Søgeresultater

El Charco de Cieno er et område af stor videnskabelig interesse, idet det udgør et unikt og yderst sjældent habitat. Det drejer sig om et af de fineste vådområder endnu bevaret på La Gomera, samtidig med at det er et af de sidste naturlige saltområder på De Kanariske Øer, hvor der findes forskellige halofiler, alger og vadefugle, hvoraf nogle er inkluderet i internationale fredningsaftaler. El Charco de Cieno er et meget vigtigt område for trækfugle, idet det drejer sig om et meget sjældent økosystem på De Kanariske Øer. Vadefuglene er hyppige gæster i El Charco, som samtidig er den ideelle habitat for fugle som munken og brillesangeren (Sylvia melanocephala y Sylvia conspicillata).

Det særlige naturreservat Puntallana er en interessant geomorfologisk og helt unik enklave i den nordlige del af San Sebastián de La Gomera. Et af det smukkeste og mest unikke steder på øen med vigtige elementer af natur, landskab og etnografi, som huser helligdommen for La Virgen de Guadalupe, som er øens skytshelgeninde. Her samles vigtige naturelementer med stor landskabsmæssig rigdom. Både kløften og platformen ved Puntallana, samt kystskrænterne og klipperne ved Aluce er unikke elementer af høj videnskabelig interesse.

Naturreservatet Benchijigua, som befinder sig i krateret af samme navn i San Sebastián kommune, er af stor geomorfologisk og botanisk interesse. Her findes en høj koncentration af endemiske og truede arter. Samtidig udgør klippeskrænterne og bjergtoppen ved Agando repræsentative geomorfologiske elementer i et enestående landskab af stor videnskabelig interesse.

Naturmonumentet El Barranco del Cabrito befinder sig i områderne midt og nederst på bjergsiden af kløften ved samme navn i San Sebastián kommune. Dette område omfatter to store kløfter, El Cabrito, som i sin øverste del kaldes Juan de Vera, og El Barranco de La Guancha. Kløfterne omkring La Cuenca del Cabrito udgør et særpræget og karakteristisk landskab, der er rigt på enestående former som dets bjergtoppe og klippeflodlejer, samt palmelundene på bjergsiderne. Området former en geomorfologisk struktur, som med tiden er blevet nedbrudt af erosionen.

Parken på 1.757,1 hektar befinder sig i et af La Gomeras mest vildtvoksende områder. Den består af kløfterne Majona og Juel, der begge udspringer fra Encheredas højder. Før i tiden var det en kommunal mark, og den dag i dag drives der stadig dyrehold i nogle af de mest isolerede bebyggelser som Taguluche, Juel og Encherede.

I Taguluche findes et væld af kilder, som tilhører en vandbrugerforening, der fordeler vandet proportionelt efter mængden af jord, hver bruger ejer. Dette vandrationeringssystem har været anvendt siden tidernes morgen. Systemet har muliggjort dyrkning af markerne i flere århundreder og har derfor udgjort en del af denne frugtbare dals livsgrundlag.

La Gomeras infrastruktur for transport til fods lagde i fortiden til grund for en økonomi baseret på landbrug og kvægavl. Denne kulturarv er bevaret op til vor tid og udgør nu grundlaget for en ny aktivitet med stort potentiale på øen: vandring.

Du befinder dig ved starten af El Barranco de Valle Gran Rey, som uden tvivl er en af de mest imponerende.

Du befinder dig ved den sydlige grænse af en af de mest emblematiske og afsidesliggende perler på La Gomera: naturmonumentet Los Órganos. I dette område, hvor skarpe klippestykker er styrtet i havet fra mere end 500 meters højde, har haverosion og tyngdekraft tilsammen skabt et enestående kystlandskab.

Igennem århundreder gjorde havets barske temperament i den nordlige del af øen det besværligt at eksportere varer fra disse dale, som er de mest produktive. Dette problem blev løst med den møjsommelige konstruktion af fiskerimolerne.