Søgeresultater

I midten af Lanzarote, ved et vejkryds i San Bartolomé, ligger Casa Museo del Campesino (Landbomuseet). Tegnet af César Manrique med inspiration i Lanzarotes typiske arkitektur med de hvide og skinnede mure. Frugtbarhedsmonumentet, der udfordrer vinden med sine 15 meters højde, tiltrækker blikket fra alle, der kommer forbi. Inde i museet kan den besøgende udforske hemmelighederne i det lokale håndværk, traditionerne og øens landbobefolknings levevis.

I 1.400 meters højde og midt på den såkaldte Camino de la Virgen, findes denne højslette, hvor tusindvis af personer samles hvert fjerde år for at hvile ud efter den første del af ruten for La Bajada de la Virgen de Los Reyes, som er øens skytshelgeninde (den første lørdag i juli hvert fjerde år). Ifølge traditionen transporterer man jomfruen fra hendes helligdom i La Dehesa til Villa de Valverde, hvor hun bliver en hel måned. Her danser indbyggerne fra øens syv landsbyer for jomfruen, hvorefter de breder duge ud på jorden for at spise og hygge sig med familien.

Det særlige naturreservat Tibataje, som befinder sig i den vestlige del af El Hierro, består af klipper i havet og en stejl bjergside, som rejser sig fra havets overflade op til 1.000 meters højde. Skrænterne vidner om den gradvise kysterosion, som har tvunget kystlinjen tilbage og lagt grundlag for et vildtvoksende landskab af ekstraordinær biologisk og æstetisk værdi. Det er et fantastisk tilflugtssted for havfugle, hvor fredede arter bygger rede og yngler.

Frontera Naturpark er et stort naturområde med både natur og muligheder for landturisme på den yngste af De Kanariske Øer. El Hierro er et biosfærereservat af Unesco på knap 268 kvadratkilometer bestående af de vestligste og sydligste områder af De Kanariske Øer og det sted, hvor verden i følge fortidens korttegnere endte. Halvdelen af den sydlige og vestlige del af øen er et yndet mål for landturisme: det er Naturparken Frontera, hvor menneske og natur stadig lever fredeligt sammen.

Det integrerede naturreservat, Mencáfete, ligger på vestsiden af øen El Hierro, inde i Frontera Naturparken og meget tæt på byen Sabinosa. De mange hemmeligheder og skatter, som reservatet gemmer på, har gjort området til noget helt særligt for naturelskere: lige fra plantearter, som er i fare for at uddø, som for eksempel 'cabezón herreño', til fugtige enebærskove og andre træer, som er typiske for øen Hierro. Hulerne, som ligger skjulte mellem laurbærskove, er hjemsted for lossen og flagermus.

I Valverde kommune finder vi det fredede landskab Ventejís, som er et af El Hierros mest værdifulde naturområder. Det består af naturrigdom kombineret med geologisk og kulturel rigdom. Her vokser træet Garoé, som for La Gomeras oprindelige beboere, ”los bimbaches”, var det hellige træ. Området er på ca. 1.143 hektar, og her findes et væld af murværker og bygningsværker i tørsten, som er typisk for øen.

Fra Mirador Lomo Negro I kan man nyde en imponerende udsigt. Herfra kan man betragte de farvede bjergvægges skrå fald ned mod havet. De forskellige farver stammer fra forskellige typer vulkanudbrud, hvor okkerfarvede klipper er blevet skabt, når lavaen er kommet i kontakt med vandet.

På gamle landkort over Europa betegnede man vestkysten af øen El Hierro som "verdens ende". Udsigtspunktet Bascos er et meget velegnet sted til at beskue denne vildtvoksende egn, som er et biosfærereservat under Unesco. Placeret højt oppe på en imponerende, stejl klippe, har man et fortræffeligt overblik over El Golfo-dalen, som består af en imponerende lavning med en bredde på 15 kilometer og en dybte på op til 1500 meter, som er skabt af en forhistorisk jordskred. På klare dage kan man se øen La Palma ude i det blå Atlanterhav.

Charco Azul er et af de mest kendte badesteder på øen El Hierro. Området er dannet af gamle lavastrømme og består af naturlige bassiner, som giver læ for Atlanterhavet, hvor vandet for det meste er roligt og velegnet til badning i særlige omgivelser. Charco Azul ligger i El Golfo-området, en dal præget af stejle klipper og et markant vulkansk landskab, og forener natur med en respektfuld menneskelig tilpasning. Gangbroer, træsolterrasser og anlagte adgangsveje gør stedet let tilgængeligt uden at ændre områdets karakter.