er en af Lanzarotes mindste kommuner og en af de mest særprægede, fordi den vender mod begge sider af Lanzarote. Mod nord findes der opdyrkede marker, mens man mod syd kan opleve De Kanariske Øers vulkanske oprindelse. I landsbyen findes adskillige monumenter, som er et besøg værd: La Casa Palacio del Mayor Guerra, som er udnævnt til historiske kunstmonument, og La Casa Ajei, et smukt eksempel på datidens landområders populære arkitektur.