SIDSTE NYT: Coronavirus (COVID-19) her
Hjemmelavede oste fremstillet af mælk fra eget fårehold
Osteriet Cortijo de Caideros, beliggende i den nordlige del af øen er en familieejet mikrovirksomhed, som fremstiller ost under de beskyttede oprindelsesbetegnelser Queso de Flor de Guía, Queso de Media Flor de Guía og Queso de Guía. Osteriet ejes af familien og fremstiller oste af mælk fra familiens eget fårehold på omkring 200 får. Af samme grund er den daglige produktion begrænset til ni hjemmefremstillede oste.
Rundvisning og direkte køb i den nordlige del af Gran Canaria
Ostene fra Cortijo de Caideros er anerkendte af både producenter og forbrugere på og uden for De Kanariske Øer, og markedsføres i stykker á fire kilo, som er den vægt de ender på efter fire måneders lagring. Osteriets produktion blev i 2011 tildelt præmien for den bedste ost på De Kanariske Øer, og den kan købes på selve osteriet i forbindelse med de besøg, som arrangeres hver uge for at udbrede kendskabet til osteriets specielle fremstillingsmetoder.
