Søgeresultater

Det fredede landskab Orone omfatter to store kløfter, nemlig El Barranco de Erques-La Rajita og El Barranco de La Negra. I dette område, som bedst besøges til fods, finder man de næsten forladte bebyggelser Erques, Erquito og La Rajita. Det er et både smukt og kulturelt interessant område. Området består af to kløfter, der mødes i en dal. En del af området ligger i udkanten af nationalparken Garajonay, og det tilhører derfor et område, der anses som et særligt følsomt økologisk område, nemlig den lave del i bunden af El Barranco de La Rajita. Her finder vi naturmonumentet La Fortaleza.

Naturmonumentet La Caldera er øens bedst bevarede vulkankegle, som har været uden vulkansk aktivitet den sidste million år. Den fremherskende vegetation er ”tabaiba”. Området er unikt på grund af sin geomorfologi og sit særegne landskab.

Los Acantilados de Alajeró er et bjergskræntområde af videnskabelig interesse, som er svært tilgængeligt fra landsiden, og hvis skønhed bedst betragtes fra havet. Området er velbevaret og geomorfologisk repræsentativt for øen. Landskabet er unikt og af stor biologisk værdi. De vigtigste plantearter er ”tabaiba” (Euphorbia berthelotii), ”balo” (Plocama pendula) og visse typer ”cardones” (Euphorbia canariensis).

Da Leonardo Torriani tegnede sit kort over byen i slutningen af det 16. århundrede, bestod den af omkring 200 huse bygget på sletten, hvor de to kløfter mødes og udmunder ved bugten. I dag udgør denne lille bebyggelse, gengivet af den italienske ingeniør og nærmest uændret indtil det 20. århundrede, den historiske bydel i San Sebastián de La Gomera.

Her er panoramaudsigt helt til enden af dalen i Valle Gran Rey. På en af udsigtspunktets informationstavler fortælles den tragiske historie om Huatacuperche, kongen over La Gomeras folk.

Lad dig ikke narre af den rolige atmosfære i bugten, der breder sig for dine øjne: før i tiden måtte indbyggerne i San Sebastián de La Gomera alt for ofte skue ud over havet med frygt i sjælen.

Du befinder dig ved besøgscentret i nationalparken Garajonay i den nordlige del af en højslette, som dækker hele den centrale del af øen. Du har måske lagt mærke til, at de gigantiske kløfter, der ellers karakteriserer øen, ikke findes her. Det omkringliggende område har et meget blødere relief end resten af La Gomera og befinder sig i en højde af mere end 600 meter.

Hvis man bevæger sig ind på øerne og lægger de paradislignende strande bag sig, tilbyder De Kanarisk Øer rige og overraskende naturområder. Tusind år gamle skove, imponerende vulkaner, ubegribeligt smukke sandklitter…

Takket være deres privilegerede geografiske placering og deres vulkanske oprindelse byder De Kanariske Øers kyststrækning på et udvalg af strande, der breder sig over meget forskelligartede naturområder.

Det fredede landskab Vallebrón ligger mellem La Oliva og Puerto del Rosario i den nordlige del af Fuerteventura. Det drejer sig om et geomorfologisk område, som er repræsentativt for øen og af stor landskabsmæssig værdi. Området er på omkring 1.680 hektar, hvilket er 3,5 % af øens fredede områder. Vallebrón repræsenterer et landskab karakteriseret ved en aflang bakke med en skarp ryg omgivet af to dale i U-form, Valle Largo og Valle Chico. Sydsiden af bakken er La Montaña de La Muda, som er af historisk interesse, idet man her har fundet de arkæologiske rester af et særpræget begravelsessystem. Mod sydvest ligger landsbyen Tindaya flankeret af La Montaña Quemada mod syd og La Montaña de Tindaya mod nord.