"Salto del pastor", eller hyrdespringet på dansk, er en unik teknik, der har fået officiel status som kulturarv af de kanariske myndigheder. Det drejer sig om en sportslig aktivitet med rødder helt tilbage til de første indbyggere på øgruppen. De brugte teknikken til at bevæge sig hurtigt og adræt gennem ujævnt terræn ved hjælp af en lang træstav. I dag er der fortsat mange hyrder, der anvender denne teknik, men der er også grupper, der dyrker den for sportens skyld.
Et vigtigt værktøj for hyrderne
De tidligste indbyggere på De Kanariske Øer beskæftigede sig med husdyropdræt, og det var vigtigt for dem at holde styr på dyreflokkene. Ved hjælp af en stav på mellem 2 og 4 meter kunne hyrderne bevæge sig rundt i de stejle bjerge og kløfter lige så hurtigt som gederne.
Disse færdigheder overraskede og imponerende erobrerne og deres krønikeskrivere. I 1800-tallet, da øgruppen begyndte at tiltrække sig turister, og rejselitteratur blev en populær genre i Europa, blev de særprægede traditioner på De Kanariske Øer ofte nævnt.
Tiltrækning af andre kulturer med kanariske traditioner
Mange af de europæiske rejseskildringer nævnte hyrdespringet. Da englænderen Charles Edwardes overvågede denne aktivitet i 1888, udtalte han følgende: "Bonden har altid lansen med sig, en lang stang med en spids ende, for at kunne bevæge sig ned i de stejle kløfter som f.eks. på La Palma, der er én af de mest bjergrige og stejleste af øerne".
Denne teknik overraskede også forfatteren Olivia Stone, som skrev sin tids mest kendte rejsebog om De Kanariske Øer. Hun lagde vægt på, at teknikken, som hyrderne anvender til at hoppe hen over stenene med en stang, ville være umuligt for enhver person under normale omstændigheder.
Stok eller stav? Hyrdestavens mange navne
Hyrdespringet er en teknik, som anvendes på flere af øerne, men sjovt nok varierer navnet fra ø til ø. Det nævnes i rapporten, der erklærer teknikken for kulturarv: "lanza" på La Palma, "astia" på El Hierro, "asta" på La Gomera, "lanza", "palo" eller "regatón" på Tenerife, "garrote" på Gran Canaria og "lata" på Fuerteventura og Lanzarote. En anden kuriositet er, at den mest anvendte trætype er kanarisk fyrretræ, og længden på staven varierer efter terrænet for de forskellige øer.
For enden af staven er der en spids metaltop for et bedre greb. Det med metaltoppen er relativt nyt – i gamle dage brugte man et stykke ben.
Hoppe som en ægte kanarier
Hyrdespringet er en udbredt teknik, som man anvendte til at kontrollere dyrene, mens de græssede, men det har også en sportslig side, og der arrangeres både sportsstævner og opvisninger. Der afholdes konkurrencer for at finde den bedste hyrdespringer med øvelser som f.eks. "pasarse la lanza", "hacer la bandera" eller "la vuelta del pastor" eller præcisionsspring såsom "el salto del enamorado" eller "el salto de la moneda". Øvelsen, der måske gør mest indtryk, er "el salto a regatón muerto", som består i at lade sig falde fra en højde på op til det dobbelt af stavens længde, uden at staven er i kontakt med bakken, idet man hopper. I vores dage kaldes grupperne, som dyrker hyrdespring som hobby, "jurrias", og de er organiseret i forbundet for kanarisk hyrdespring (Federación de Salto del Pastor Canario).