Søgeresultater

1775 Resultater for
Categoría
Havne og lystbådehavne
Titular

Marinaen i Puerto Rico

Marinaen i Puerto Rico var den første af sin slags på De Kanariske Øer. Den ligger i turistbyen af samme navn på sydvestsiden af Gran Canaria og byder på en lang række servicer og bekvemmeligheder. Der findes 525 fortøjninger og vanddybden svinger imellem 5 m ved højvande og 1 m ved lavvande. I indsejlingen til marinaen er vanddybden 6 m. Marinaen kan tage op til 30 m lange fartøjer.

Categoría
Havne og lystbådehavne
Titular

Marinaen La Galera

Marinaen La Galera ligger på kysten i Candelaria på Østtenerife. Den råder over 170 fortøjningspladser, der kan tage op til 20 m lange fartøjer. De både, der lægger til i denne marina, kan nyde godt af faciliteter såsom hejseværk og rengøring af både, som findes på selve kajen, ligesom der også er en tørdok. Hver landgangsbro har også drikkevand og el. Vanddybden i denne havn er 5 m ved lavvande.

Categoría
Havne og lystbådehavne
Titular

Lystbådehavnen Marina de los Gigantes

Lige ved de monumentale klippevægge Los Gigantes på øen Tenerifes vestside findes lystbådehavnen Marina de los Gigantes. Det imponerende landskab med klippevæggene og Tenerifes behagelige klima gør, at sejlads i dette område af øen er en virkelig oplevelse. Havnen råder over 368 fortøjninger, der er fordelt på 5 landgangsbroer med drikkevand og el samt sublift, brændstoftank og værksted på selve havnekajen.

Categoría
Havne og lystbådehavne
Titular

Marinaen San Miguel de Abona

Marinaen San Miguel de Abona på Sydtenerife ligger i et privilegeret område, hvor klimaet indbyder til at nyde sejlture hele året rundt. Den ligger mellem 2 golfbaner og har 344 fortøjningspladser, der kan tage fartøjer med en længde på op til 40 m. Molen har hejseværk og sublift med en kapacitet på 60 t samt mekanisk service, sejlmagerværksted og reservedele. Vanddybden er 5 m ved lavvande. Brændstoftanken er døgnåben, og overvågningen fungerer også 24 timer i døgnet.

Categoría
Havne og lystbådehavne
Titular

Radazul

Marinaen i Radazul ligger på østsiden af Tenerife og er beskyttet mod vinden takket være dens udformning og placering. Den har 360 m anlægskaj og andre 700 m anlægsbroer, hvor der er 200 fortøjninger. Der tilbydes bl.a. sublifter med kapacitet på henholdsvis 20 og 60 t, fast hejseværk og en 6 m bred rampe, som giver mulighed for at trække båden op på land for at lave nødvendigt vedligeholdelsesarbejde. Den højeste vanddybde er 3,90 m ved lavvande og 6 m ved højvande.

Categoría
Havne og lystbådehavne
Titular

Marina Lanzarote

Marina Lanzarote er beliggende i Arrecife, som er hovedstaden på Lanzarote, og er afskærmet af dokken i Puerto Naos. Den har 380 fortøjninger, som har plads til skibe med en indvendig længde på mellem 4 og 60 meter. Hver enkelt fortøjning, som er fordelt over flydende træmoler, har el-tilslutning, drikkevand og adgang til internettet. Derudover har Marina Lanzarote en kran på 820 ton og en anden på 100 ton, og i ophalerbeddingen er det muligt at engagere forskellige tjenester i forbindelse med vedligeholdelse og rengøring af skibene.

Kultur

De Kanariske Øer igennem kameralinsen

Øerne set med audiovisuelle kunstneres øjne.

Categoría
Museer og seværdigheder
Titular

MUNA, natur- og arkæologimuseum

Natur- og arkæologimusset (Museo de Naturaleza y Arqueología) er beliggende i den historiske bykerne i Santa Cruz de Tenerife i bygningen Antiguo Hospital Civil de Nuestra Señora de los Desamparados, der tidligere var et hospital. Denne smukke bygning fra det 18. århundrede er det perfekte scenarie til at dykke ned i De Kanariske Øers natur- og arkæologiarv. Den permanente udstilling er opdelt i arkæologi og naturvidenskab, og der er masser af museumsprøver og paneler, som hele familien vil nyde.

Categoría
Naturområder
Titular

Archipiélago Chinijo

Nord for Lanzarote findes det vidunderlige øhav Archipiélago Chinijo, som består af La Graciosa, Alegranza, Montaña Clara, Roque del Este og Roque el Oeste. Dette fredede naturområde på 700 kvadratmeter er Europas største havreservat. Fra Mirador del Río øverst på El Risco de Famara i 400 meters højde kan man observere dette enestående lille øhav, samt det smalle stykke hav mellem Lanzarote og La Graciosa, en lille ø, som er det ideelle sted at koble af, nyde roen på de paradisagtige strande og dyrke vandsport.

Categoría
Naturområder
Titular

Barranco del Infierno-kløften

Kløften Barranco del Infierno, der har fået navn efter sit stejle udseende, er et beskyttet naturområde beliggende i området Adeje i den sydøstlige del af Tenerife. Sammen med andre kløfter og klipper i området udgør de det specielle naturreservat Barranco del Infierno, som er et smukt landskab af imponerende natur med stor biologisk diversitet, og et sted hvor man kan finde mange forskellige endemiske arter. Blandt fuglene er det værd at fremhæve glenten, ravnen, tårnfalken eller skråpen. Dette naturreservat har også en stor arkæologisk værdi med masser af huler med interessante stengraveringer.